*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 1. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 05.03.2012 kl. 18:45

Asteroide kan udslette storby

Asteroide 2011 AG5, er i vælten lige nu, men større objekter kan dukke op, før vi kan reagere.

Asteroide 2011 AG5, som er i vælten lige nu, er ifølge Nasa den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier.

Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som allerede er på vej i mod os, eller som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden.

Det fortæller Henning Haack, der er lektor i planetfysik ved Statens Naturhistoriske Museum. Han forsker i alt, hvad der rører sig i solsystemet i form af meteoritter, asteroider og kometer.

»Dommedagsscenariet, hvor vi pludselig bliver overrumplet af et omflakkende objekt, kan faktisk godt ske, for der er stadig mange objekter, hvis eksistens vi ikke kender til,« siger lektor Henning Haack.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Dommedag udsat: 2012 er ren spekulation

Asteroide 2011 AG5 blev fundet af astronomer, der er tilknyttet Mount Lemmon Survey i Tuscon, Arizona – det er et af de mange observationsprogrammer, der ved hjælp af et netværk af teleskoper spotter og kortlægger små himmelobjekters baner.

Vi kender lige nu til omkring 250.000 asteroider, og langt de fleste befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Alle de asteroider, der befinder sig her, kredser artigt om Solen, men det hænder, at nogle af dem bliver trukket ud af deres bane af Jupiters tyngdekraft og bliver skubbet ind i det indre solsystem og i værste fald i retning af os. 2011 AG5 er netop sådan en asteroide.

»Vi er blevet ramt før – og vi vil blive ramt igen. Derfor bruger rumagenturerne Nasa og Esa mange kræfter på at finde og holde øje med potentielt farlige asteroider som 2011 AG5,« siger Henning Haack.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: 21. december 2012 bekymrede ikke mayaerne

Asteroiderne er ikke den eneste form for objekter, der kan komme faretruende tæt på vores privatsfære. Også kometerne, der normalt kredser rundt om Solen ude i Oortskyen, kan under visse omstændigheder forvilde sig ind til os, f.eks. fordi kometerne puffer til hinanden.

Kommer de susende mod os fra et område bag Solen, er det fatalt.

Sådanne kometer har man ikke en chance for at opdage, da det kræver, at man kan rette sit teleskop i retning mod Solen, men gjorde man det, ville teleskopet brænde af. Dagslyset ville i øvrigt også overstråle det svage lys fra kometen, så man ikke kunne se det alligevel.

»Et objekt, der kommer susende bag om Solen, ville overrumple os, og vi ville på ingen måde kunne forhindre et nedslag,« siger Henning Haack.

Hvis uheldet var ude, er det eneste, man kan håbe på, at objektet er lille, for skadens omfang afhænger i høj grad af objektets størrelse. 2011 AG5's diameter er anslået til at være 140 meter, hvilket er forholdsvis småt.

Hvis asteroiden virkelig rammer Jorden, vil den gøre det med en fart på 15 kilometer i sekundet, og ud fra hastigheden kan man beregne, hvor stort et hul den vil skabe.

»Beregninger viser, at hullet vil blive to kilometer i diameter og en halv kilometer dybt. Det lyder vældigt stort, men er faktisk meget lille, set i lyset af, at sådan et objekt ikke kan ramme Jorden med en hastighed under 11 km i sekundet. Så det er nådigt sluppet,« siger Henning Haack.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Dommedag 2012: Rammes Jorden af Planet X?

Sådan et nedslag kan alligevel til fulde leve op til et scenarie fra en amerikansk katastrofefilm af værste skuffe, påpeger han:

  • Dér, hvor asteroiden rammer, vil alle mennesker og bygninger blive udslettet
  • I 10 kilometers afstand vil man have en god chance for at overleve det
  • På 100 kilometers afstand vil Jorden ryste, og en voldsom trykbølge vil blæse forbi.

