*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 28. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 08.01.2013 kl. 23:52
Hvordan kan man kaste et nøgternt, videnskabeligt blik på en religion som kristendommen? Det ved teologerne - for de gør det hver dag. Foto: Colourbox

Kan teologi kaldes en videnskab?

Niels Ebdrup, Videnskab.dk

Teologerne på universitetet forsker i kristendommen og uddanner præster. Men hvordan kan troens folk behandle religion videnskabeligt?

Universitetet er videnskabens højborg. Det er dér, samfundet uddanner folk, som nøgternt kan forholde sig til Danmarks økonomi, Big Bang og årsagerne til Den Franske Revolution.

Men det er også dér, vi uddanner præster – de mennesker, der skal forkynde den kristne religion. Det skriver Videnskab.dk.

Nogle undrer sig sikkert over dén blanding af religion og videnskab. For hvordan kan man finde videnskabelig viden om Gud, som er noget, folk tror på?

Læs også på Videnskab.dk: Teologi opstod, da Biblen blev volapyk

Svaret er, at teologi i virkeligheden slet ikke skal bevise, at den kristne Gud med 100 procents sikkerhed eksisterer. I stedet forsøger teologi-forskerne at forstå vores tanker om Gud – og det kan man gøre videnskabeligt.

»Vi undersøger, hvordan der tænkes om verden og mennesker inden for den kristne tradition. Og på den baggrund undersøger vi, hvordan den kristne tradition har udviklet sig – og kan udvikle sig. Det er ligesom med økonomi, der ikke bare ser på, hvordan økonomien er, men også hvordan den kan tænkes at udvikle sig,« fortæller Niels Henrik Gregersen, professor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Pavens videnskabsfolk undersøger mirakler

Teologi findes på universiteterne, fordi det er en gammel tradition. Engang var Det Teologiske Fakultet det fineste på hele universitetet. Men det har ændret sig. I dag er det på Aarhus Universitet blevet lagt ind under det nye fakultet ’ARTS’ sammen med de humanistiske fag.

Teologi-faget lader altså til at være presset. Men Niels Henrik Gregersen er parat til at give igen på kritiske spørgsmål:

Siden teologi åbenbart ikke har patent på nogle bestemte videnskabelige metoder, kunne andre fag – som religionsvidenskab, historie, filosofi og sociologi – så ikke lige så godt tage sig af studiet af kristendom?

»Jo, det kunne de andre fag sådan set godt. Men det særlige ved teologien er, at den har specialiseret sig i et samlet syn på kristendommen. På teologi ser vi samlet på kristendommens livsforståelse, etik og tænkning – noget som er tæt på os i vores kultur.«

»Kristendommen er en helt dominerende del af Danmarks historie, og derfor er det oplagt, at man interesser sig særligt for dén religion. Ligesom mine kollegaer inden for historievidenskaben ved mere om dansk historie end mexicansk historie – selvom Mexico er et meget større land end Danmark.«

Læs også på Videnskab.dk: Er naturvidenskab en religion?

Hvordan beskæftiger I jer med Guds eksistens?

»Man misforstår nok noget, hvis man tror, det er Guds eksistens, vi bruger vores tid på. Men vi prøver at forstå logikken i de forskellige gudsbeviser, der har været lavet igennem de sidste årtusinder.«

»På baggrund af dem kan man argumentere for og imod religionens rationalitet: Er religion bare absurd? Eller forholder religion sig til nogle menneskelige erfaringer, som vi alle kan gøre os?«

Læs også på Videnskab.dk: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

Mange teologi-studerende ender som præster, og mange teologer er selv religiøse. Er der ikke en fare for, at forskeren er så religiøs, at han ikke kan forholde sig videnskabeligt-distanceret til religionen?

»Det er et problem, hvis man ikke kan forholde sig kritisk til sin egen religiøsitet. Men jeg mener ikke, der er noget mærkeligt i, at teologer er religiøse.«

»Det er en almindelig del af videnskabelig praksis, at man har et praktisk forhold til det, man undersøger.«

»Hvis vi forbød religiøse at blive teologer, ville det svare til, at man kun kunne være musikforsker, hvis man ikke selv kan spille klaver,« siger Niels Henrik Gregersen.

Hvorfor er det vigtigt, at nogen undersøger kristendommen?

»Religionen eksisterer, ligesom musik eksisterer. Begge fænomener betyder noget for utroligt mange mennesker, og derfor er de nødvendige at forholde sig til – også selvom det kan være svært ud fra en naturvidenskabelig betragtning,« siger Niels Henrik Gregersen.

Videnskab.dk kan du læse Niels Henrik Gregersens svar på, hvad vi egentlig skal bruge teologien til i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
forsiden lige nu

R-leder genåbner debat om dagpenge

Hvis en ledig siger nej tak til et job, skal dagpengene ryge, siger Morten Østergaard (R).

Smart vanddunk er et "magisk krus"

Snart behøver cyklister aldrig bekymre sig om frisk, rent vand i drikkedunken: Den fylder sig selv.

Direktør: Betonblander til mad er normalt

Der er intet underligt i at bruge en betonblander til madproduktion, mener direktør. Han erkender uhygiejne.

Syriske hackere angreb danske medier

Dagbladene i Horsens og Vejle blev ramt sammen med bl.a. The Daily Telegraph og Chicago Tribune.

Lønningsdag, fridag og.. valgdag?

Det grønlandske valg plejer ikke at ligge på en lønningsdag. Det er der en grund til.

TDC går amok i prisforhøjelser

Telegiganten hæver prisen på 165 produkter med op til 34 pct.
Annonce
Annonce
Newton
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce