Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 11.11.12 kl. 18:47

Flyvende køleskab sendes til Merkur

Europæisk rumorganisation har præsenteret det fartøj, der skal udforske planeten.

Det er store krav, som det fartøj, den europæiske rumorganisation ESA har tænkt sig at sende til Merkur, skal leve op til.

Fartøjet bliver i 2015 sendt af sted mod planeten, der er den mindste i vort solsystem og samtidig den, der er tættest på Solen.

Fartøjet skal kunne håndtere temperaturen udenfor, der vil være over 400 grader. Samtidig skal det skrøbelige udstyr inde i fartøjet holdes på en temperatur på omkring 30 grader, skriver The Telegraph.

Samarbejde med Japan

For at holde temperaturen nede i fartøjet er det blevet udstyret med speciel isolering og en cirka fire meter bred kølemekanisme.

Fartøjet er det ene af to, der vil blive sendt mod Merkur for at undersøge planeten nærmere. Projektet går under navnet BepiColombo og er et samarbejde mellem ESA og det japanske ruminstitut.  Japanerne står for det andet fartøj.

Det europæiske fartøj blev præsenteret her i weekenden i England, og det skal nu sendes til Italien for at få installeret sit elektroniske udstyr.

Syv års rejse

ESAs fartøj skal i første omgang være i kredsløb om Merkur i et år, og dets opgave vil primært bestå i at fotografere planetens overflade og lave røntgen-undersøgelser af den.

Merkur-fartøj
  • Vægt: 4100 kg.
  • Opsendes med en Ariane 5-raket i 2015
  • Skal i kredsløb om Merkur i et år - dette kan forlænges med yderligere et år
  • Blandt fartøjets opgaver bliver at undersøge Merkurs magnetfelt og efterprøve Einsteins relativitetsteori

Kilde: European Space Agency

Turen til Merkur, der ligger omkring 77 mio. km fra Jorden, ventes at tage syv år. Når fartøjet er nået frem, vil det skulle vende sige, hver gang der er gået 44 dage, som er den tid, det tager at komme en halv gang rundt om planten.

Sker det ikke, og farøjet får siden med køleren til at pege mod Solen, kan instrumenterne i fartøjet gå i stykker.

Mystisk planet

Merkur er en af de planeter i vores solsystem, som man ved mindst om. Blandt andet planetens overflade med de karakteristiske kratere undrer forskerne.

"Det virker som om, at der er områder, hvor overfladen fordamper fra. Det efterlader kratere på 10-20 meters dybde med flad bund. Vi forstår det simpelthen ikke, da der hverken er vind, atmosfære eller erosion fra overfladen, så hvad forårsager det?" spørger David Rothery, der er en af forskerne bag projektet, ifølge The Telegraph.

Han håber også, at opdagelserne på Merkur vil kunne bruges i forbindelse med opdagelsen af andre planeter i andre solsystemer, da det som regel er dem tættest på deres sol, man opdager først, da de er nemmest at få øje på. 

Det er tredje gang, at der sendes fartøjer til Merkur, men det er første gang, at Europa er direkte involveret i projektet.

LÆS OGSÅ Forskere har opdaget super-jord

LÆS OGSÅ Ny Jorden-lignende planet opdaget

 

Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Malariamyg går efter mennesker

Forskning tyder på, at myg med malaria bliver tiltrukket af menneskers lugt. Læs artikel
forsiden lige nu

Emmelie: Det er så overvældende

Interessen fra verdenspressen var massiv på pressemødet efter den danske triumf i det europæiske melodi grand prix. Læs artikel

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder

En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel

Venstre bakker i lægekonflikt

De praktiserende læger får uventet hjælp. Læs artikel

Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen

Mafiaens indflydelse breder sig nordpå. Et resultat af at små virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger ekspert. Læs artikel

Nicki P. i vanvittig præstation

Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel

Storhold på randen af fiasko

Aalborg Håndbold er favoritter til DM-guldet efter 29-21 over KIF Kolding København i den første DM-finale. Læs artikel
Annonce
Newton
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce