Annonce
Annonce
Viden 21.11.12 kl. 22:57
Gener kan sladre om mange ting, den seneste forskning viser, at søvnmønsteret influerer på dødstidspunktet. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Gener afgør, om du dør morgen eller aften

Forskere har fundet en sammenhæng mellem gener, og hvornår man dør.

Generne har indflydelse på, hvilket tidspunkt på døgnet, man dør.

Det viser et forskningsstudie, publiceret i Annals of Neurology, som bl.a. Andrew Lim, forsker fra Beth Israel Deaconess Medical Centers neurologiske afdeling, står bag.

Han har sammen med sine kollegaer fulgt flere end 1000 ældre over en periode på mere end 15 år.

Gener styrer vores søvnmønster

Der viste sig et mønster, da de kortlagde de ældres søvnrytme, f.eks. om de var a- eller b-mennesker, inddrog deres genstruktur og det tidspunkt på døgnet, de døde.

Gener

Generne er et menneskes biologiske arv. De befinder sig på kromosomerne og indeholder information kodet i dna. Mennesker har ca. 20.000 gener og 46 kromosomer. Det er bl.a. kromosomerne, der afgør vores køn. Mænd har f.eks. XY kromosomer og kvinder to XX kromosomer.

Et menneskes gener kaldes samlet for arvemassen, genotypen eller genomet.

Lidt dna kan med nutidens teknikker bl.a. afsløre øjen- og hårfarve og vise om, et menneske er særligt disponeret for visse sygdomme.

"Vores indre ur regulerer mange aspekter af den menneskelige biologi og opførsel, f.eks. hvornår vi foretrækker at sove, hvornår vi tænker bedst, og mange fysiske mekanismer. Det påvirker også, hvornår medicinske begivenheder som et slagtilfælde og et hjerteanfald vil ske," siger Andrew Lim i en artikel publiceret på den ansete Harvard Medical Schools hjemmeside.

Det er derfor meget sandsynligt, at det er generne, der er på spil, hvis en hel familie er a-mennesker.

Døden er styret af det indre ur

En mulig forklaring på sammenhængen mellem genstruktur og dødstidspunkt kan, ifølge forskerne, være, at når vi dør, forsøger kroppen at bryde ud af det ur, vi har lært at følge for at kunne deltage i et normalt arbejds- og samfundsliv.

Det indre ur overtrumfer den døgnrytme, vi har lært at følge, og derfor er der stor sandsynlighed for, at vi dør om aftenen, hvis vi er b-mennesker, og om morgenen, hvis vi er a-mennesker.

Metoden kan give et unikt indblik, men ikke hele svaret, lyder det imidlertid fra Clifford Saper, professor i neurologi ved Harvard Medical School og en af forskerne bag projektet.

"Der er virkelig et gen, der kan forudsige, hvilken tid på døgnet, du vil dø. Ikke datoen, heldigvis, men tidspunktet på dagen," siger han.

Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
forsiden lige nu

Grusomt drab i London kan være terror

Storbritanniens premierminister har indkaldt regeringens sikkerhedsudvalg efter uhyggeligt drab på åben gade. Læs artikel

Skat og bilbranchen slås om demobiler

"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel

Dansker i Afrika får penge af Bill Gates

Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel

Østjyderne trak vejr-nitten

På et døgn faldt en måneds regn over Østjylland og Fyn. Hovedstaden får vand i aften. Læs artikel

Oldinge jagter hinanden på Mount Everest

To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel

Uventet fremskridt i EU's skattejagt

Østrig og Luxembourg gav sig mere end ventet på EU-topmøde om bekæmpelse af skattesnydere i EU. Læs artikel
Annonce
Newton
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce