*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 21. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 19.07.2012 kl. 19:43
Forrådskammer i cistercienserklosteret Santa María de Huerta i Soria-provinsen, Spanien. Foto: Willtron/Wikimedia Commons

Derfor er de vestlige lande de rigeste

Rasmus Karkov, Videnskab.dk

Den katolske munkeorden, Cistercienserne, dannede grundlag for velstanden i Vesten.

Hvorfor er der rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande er ladt tilbage i fattigdom?

Det spørgsmål søger ny afhandling at besvare ved at grave dybt ned i de bagvedliggende mekanismer for vækst, skriver Videnskab.dk.

Afrika 200 år bagud

Før den industrielle revolution var der kun meget små forskelle i landes velstand.

Men den industrielle revolution betød en overgang til mekaniseret produktion, hvilket gav mulighed for at producere langt mere per arbejder.

Med den industrielle revolution kunne især europæiske lande dermed gå voldsomt frem i produktion og har i dag et forspring på 200 år i forhold til visse afrikanske lande.

Dette forspring i timingen af den industrielle revolution kan forklare en stor del af forskellen mellem rige og fattige lande den dag i dag. Derfor er det interessant at se på faktorer, der påvirker timingen af den industrielle revolution.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan mistede Danmark Norge

For at måle et lands økonomiske succes i dag bruger økonomer ofte bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger - landets samlede produktionsresultat.

Der er dog ikke pålidelige data for BNP per indbygger tilbage i tiden før den industrielle revolution. Derfor gør økonomiske historikere ofte brug af befolkningstæthed som mål for et samfunds velstand.

Det skyldes, at stort set alle samfund dengang levede på et absolut mindstemål af økonomisk tryghed og overlevelse, hvilket betød, at al ekstra indkomst førte til flere overlevende - og dermed altså større befolkningsvækst, mens lavere indkomst førte til færre overlevende.

»Vi vil altså gerne teste, hvorvidt steder, der værdsatte nøjsomhed og flid, havde højere befolkningsvækst. Hvordan måler vi så flid og nøjsomhed? Andelen af protestanter i et samfund kunne måske være en indikator for disse værdier, men problemet er her, at det ikke var tilfældigt, hvilke samfund der gik over til protestantismen. Det kan meget vel være, at samfund, der for eksempel var mere veluddannede, havde større tendens til at overgå til protestantismen og på samme tid ville have opnået større økonomisk succes, protestantismen til trods,« siger Jeanet Sinding Bentzen til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er vækst den eneste vej ud af den økonomiske krise?

Derfor har Jeanet Sinding Bentzen sammen med sine medforfattere gravet helt tilbage til det punkt, der før er blevet identificeret som en eventuel oprindelse af "Den Protestantiske Etik" i 1098, da den katolske munkeorden, Cistercienserne, blev grundlagt i Frankrig.

Ordnen var en udbrydergruppe af Benediktinerordenen og gik ind for en strengere adlydelse af Benedikts Regel. For at få så meget tid til bøn som muligt effektiviserede Cistercienserne deres arbejde og minimerede deres forbrug.

»Cistercienserne blev derfor kendt for at være enormt arbejdsomme og sparsommelige. Præcis de dyder, som den tyske økonom og sociolog Max Weber tilskrev protestantismen. Weber har da også selv fremhævet Cistercienserne som tidlige forløbere for den protestantiske etik,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Læs også på Videnskab.dk: Kviksølv afslører elite-munke fra middelalderen

Ved at kigge på statistik for 40 amter i England er Jeanet Sinding Bentzen og hendes medforfattere kommet frem til, at områder, der havde flere Cistercienser-klostre, oplevede højere befolkningsvækst i perioden 1377-1801.

Endnu mere slående var det, at klostrenes effekt på befolkningstætheden var lige stor før og efter 1600. Eftersom alle klostre blev lukket i forbindelse med reformationen i år 1500, betyder det altså, at klostrene havde en indflydelse på lokalsamfundet flere hundrede år, efter de blev lukket ned.

Dermed tyder det på, at det ikke blot var munkenes fremragende evne til f.eks. at udnytte vandmøller, som er blevet bragt videre til eftertiden, men derimod noget mere iboende og fundamentalt.

»Vi cementerer, at munkene videregav deres kulturelle værdier ved - baseret på European Values Study - at vise, at europæiske regioner med flere cistercienserklostre også den dag i dag er regioner, der værdsætter flid og nøjsomhed i større grad end andre regioner. Studiet af munkene viser, at de samfund, der havde en kultur, hvor flid og nøjsomhed blev højt værdsat, havde en fordel, da de skulle gennemgå den industrielle revolution. Alt andet lige vil lande med høj arbejdsmoral historisk set altså kunne opnå større velstand,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

I artiklen på Videnskab.dk kan du læse mere om de dybereliggende faktorer til rigdom og vækst.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Sprøjtemidler kan skade hjernen

Ny forskning viser, at det aktive stof i mange sprøjtemidler, methyliodid, er farligere end først antaget.
forsiden lige nu

Dansk delt EM-guld i 100 meter ryg

Den danske svømmer Mie Ø. Nielsen vinder delt guld i 100 meter ryg ved EM på langbane i Berlin.

Danmark bliver en del af Nato's missilskjold

Danmark skal bidrage til Nato's missilforsvar, meddeler udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Avis: Dansker holdes som gidsel i Syrien

Ifølge The Guardian holdes en dansker nu som gidsel hos den militante gruppe Islamisk Stat.

Danmark skal transportere våben i Irak

Bredt flertal vil lade danske piloter transportere våben i kampen mod Islamisk Stat i Irak.

Læger: Længere åbningstid vil ramme de svage

Praktiserende læger afviser regeringens forslag om at holde åbent i aftentimerne.

USA

Endnu en ebola-smittet amerikaner er udskrevet

To amerikanere er nu udskrevet efter behandling med den eksperimentelle medicin Zmapp.
Annonce
Annonce
Newton
Newton brevkasse
Hvordan modvirkes ”vrid” i propelfly?
Halerotoren på en helikopter skal modvirke det store drejningsmoment – ”vrid” – fra hovedrotoren. Hvorfor ses der intet, der blot minder om noget tilsvarende på f.eks. et jagerfly? 
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce