Planeter der (muligvis) kan rumme liv
Forskere har offentliggjort en liste med fem planeter, der ligner Jorden mest.
Er der liv derude? Beboelse på andre planeter? Spørgsmålet er ikke nyt, men et forskerhold har netop offentliggjort fem planeter, der er bedst sammenlignelige med den planet, som vi lever på.
Ud fra nogle forskellige parametre beregner forskerne graden af lighed med Jorden i ESI (Earth Similarity Index), der går fra skalaen 0 til 1, hvor 1 er en tro kopi af Jorden.
Jordens tvilling
Et amerikansk ledet hold opdagede i september 2010 Gliese 581g, der også er kaldt "Jordens tvilling". Denne planet ligner Jorden mest af dem, som er blevet opdaget. Blandt andet får planeten næsten samme lysintensitet fra den tættestliggende stjerne, som Jorden gør fra sin.
I ESI ligger planeten på 0,92. "Tvillingen" er 20,3 lysår væk og 2,2 gange større end Jorden.
Den nye dreng i klassen
Gliese 667Cc blev afsløret så sent som i februar og er en type planet, der størrelsesmæssigt lægger sig mellem planeter som Jorden og Mars og så de store gas-giganter, Jupiter og Saturn.
Massen er omkring 4,5 gange større end Jorden, og 22 lysår væk. Den absorberer lige så meget energi fra sin egen stjerne, som Jorden gør fra Solen. Det betyder, at planetens overfladetemperatur kan være som Jordens.
Astronomer mener dog, at der skal mere viden om planetens atmosfære, før det kan konkluderes.
En af medopdagerne, Guillem Anglada-Escude, udtalte dog, at denne planet er den bedste kandidat til flydende vand og måske liv, som vi kender det.
Det indbringer planeten 0,85 på ESI-skalaen.
Det store bæst
Den største planet i top fem er Kepler 22b. Planetens radius er 2,4 gange større end Jorden, og det gør, at massen er minimum 40 gange større end den planet, vi lever på.
Der er uklart, om planeten overvejende er gas-, klippe eller væskesammensat. Men størrelsen antyder, at planeten nok er tættere på gas-Neptun end vores Jorden.
Kepler 22b, der kaldes "Det store bæst", er 620 lysår væk, og ud fra, hvad man ved om planeten, så scorer den 0,81 på ESI-skalaen.
Dampbad
HD85512b får 0,77 på ESI-skalaen, og det sammenlignelige her kan være skydækket over planeten. Hvor gæstfri planeten er over for liv, afhænger dels af skydækket, fordi skyer reflekterer solens stråler.
Forskerne, der opdagede planeten, regnede ud, at hvis planeten havde mere end 50 pct. skydække (samme niveau som Jorden), så vil det opveje planetens nærhed til sin stjerne nok til, at der kan være væske på overfladen af planeten.
HD85512b er 3,6 gange større end Jorden og 35 lysår væk.
Vandverden?
Gliese 581d er den mest oplagte kandidat til en vandplanet, hvis man skal tro en af dets opdagere, Stephane Udry. Det skyldes, at den formentlig er for stor til at udelukkende at bestå af klippemateriel.
Størrelsen er 5,6 gange større end jorden, planeten er godt 20 lysår væk, og derfor havner den på femtepladsen på ESI-skalaen med 0,72.