*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 31. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Viden 15.02.2013 kl. 19:29
Ophobning af den særlige amyloide plak i kroppen kan medføre sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og type-2 diabetes. Foto: Colourbox

Forskere: Sådan dannes mystisk Alzheimers-plak

Kristian Sjøgren, Videnskab.dk

Danske forskere har gjort en banebrydende opdagelse omkring dannelsen af en særlig type plak.

Når amyloid – en særlig type plak – ophober sig i kroppen, kan det resultere i en lang række neurale sygdomme som Parkinsons, Alzheimers, Huntingtons og demens. Dertil kommer flere andre sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, der også er forbundet med ophobningen af den særlige type plak.

Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet tættere på at forstå, hvordan plakken dannes. Det skriver Videnskab.dk.

Opdagelsen kan være første skridt på vejen til udvikling af medicin og bedre diagnostiske muligheder rettet mod sygdommene.

»Vores studie viser, hvordan plak dannes over tid, og hvordan de enkelte stadier modnes. Den viden kan vi bruge til bedre at forstå, hvordan vi potentielt kan interagere med plakdannelsen i de tidlige stadier og måske på lang sigt forhindre eller opdage en lang række sygdomme,« forklarer adjunkt ved iNANO, Aarhus Universitet, Mingdong Dong, der er en af hovedmændene bag det ekstraordinære forskningsresultat.

»Det er et meget stærkt resultat, der er grundvidenskabeligt banebrydende. For første gang får vi et detaljeret indblik i, hvordan plak, der er årsagen til mange meget alvorlige sygdomme, opbygges over tid,« fortæller centerleder for iNANO og professor på Kemisk Institut ved Aarhus Universitet Niels Christian Nielsen.

Plakdannelse var et mysterium

Plak er resultatet af en sammenklumpning af både proteinstumper og ufoldede proteiner i kroppen.

Læs også på Videnskab.dk: Søvnproblemer kan være et tidligt varsel om Alzheimers

Ved sammenklumpningen dannes et fiberstruktur, som kan aflejres forskellige steder i kroppen og hjernen, hvor den er forbundet med diverse alvorlige sygdomme.

Men ikke før nu har forskerne vidst, hvordan plakken overhovedet dannes.

»Vi ved, at proteiner i forskellige sammenhænge kan danne plak, når de rigtige betingelser er til stede. Det kan eksempelvis være koncentrationen af selve proteinstumperne, der får dem til at klumpe sig sammen og danne en fiberagtig makrostruktur – såkaldte fibriller, som plak er opbygget af. Vores forskning viser, hvad der sker på det molekylære plan, når fibrillerne dannes,« forklarer Mingdong Dong.

Der er dog stadig mange ubekendte:

»Selvom vi nu kan se, hvordan fibrillerne dannes, er der stadig meget, vi endnu ikke ved. Vi ved eksempelvis ikke, om det generelt er godt eller skidt for kroppen, at fibrillerne dannes.«

Læs også på Videnskab.dk: Stamceller hjælper mod Alzheimers

»Måske ville skaden være større, hvis de ikke blev dannet. Desuden er det heller ikke helt klarlagt, om det er plak eller forstadierne til plak, der er skadelige. I øjeblikket er der størst evidens for, at forstadierne gør størst skade,« følger Niels Christian Nielsen op.

Læs flere spændende perspektiver på historien på Videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Ny hjertemedicin ligner en succes

Forsøg med ny medicin varsler det største gennembrud i kampen mod hjerteproblemer i over 10 år.
forsiden lige nu

Thorning smider bombe: Vestager ny dansk EU-kommissær

Margrethe Vestager bliver Danmarks nye EU-kommissær. Regeringsrokade i næste uge.

EU's nye præsident: Jeg lover, at jeg taler engelsk på det første pressemøde

Krisehåndtering og kompromisets kunst bliver Donald Tusks hovedfokus som EU-præsident.

Vandmasser forstyrrer tog- og biltrafikken i København

Massivt nedbør får flere områder i København til at stå under vand. Flere tog står stille, og veje er spærret.

Rusland og Ukraine udveksler fanger

Russiske og ukrainske soldater kan komme tilbage til deres hjemland efter aftale mellem Ukraine og Rusland.

København kritiseres for at bruge sin overflod forkert

V og K: Kommunen bruger for mange penge på projekter, der ikke er kommunens opgave.

Nu er Mohammed det mest populære navn i Oslo

Navnetendens indikerer, at Norges hovedstad i stigende grad er en multikulturel storby.
Annonce
Annonce
Newton
Newton brevkasse
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce