Psykiatriske patienter behandles på samlebånd

Man skulle tro, det var en god ting, at den offentlige sektor er blevet mere effektiv. Men forskning viser, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at styre den offentlige sektor efter markedsmekanismer, hvor man skal have så mange gennem systemet så hurtigt og billigt som muligt. Det har eksempelvis resulteret i problemer på hospitaler og i psykiatrien, skriver Videnskab.dk.

»Alt for meget styres centralt. Der er krav om hurtige indlæggelsesforløb og effektiv styring. Hvis man er en patient, som ikke kører hurtigt ind i møllen, og som ikke kan leve op til at blive hurtigt rask, risikerer man at blive en problempatient og at blive behandlet derefter,« siger postdoc Mari Holen fra Roskilde Universitets Insitut for Psykologi og Uddannelsesforskning til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Børn af skizofrene bliver psykisk syge

I sin ph.d lavede Mari Holen etnografiske undersøgelser, hvor hun fandt ud af, at der er forskel på, hvordan patienter bliver behandlet, afhængigt af hvor gode de er til at tilpasse sig hverdagen på et hospital.

Forskelsbehandlingen sker blandt andet, fordi de ansatte kæmper for at få så mange gennem systemet som muligt.

Patienterne er enten: Favoritpatienter, som glider ind i hospitalsrutinerne, stiller de rigtige spørgsmål, bliver hurtigt udskrevet og dermed hjælper personalet med at opfylde ledelsens krav om effektivitet. Eller vanskelige patienter der ikke passer ind i hospitalsrutinerne, er krævende, ikke forstår omgangstonen og vil gøre tingene på deres egne måder.

Læs også hos Videnskab.dk: Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling

Ofte er det folk med en anden etnisk baggrund, uden uddannelse eller med andre sociale problemer, der bliver opfattet som vanskelige patienter, fandt Mari Holen ud af.

»Den hvide middelklasses normer gælder. De professionelle (ansatte på sygehuset; red.) gør det så godt som muligt, men de er enormt pressede og kommer ind i en effektivitetslogik, hvor det handler om at få patienterne hurtigt gennem systemet.«

»Det går ud over dem, som ikke passer ind, og det er problematisk, for alle patienter bør behandles lige. Det er en problemstilling rigtig mange steder, fordi der er forventninger til, at personalet skal leve op til nogle produktionskrav,« siger Mari Holten.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad ved WikiPedia egentlig om psykisk sygdom?

Også i psykiatrien kæmper de ansatte så hårdt for at opfylde ledelsens krav om at skabe resultater og være effektive, at det ind imellem går ud over fagligheden, viser en endnu ikke publiceret etnografisk undersøgelse fra Institut for Organisation på CBS.

Psykiatrien bliver på en måde opfattet som en slags produktionsmaskine, hvor der er kunder, som skal have den service, de har betalt for, forklarer ph.d.-stipendat Anne Petersen, som har lavet undersøgelsen. Både på bosteder og psykiatriske hospitaler skal personalet for eksempel levere og dokumentere resultater.

»Personalet arbejder ud fra det, jeg betegner som hverdagslogikker. Der er en række forskellige logikker på spil, blandt andet én hvor man opfatter offentlige organisationer (f.eks. psykiatrien, red.) som om, de skal servicere kunder.«

Læs også hos Videnskab.dk: Dødsfald blandt psykisk syge skal undersøges nærmere

Systemet kræver, at plejepersonale, psykiatere, psykologer og andre ansatte arbejder på måder, som ofte ikke stemmer overens med den faglighed, de har i kraft af deres uddannelser og erfaringer, siger Anne Petersen.

Medarbejderne skal fokusere på særlige områder, som systemet har defineret og hele tiden dokumentere, at de gør det, forklarer Anne Petersen, som i forbindelse med sin ph.d. har lavet interviews og observationer på et psykiatrisk bosted og et psykiatrisk hospital.

»Ansatte føler nogle gange, at de nærmest begår overgreb på de brugere, som ikke er motiverede for at deltage i de indsatsområder, systemet har defineret.«

Læs mange flere perspektiver i den spændende nye undersøgelse og få også det offentliges modsvar til kritikken i den fulde artikel hos Videnskab.dk.