Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 08.01.13 kl. 23:52
Hvordan kan man kaste et nøgternt, videnskabeligt blik på en religion som kristendommen? Det ved teologerne - for de gør det hver dag. Foto: Colourbox

Kan teologi kaldes en videnskab?

Niels Ebdrup, Videnskab.dk

Teologerne på universitetet forsker i kristendommen og uddanner præster. Men hvordan kan troens folk behandle religion videnskabeligt?

Universitetet er videnskabens højborg. Det er dér, samfundet uddanner folk, som nøgternt kan forholde sig til Danmarks økonomi, Big Bang og årsagerne til Den Franske Revolution.

Men det er også dér, vi uddanner præster – de mennesker, der skal forkynde den kristne religion. Det skriver Videnskab.dk.

Nogle undrer sig sikkert over dén blanding af religion og videnskab. For hvordan kan man finde videnskabelig viden om Gud, som er noget, folk tror på?

Læs også på Videnskab.dk: Teologi opstod, da Biblen blev volapyk

Svaret er, at teologi i virkeligheden slet ikke skal bevise, at den kristne Gud med 100 procents sikkerhed eksisterer. I stedet forsøger teologi-forskerne at forstå vores tanker om Gud – og det kan man gøre videnskabeligt.

»Vi undersøger, hvordan der tænkes om verden og mennesker inden for den kristne tradition. Og på den baggrund undersøger vi, hvordan den kristne tradition har udviklet sig – og kan udvikle sig. Det er ligesom med økonomi, der ikke bare ser på, hvordan økonomien er, men også hvordan den kan tænkes at udvikle sig,« fortæller Niels Henrik Gregersen, professor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Pavens videnskabsfolk undersøger mirakler

Teologi findes på universiteterne, fordi det er en gammel tradition. Engang var Det Teologiske Fakultet det fineste på hele universitetet. Men det har ændret sig. I dag er det på Aarhus Universitet blevet lagt ind under det nye fakultet ’ARTS’ sammen med de humanistiske fag.

Teologi-faget lader altså til at være presset. Men Niels Henrik Gregersen er parat til at give igen på kritiske spørgsmål:

Siden teologi åbenbart ikke har patent på nogle bestemte videnskabelige metoder, kunne andre fag – som religionsvidenskab, historie, filosofi og sociologi – så ikke lige så godt tage sig af studiet af kristendom?

»Jo, det kunne de andre fag sådan set godt. Men det særlige ved teologien er, at den har specialiseret sig i et samlet syn på kristendommen. På teologi ser vi samlet på kristendommens livsforståelse, etik og tænkning – noget som er tæt på os i vores kultur.«

»Kristendommen er en helt dominerende del af Danmarks historie, og derfor er det oplagt, at man interesser sig særligt for dén religion. Ligesom mine kollegaer inden for historievidenskaben ved mere om dansk historie end mexicansk historie – selvom Mexico er et meget større land end Danmark.«

Læs også på Videnskab.dk: Er naturvidenskab en religion?

Hvordan beskæftiger I jer med Guds eksistens?

»Man misforstår nok noget, hvis man tror, det er Guds eksistens, vi bruger vores tid på. Men vi prøver at forstå logikken i de forskellige gudsbeviser, der har været lavet igennem de sidste årtusinder.«

»På baggrund af dem kan man argumentere for og imod religionens rationalitet: Er religion bare absurd? Eller forholder religion sig til nogle menneskelige erfaringer, som vi alle kan gøre os?«

Læs også på Videnskab.dk: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

Mange teologi-studerende ender som præster, og mange teologer er selv religiøse. Er der ikke en fare for, at forskeren er så religiøs, at han ikke kan forholde sig videnskabeligt-distanceret til religionen?

»Det er et problem, hvis man ikke kan forholde sig kritisk til sin egen religiøsitet. Men jeg mener ikke, der er noget mærkeligt i, at teologer er religiøse.«

»Det er en almindelig del af videnskabelig praksis, at man har et praktisk forhold til det, man undersøger.«

»Hvis vi forbød religiøse at blive teologer, ville det svare til, at man kun kunne være musikforsker, hvis man ikke selv kan spille klaver,« siger Niels Henrik Gregersen.

Hvorfor er det vigtigt, at nogen undersøger kristendommen?

»Religionen eksisterer, ligesom musik eksisterer. Begge fænomener betyder noget for utroligt mange mennesker, og derfor er de nødvendige at forholde sig til – også selvom det kan være svært ud fra en naturvidenskabelig betragtning,« siger Niels Henrik Gregersen.

Videnskab.dk kan du læse Niels Henrik Gregersens svar på, hvad vi egentlig skal bruge teologien til i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Invasive arter udgør ekstrem trussel

Danmark bruger 1 milliard kroner årligt på at bekæmpe fremmede dyr og planter.
forsiden lige nu

FN: Krise kan komme ud af kontrol

Konflikten i Ukraine kan få uforudsigelige konsekvenser, lyder det fra FN's generalsekretær.

Nøgne unge skal skabe flere elevpladser

HK-reklame er useriøs, nedsættende og halvsexistisk, mener en kommunikationsekspert.

Dronning Margrethe hyldes i Kina

Danmarks dronning står i spidsen for den store flok af ministre og erhvervsfolk, der netop nu er i Kina.

Hvordan endte denne bog på toppen af salgslisten?

Et mammutværk på 700 sider om økonomi fortrænger alle fantasyromaner på bestsellerliste.

Finland sætter bøsser på kuverten

Tom of Finlands erotiske, homoseksuelle motiver kommer til september som frimærker i kunstnerens hjemland.
Annonce
Annonce
Newton
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce