*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 20. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 05.02.2013 kl. 22:44
Børn bliver gode til at spille klaver ved at øve sig. Men det er ikke påvist, at klaverspillet forbedrer børnenes læse- eller regneevner. Foto: Colourbox

Kan musik gøre os bogligt stærkere?

Irene Berg Petersen, Videnskab.dk

Musik kan vække store følelser og velvære. Men bliver vi også dygtigere til at læse og regne?

Det er en udbredt opfattelse blandt os danskere, at man bliver bogligt dygtigere af at spille og blive undervist i musik. Men er det nu også rigtigt?

Det spørgsmål kan professor Frede V. Nielsen, som er ekspert i musikpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, svare på, skriver Videnskab.dk.

Han har undersøgt forskningen og historien bag musikkens såkaldte transfereffekt – det vil sige, at man ved at spille eller blive undervist i musik kan blive bedre til de traditionelle boglige fag.

»Det er en gammel historisk opfattelse fra det antikke Grækenland, at musik skulle have en etisk virkning. Det vil sige, man kunne opdrage og danne igennem musik,« siger professoren ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Beethovens døvhed påvirkede hans musik

Grækernes syn på musikken, som et særligt middel til at opdragelse og dannelse, blev senere overtaget af kirken. På den måde har læring og musik hørt sammen i den vestlige kulturhistorie i flere end tusind år. Men grækernes gamle idé kan vi faktisk også spore i den gældende formålsparagraf for musik i folkeskolen.

»Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab,« (Fælles Mål, (Faghæfte 7, 2004: 11).

Moderne forskning underbygger imidlertid ikke, at musik fremmer udviklingen af vores boglige intelligens.

»Man bliver bedre til at spille musik ved at arbejde med musik. Men hvis du spørger til indlæring i akademiske fag som matematik, sprog og naturfag – det vi kalder boglige fag, så er forskningsresultaterne nedslående,« siger han og fortsætter:

»Hvis man ser på den seriøse forskning, så er der ingen evidens for musikfagets transfereffekt,« siger Frede V. Nielsen.

Læs også på Videnskab.dk: Er musiksmag medfødt?

Spørgsmålet om musikkens evne til at gøre os dygtigere til fag som matematik og sprog er blevet undersøgt flere gange i løbet af de seneste 50 år.

Frede V. Nielsen nævner to meget kendte undersøgelser:

  • Mozart-effekten: Mange drønede ud og købte sig en cd med Mozart-musik i begyndelsen af 90'erne, fordi nogle forskere havde fundet ud af, at vi bliver klogere af at lytte til Mozarts musik. Forskningsresultatet udkom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Men det har ikke været muligt for andre forskere at opnå de samme resultater, når de har efterprøvet forsøget.
  • Berlinerundersøgelsen: Den tyske professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian har lavet en langtidsundersøgelse af en række skoleklasser i Berlin. Undersøgelsen strakte sig over seks år.

Berlinerundersøgelsen er ifølge professor Frede V. Nielsen ofte blevet tillagt at være et bevis for, at musikudøvelse og musikundervisning gør børn blev bedre til de boglige fag. Resultaterne fra undersøgelsen er dog langt fra skudsikre på dette punkt.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor hyler hunde til musik?

Berlinerundersøgelsen er blevet kritiseret for sin metode. For eksempel har undersøgelsen den slagside, at flere af eleverne skiftede skole i løbet af de seks år, og at der kom nye elever til forsøgsklasserne. På den måde var undersøgelsesgrundlaget ikke det samme fra start til slut.

Effekten og dermed årsagssammenhængen mellem musik og akademiske færdigheder har nemlig vist sig at være meget vanskelig at måle.

»Der er mange ting, som har betydning for en læringssituation. Har man et godt klassesamvær, og kommer eleverne godt overens? Er der et godt miljø i klassen, så eleverne kan trække vejret? Har de sovet godt om natten, og har de spist morgenmad?« spørger professor Frede V. Nielsen retorisk og forklarer, at det er meget svært at si de mange faktorer fra, når man skal konkludere på effekten af for eksempel musikundervisning.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor dør musikstjerner som 27-årige

Mens sammenhængen mellem musik og boglighed har vist sig at være svær at påvise, så er det mere sikkert, at musik giver et godt socialt samvær i klassen.

Det er en af de påstande, som der trods kritikken findes gode belæg for i berlinerundersøgelsen. Men noget bevis for, at musik gør os bedre til at læse eller regne, findes altså endnu ikke, siger Frede V. Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
forsiden lige nu

Sundhedsøkonom: Jeg forstår godt speciallægerne

Det er naturligt, at speciallægeforeningen opfordrer sine medlemmer til at arbejde mindre.

Dansker i livsfare på vej hjem fra Kenya

Danskeren Lars Andersen, som er i livsfare på grund af en sprængt tolvfingertarm, er på vej hjem til Danmark med ambulancefly fra Mombasa i Kenya.

Derfor er det godt at have firma i Danmark

Det amerikanske erhvervsmedie Forbes har netop udråbt Danmark som det bedste land at drive virksomhed i.

Axcel sælger kriseramte Noa Noa

Axcel har efter otte års ejerskab solgt kriseramte Noa Noa til en investorgruppe.

Fem cheftyper du for alt i verden vil undgå

Kan du genkende din chef i en af de fem irriterende cheftyper?

Afrikas fede muld gemmer på en god forretning

Den danske eksport af økologi brager derudaf, men listen over varer, vi ikke selv kan producere, er lang. Løsningen findes i den afrikanske muld.
Annonce
Annonce
Newton
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce