Sådan uddøde halvdelen af Jordens liv
Analyser af 200 millioner år gamle kullag fastslår, at overgangen mellem de geologiske perioder Trias og Jura var præget af stigninger i temperatur og luftfugtighed, der fik store konsekvenser for livet på Jorden.
200 millioner år før nu. Pangea, Triastidens superkontinent, slog revner og blev skilt i bidder.
Vulkaner spyede varm lava og aske og væltede CO2 og svovldioxid ud i Jordens atmosfære.
Drivhusgasserne gjorde det øverste vand i havene surt, fik temperaturen til at stige og stressede planterne.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan redder vi verden fra en klima-katastrofe
Varmere og fugtigere klima skabte mere tordenvejr. Lyn hamrede ned og startede skovbrande, der efterlod jordoverfladen fattig på træer, kun beskyttet af bregner og lav plantevækst.
Regn stjal jorden mellem bregnernes rødder, skyllede den ud i havene, hvor sedimenterne plumrede de øverste vandlag til og kvalte en stor del af havets liv i næringsstoffer.
En ulykke kommer sjældent alene. I hvert fald ikke, hvis man spørger seniorforskerne Henrik I. Petersen og Sofie Lindström fra De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark Og Grønland (GEUS).
Læs også på Videnskab.dk: Europa frøs på et år
Deres undersøgelser af kullag fra overgangen mellem perioderne Trias og Jura viser, at et af de fem største tilfælde af masseuddøen på Jorden skyldes en række forskellige processer, som forstærkede hinanden:
»Vi tror, at den første stigning i mængden af drivhusgasser i atmosfæren har sat gang i en kædereaktion af processer, det vi kalder ’feedbackmekanismer’, der, med en forsinkelse, har ført til en katastrofe,« forklarer Sofie Lindström til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Forskere: Jordens klima ryger snart ud af kontrol
Overgangen mellem Trias og Jura-tiden var dramatisk, både for Jorden selv, men også for alt liv. Henrik I. Petersen fortæller, at begivenhederne dengang var så voldsomme, at de resulterede i en af de fem største episoder med massedød i Jordens historie:
»Overgangen mellem Trias og Jura er en af de helt store udryddelsesgrænser. Livet på landjorden blev kraftigt påvirket, mange planter og hvirveldyr forsvandt, og i havet blev 80 pct. af alle hvirvelløse dyr udryddet.«
Læs mere om, hvordan forskerne har kunnet kigge så langt tilbage i tiden, og hvad de kan bruge resultaterne til på Videnskab.dk.
Heftig nanomedicin kan forebygge blodpropper
"Politikerne gambler med de syge"
Regeringens reformer kan bremse væksten
Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel
Avis: Regeringen dropper aktivitetstimer
Forsker og erhvervsliv er ærgerlige over indrømmelsen til de borgerlige. Læs artikel
Dansk tornado-jæger i "orkanens øje"
Cleveland-bortfører opfører sig mystisk
Manden, der anklages for at have kidnappet tre kvinder, tjekkes hvert 10. minut. Læs artikel
