Heftig nanomedicin kan forebygge blodpropper

I fremtiden vil man måske kunne smadre åreforkalkninger ved hjælp af nanopartikler og en laser.

Kemiker Jørn Bolstad Christensen fra Københavns Universitet (KU) har sammen med sine kolleger netop taget hul på fem års eksperimenter. Forskerne skal komme med et bud på, hvordan en nanopartikel til forebyggende behandling af blodpropper kan se ud.

Partiklen skal blandt andet kunne finde frem til de åreforkalkninger, også kaldet plak, som kan udvikle sig til en blodprop. Plak er belægninger i blodårerne, der udvikler sig med tiden. Derudover skal den fungere som antenne for infrarødt lys. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Plaster med ører skal afsløre blodpropper

Kemikerne fra KU konkurrerer med tre andre forskerteams, der alle håber at udvikle en løsning til et stort EU-støttet forskningsprojekt, CosmoPHOS.

De danske forskeres plan er at finde nogle særlige egenskaber ved den farlige type plak, som gør, at nanopartiklen kan opdage den og sætte sig fast. Derfor vil de blandt andet undersøge plakkens overflademolekyler.

»Vi skal på fisketur efter en forskel på to typer plak. Vi ved, at de opfører sig forskelligt. Nogle gange er plakken stabil, og andre gange er den ustabil og bliver til en blodprop.«

»Måske kan vi finde nogle småmolekyler, som kun bliver dannet i den farlige type. Derefter skal vi se på, om vi så kan udnytte den forskel,« siger Jørn Bolstad Christensen, der er lektor ved Kemisk Institut på KU, til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Risiko for blodprop i hjertet kan aflæses i ansigtet

Når nanopartiklen har sat sig på åreforkalkningen, skal den fungere lidt som en antenne i en mobiltelefon, sådan at den, når den belyses med infrarødt lys, ødelægger plakken i blodåren.

»Idéen er, at man fører et kateter med kikkert og laser ind i blodåren og lyser på plakken indefra. I stedet for at omsætte energien til tale eller sms’er, vil partiklen sætte nogle processer i gang, som får plakken til at gå i stykker,« siger han.

Han står dog over for nogle særlige udfordringer, fordi nanopartiklen skal kunne sprøjtes ind i mennesker. Her er både struktur og størrelse afgørende.

Læs også hos Videnskab.dk: Nye p-piller fordobler risikoen for blodpropper

»Vores nanopartikel skal være stor nok til, at den ikke siver fra blodbanen ud i vævet, men også lille nok til, at immunforsvaret ikke tror, at den er skadelig. Derudover skal vi sandsynligvis undgå nogle bestemte strukturer, som også får immunforsvaret til at reagere. Og så må den selvfølgelig ikke være giftig,« forklarer Jørn Bolstad Christensen.

I hjertet kan svær åreforkalkning og klumper af størknet blod lukke af for blodtilførslen. Når ilten forvinder fra en del af hjertet, begynder vævet at dø, en proces, som behandlingen vil kunne standse, inden det går så galt. Det infrarøde lys vil desuden kunne pulverisere plakken i så små bidder, at den ikke kan sætte sig fast f.eks. i hjernen og danne en blodprop.

Få resten af artiklen og læs blandt andet, hvordan man finder frem til de mennesker, der er i farezonen for at få en blodprop, hos Videnskab.dk.