Derfor genåbner politiet store drabssager

Efter pinsekarnevalet i København i 1990 blev den 18-årige Anne Stine Geisler fundet mishandlet og dræbt i en kælder. Den ukendte drabsmand stadig på fri fod – og det samme gælder gerningsmændene bag andre af de seneste årtiers mest bestialske mord.

Nu har politiet har netop meddelt, at de genoptager mange af de gamle sager. De har nemlig fået bedre teknikker til at forbinde sæd- eller blod-spor med en mulig gerningsmand.

Men utroligt nok er der faktisk intet nyt i politiets teknologi. Retsgenetikerne bruger er den samme metode, som de har brugt siden 1998.

»Vi har bare fået forbedret og raffineret metoderne. Vi er blevet bedre til at få intakt DNA ud af vores spor. Derudover er vi blevet bedre til at kopiere DNA’et, så vi kan få en mere sikker profil,« siger Bo Thisted Simonsen, Viceafdelingsleder ved Afdeling for Retsgenetik, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er et landsdækkende dna-register spild af politiets tid?

Hvis politiet finder et par jeans på et mordsted, bliver de sendt til retsgenetikerne. De kan nemlig tjekke dem for biologiske spor. Genetikerne går bukserne efter og finder måske en plet, som viser sig at være noget blod.

Hvis ikke cellerne i blodpletten er for ødelagte eller forurenede, kan laboratoriefolkene hive DNA-sekvenser ud af dem. Lykkedes det, kan de gennemføre en såkaldt PCR – ’Polymerase chain reaction’.

Under de 2-3 timer, en PCR tager, kopierer laboranterne DNA-sekvensen flere hundrede millioner gange. Med de mange kopier bliver det nemlig lettere at finde længden på den mikroskopiske DNA-sekvens.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker: DNA–register kunne fælde serieforbryder

Politiet vil gerne kende længden på en DNA-sekvens fra morderen, fordi det er lige så godt bevismateriale som et fingeraftryk.

Længden på DNA-sekvenser varierer nemlig fra person til person. Så hvis sekvens-længden fra et gerningssted matcher længden hos en mistænkt, er der meget stor sandsynlighed for, at politiet har fanget forbryderen.

Læs mere om DNT-teknologiens udvikling, og hvordan teknikerne rent praktisk foretager en DNA-test, på Videnskab.dk.