Giftige planter kan bruges til dyrefoder

Vi kender dem alle sammen; de gule rapsmarker, der smiler danskere i møde hver sommer. Og nu er der endnu mere grund til at smile. Et forskerhold fra Københavns Universitet har udviklet en metode, der kan forhindre, at giftige forsvarsstoffer i raps når ud i plantens frø.

Det betyder, at rapskagen, der er restproduktet, når man presser rapsfrø til olie, fremover kan bruges i foder til svin og fjerkræ i et helt andet omfang.

Se i en video, hvad forskerne har gjort, på Videnskab.dk.

Transport engineering

»Vi har udviklet en teknologi, som vi kalder 'transport engineering'. Den kan bruges til at fjerne uønskede stoffer fra spiselige dele af planter. Der er enorme perspektiver i de resultater, vi er kommet frem til. Vi kan gøre rapsen bæredygtig som aldrig før«, forklarer professor Barbara Halkier, der er leder af Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Barbara Halkier fortæller, at alle planter producerer giftstoffer for at forsvare sig mod sygdomsangreb og planteædere. Et eksempel er raps (Brassica napus), der ligesom radiser, kål, broccoli og rucola, hører til den familie, der med et fint ord kaldes for korsblomst-familien:

»Korsblomstfamiliens planter producerer nogle stoffer, der kaldes glucosinolater, for at forsvare sig. Planter står jo der med rødderne plantet godt i jorden og kan ikke løbe nogen steder. Glucosinolater virker generelt afskrækkende på insekter, mikroorganismer og større dyr, men kan også bruges til at tiltrække gavnlige insekter,« forklarer Barbara Halkier.

Læs også på Videnskab.dk: Genteknologi fjerner giften fra farlige planter

Gåsemad

Det københavnske forskerhold med Barbara Halkier i spidsen har arbejdet med planten gåsemad (Arabidopsis). Gåsemad er nært beslægtet med raps, men har et meget lille genom og en kort livcyklus på otte uger. Det gør den til en ideel modelplante, når der står forskning på programmet:

»Det vi har gjort er, at vi har identificeret de to proteiner, der er ansvarlige for at flytte glucosinolat fra plantens blade og stængler og op i frøene. Vi fandt først frem til nogle mulige kandidater, og så lavede vi en version af planten, der manglede gener for netop de proteiner.«

Og det gav resultat. Planterne, der manglede de to mistænkte proteiner, havde intet glucosinolat i frøene:

»Jeg glemmer aldrig den dag, Tonni kom og viste mig nul-resultatet på skærmen. Det var langt mere, end vi i vores vildeste drømme havde forestillet os,« siger Barbara Halkier.

Læs mere om forskernes teknik og hvornår de regner med, at den kommer i anvendelse, på Videnskab.dk.