Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 05.02.13 kl. 22:44
Børn bliver gode til at spille klaver ved at øve sig. Men det er ikke påvist, at klaverspillet forbedrer børnenes læse- eller regneevner. Foto: Colourbox

Kan musik gøre os bogligt stærkere?

Irene Berg Petersen, Videnskab.dk

Musik kan vække store følelser og velvære. Men bliver vi også dygtigere til at læse og regne?

Det er en udbredt opfattelse blandt os danskere, at man bliver bogligt dygtigere af at spille og blive undervist i musik. Men er det nu også rigtigt?

Det spørgsmål kan professor Frede V. Nielsen, som er ekspert i musikpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, svare på, skriver Videnskab.dk.

Han har undersøgt forskningen og historien bag musikkens såkaldte transfereffekt – det vil sige, at man ved at spille eller blive undervist i musik kan blive bedre til de traditionelle boglige fag.

»Det er en gammel historisk opfattelse fra det antikke Grækenland, at musik skulle have en etisk virkning. Det vil sige, man kunne opdrage og danne igennem musik,« siger professoren ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Beethovens døvhed påvirkede hans musik

Grækernes syn på musikken, som et særligt middel til at opdragelse og dannelse, blev senere overtaget af kirken. På den måde har læring og musik hørt sammen i den vestlige kulturhistorie i flere end tusind år. Men grækernes gamle idé kan vi faktisk også spore i den gældende formålsparagraf for musik i folkeskolen.

»Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab,« (Fælles Mål, (Faghæfte 7, 2004: 11).

Moderne forskning underbygger imidlertid ikke, at musik fremmer udviklingen af vores boglige intelligens.

»Man bliver bedre til at spille musik ved at arbejde med musik. Men hvis du spørger til indlæring i akademiske fag som matematik, sprog og naturfag – det vi kalder boglige fag, så er forskningsresultaterne nedslående,« siger han og fortsætter:

»Hvis man ser på den seriøse forskning, så er der ingen evidens for musikfagets transfereffekt,« siger Frede V. Nielsen.

Læs også på Videnskab.dk: Er musiksmag medfødt?

Spørgsmålet om musikkens evne til at gøre os dygtigere til fag som matematik og sprog er blevet undersøgt flere gange i løbet af de seneste 50 år.

Frede V. Nielsen nævner to meget kendte undersøgelser:

  • Mozart-effekten: Mange drønede ud og købte sig en cd med Mozart-musik i begyndelsen af 90'erne, fordi nogle forskere havde fundet ud af, at vi bliver klogere af at lytte til Mozarts musik. Forskningsresultatet udkom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Men det har ikke været muligt for andre forskere at opnå de samme resultater, når de har efterprøvet forsøget.
  • Berlinerundersøgelsen: Den tyske professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian har lavet en langtidsundersøgelse af en række skoleklasser i Berlin. Undersøgelsen strakte sig over seks år.

Berlinerundersøgelsen er ifølge professor Frede V. Nielsen ofte blevet tillagt at være et bevis for, at musikudøvelse og musikundervisning gør børn blev bedre til de boglige fag. Resultaterne fra undersøgelsen er dog langt fra skudsikre på dette punkt.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor hyler hunde til musik?

Berlinerundersøgelsen er blevet kritiseret for sin metode. For eksempel har undersøgelsen den slagside, at flere af eleverne skiftede skole i løbet af de seks år, og at der kom nye elever til forsøgsklasserne. På den måde var undersøgelsesgrundlaget ikke det samme fra start til slut.

Effekten og dermed årsagssammenhængen mellem musik og akademiske færdigheder har nemlig vist sig at være meget vanskelig at måle.

»Der er mange ting, som har betydning for en læringssituation. Har man et godt klassesamvær, og kommer eleverne godt overens? Er der et godt miljø i klassen, så eleverne kan trække vejret? Har de sovet godt om natten, og har de spist morgenmad?« spørger professor Frede V. Nielsen retorisk og forklarer, at det er meget svært at si de mange faktorer fra, når man skal konkludere på effekten af for eksempel musikundervisning.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor dør musikstjerner som 27-årige

Mens sammenhængen mellem musik og boglighed har vist sig at være svær at påvise, så er det mere sikkert, at musik giver et godt socialt samvær i klassen.

Det er en af de påstande, som der trods kritikken findes gode belæg for i berlinerundersøgelsen. Men noget bevis for, at musik gør os bedre til at læse eller regne, findes altså endnu ikke, siger Frede V. Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Invasive arter udgør ekstrem trussel

Danmark bruger 1 milliard kroner årligt på at bekæmpe fremmede dyr og planter.
forsiden lige nu

Psykisk syge: Tag penge fra andre syge

Psykisk syge og deres pårørende kræver 2 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Apple overrasker eksperterne positivt

Apples nye regnskabstal overstiger forventningerne takket været et tilfredsstillende iPhone-salgstal.

Prins Charles' svoger er pludseligt død efter fald

Hertuginde Camillas bror er som 62-årig død i New York. Han faldt, da han var ved at tænde en cigaret.

Hollandske F-16 fly afviste russiske kampfly på grænsen til hollandsk luftrum

To fuldt bevæbnede F-16 flyblev sendt i luften, da uidentificerede russiske kampfly nærmede sig Holland.

Real Madrid vandt trods Bayerns belejring

Karim Benzemas scoring afgjorde den første semifinale i Madrid, hvor Bayern havde svært ved at skabe chancer.

Nu er manden uden hukommelse død

Amerikaner med mystisk hukommelsestab kunne pludselig kun tale svensk. Nu er han fundet død.
Annonce
Annonce
Newton
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
"Lort i klampen er noget af det værste"
Flere kvinder nyder glæden ved den åbne landevej og cykling. Vi har mødt Seje Sild Cykler, som endda må afvise mænd, der gerne vil være med. 
Se flere
Hvorfor skal det altid være her?
Strandvejens Grundejerforening er utilfreds med, at så mange arrangementer skal finde sted omkring Tangkrogen og Mindeparken. Beboerne vil have embedslægen til at vurdere, om racerløb overhovedet bør køres i et boligkvarter. 
Se flere