»En asteroide af den størrelse er ikke noget, der kan true Jorden, men den vil kunne smadre en metropol. Asteroider af denne type kaldes derfor også typisk for ’city-killers’,« siger Henning Haack.

Asteroiden 2011 AG5 kan altså helt sikkert lave voldsom ravage dér, hvor den rammer, og vil potentielt set kunne slå mange mennesker ihjel. Men dens ødelæggende kraft er intet i forhold til det nedslag, der udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Dansker fandt afgørende bevis: Meteor slog dinoerne ihjel

Jorden kan i princippet også blive ramt af et endnu større himmelobjekt som f.eks. en planet, der af en eller anden grund ryger ud af sin bane, eller som kommer susende på sin ensomme vandring gennem vores galakse Mælkevejen.

Det var sådan et sammenstød, der skabte Månen under Jordens dannelse for 4,6 milliarder år siden, hvor en planet på størrelse med Mars ramlede ind i Jorden og slog en flig af den. Så store objekter kan slå Jorden ud af sin bane eller fjerne en del af atmosfæren, hvilket helt sikkert ville udrydde menneskeheden.

»Men sådanne objekter findes ikke i Solsystemet i dag. Det er utænkeligt, det var kun aktuelt i den kaotiske periode, hvor Jorden blev skabt, og hvor objekterne i solsystemet defilerede rundt på må og få og endnu ikke havde fundet deres faste plads,« siger han.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Eksploderer kæmpestjernen Betelgeuse i 2012? href="http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/eksploderer-kaempestjernen-betelgeuse-i-2012" target="_blank" />

Asteroidens størrelse er dog ikke det eneste, der bestemmer katastrofens omfang – det har også stor betydning, præcis hvor på kloden asteroiden slår ned, for der er stor forskel på, om asteroiden rammer by, land eller vand.

Hvis den f.eks. ramte Manhattan i New York, ville det selvfølgelig være en voldsom stor katastrofe, for hele området ville mere eller mindre blive lagt øde. Rammer den vand, ville den kunne frembringe en stor tsunami, der kan true nærliggende kystområder. Beregninger viser, at flodbølgen ville få en højde på syv meter.

Det mest sandsynlige er, at asteroiden rammer vand, da 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav. At den lige skulle ramme en storby er meget lidt sandsynligt.

»Den tsunami, som asteroiden i så fald ville frembringe, ville være mindre end den, der ramte Asien for nogle år tilbage, efter at et undersøisk jordskælv flyttede havbunden en meter over en strækning på flere tusinde kvadratkilometer. Den udløste langt mere energi end en asteroide, der slår ned meget lokalt,« siger Henning Haack.

Læs forskernes bud på, hvad man skal gøre ved en asteroide, der ser ud til at smadre Jorden, på Videnskab.dk

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

"En teskefuld opsuger al ilt i et lokale"

Forskere fra dansk universitet har skabt stof, der kan binde ilt i ekstremt koncentrerede mængder.
forsiden lige nu

"Et valg i Grønland er uundgåeligt"

Den grønlandske regering falder fra hinanden og ifølge en ekspert er et valg på trapperne

DR’s prestigedrama til 173 mio. kr. gik i sort

Ole Bornedals dramaserie ”1864” indeholder et nutidigt spor, afslørede en kaotisk pressevisning.

Ny Nato-leder har tre prioriteringer

Natos nye generalsekretær takker sin forgænger og forsøger at holde balancen i forhold til Rusland.

Rigdommen i Europa har nået ny rekord

10 procent af de rigeste i Europa har over halvdelen af de samlede formuer, oplyser bank.

29-årig omkom ved trafikulykke ved Spjald

En mand blev dræbt og to kvinder alvorligt kvæstet, da to biler kørte frontalt sammen.

Hækkerup trods kritik: Vi er hårde nok over for Islamisk Stat-krigere

V og DF sætter spørgsmålstegn ved regeringens kamp mod Islamisk Stat på dansk jord.
Annonce
Annonce
Newton
Newton brevkasse
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce