Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 29.01.13 kl. 16:59
Foto: AP

Ny viden giver kræftpatienter mere effektiv kemoterapi

Forskere finder gen, som skruer op for effekten af kemoterapi.

Fakta
  • Kræftceller har ofte ophobet en lang række mutationer i gener, som gør, at de deler sig ukontrolleret eller ikke reagerer på signaler om at undergå celledød.
  • Denne balance mellem fornyelse af kroppens celler og celledød er afgørende for ikke at forstyrre kroppens normale funktioner og er netop, hvad der går galt ved kræft.
  • Kemoterapi er en slags cellegift, som rammer celler, der deler sig. Da kræftceller deler sig ofte, bliver de hårdere ramt end normale celler.
  • Men i organer som tarmen, hvor vores celler konstant deles og fornyes, virker kemoterapien også kraftigt, og det giver bivirkninger.
  • Typen af kemoterapi, som forskerne har undersøgt i dette studie, kaldes antimetabolit kemoterapi. Den anvendes til behandling af mange kræftformer, blandt andet til patienter med leukæmi og modermærkekræft.

Kilde: Nature Communications

Mange patienter lider under behandling med kemoterapi, der er den mest anvendte behandling til kræftpatienter. De får kraftige bivirkninger, og langt fra alle reagerer positivt på behandlingen.

Ny forskning viser nu, at genet FBH1 kan hjælpe med at øge effekten.

Det er forskere fra Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, der har fundet, at genet FBH1 kan hjælpe med at skrue op for effekten af kemoterapi.

Bedre behandling

Resultaterne publiceres tirsdag i tidsskriftet Nature Communications.

- Vores nye resultater viser, at genet FBH1 er afgørende for, at nogle former for kemoterapi bliver virksomt i kroppen og kan dræbe kræftcellerne, siger lektor Claus Sørensen, som leder forskerholdet bag resultaterne.

- Hvis man kan finde en anvendelig metode til at skrue op for genet, kan man altså udnytte kroppens egne ressourcer til at øge effekten af kræftbehandling.

Forskerne har brugt en nyere metode, kaldet RNA interferens, til at undersøge, om nogle af generne i vores arvemateriale er vigtige for, om kræftceller reagerer på kemoterapi.

- Ved enkeltvis at fjerne forskellige gener fra kræftceller med metoden og derefter udsætte cellerne for behandling med kemoterapi, fandt vi ud af, at genet FBH1 er helt afgørende for effekten, siger postdoc Kasper Fugger.

Han har stået for den eksperimentelle del af undersøgelsen.

- Tilstedeværelsen af dette gen er simpelthen påkrævet for at kunne dræbe kræftcellerne med den form for kemoterapi, vi har undersøgt.

Forskere vil skrue op

Kemoterapi virker ved, at kræftceller udsættes for en form for voldsom stress, mens de deler sig.

Det resulterer i dannelsen af dna skader, som ikke kan repareres, og det får til sidst kræftcellen til at dø.

De nye resultater viser, at det netop er genet FBH1, som medvirker til dannelsen af dna- skader, når man behandler med kemoterapi, og den viden kan på sigt bruges til bedre behandling af kræftpatienter.

Det næste skridt for forskergruppen er at undersøge forekomsten af ændringer, såkaldte mutationer i FBH1, så man kan indrette behandlingen endnu bedre.

Desuden ønsker forskerne at undersøge, om de kan skrue op for aktiviteten af FBH1 i kræftceller.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Fabelagtig dødskamp fanget på film

En kamp til døden mellem en lille blæksprutte og en meget større fisk er fanget på kamera.
forsiden lige nu

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.

Ombudsmanden pudset på Sass

Folkebevægelsen mod EU står bag.

Efter 125 år: Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

"Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis

Mystisk kultleder og chef for det ulykkesramte sydkoreanske katastrofeskib har en broget fortid.
Annonce
Annonce
Newton
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce