*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 31.05.2012 kl. 12:28
Ældre mennesker har en mere markant duft end yngre mennesker, men duften er ikke ubehagelig trods de gængse fordomme. Foto: Colourbox

Man kan lugte folks alder

Ny forskning viser, at vores kropsduft bliver mere markant med årene.

Alle mennesker udskiller kropsdufte, men ny forskning viser, at lugten varierer i forhold til alderen.

Det er det videnskabelige netmagasin Public Library of Science, der har udgivet en rapport, hvor et forskerhold påviser, at kropsduften ændrer sig med alderen pga. af de kemikalier, som mennesker udskiller via kirtler og bakterier på vores hud.

En af konklusionerne er, at ældre mennesker har den mest markante lugt, men den er samtidig mindre intens og ubehagelig end yngre menneskers lugt.

Duft som praktisk foranstaltning

Leder på forskningsprojektet er svenskeren Johan N. Lundström, som arbejder på Monell Chemical Senses Center i Philadelphia i det nordøstlige USA. Han forklarer det som en praktisk foranstaltning, at vi udskiller dufte.

"I lighed med andre dyr kan mennesker udtrække signaler fra kropsdufte, der giver os mulighed for at identificere den biologiske alder, undgå syge personer, udvælge en passende partner og skelne pårørende fra ikke-pårørende," siger han til nyhedsbureauet PA ifølge The Independent.

Sammen med forskerholdet indsamlede han en række duftprøver fra underarmen på tre grupper af donorer i alderen 20 til 30 år, 45 til 55 år og 75 til 95 år, hvor hver enkelt lugt blev placeret i et glas.

Ældres duft er mere markant

Derefter skulle en ny gruppe på 41 personer i alderen 20 til 30 år lugte til to glas ad gangen og svare henholdsvis på, hvilken lugt der var ældst, og hvor stærk og ubehagelig hver enkelt lugt var.

Konklusionen i rapporten er, at deltagerne i høj grad var i stand til udvælge den ældste lugt, og det var generelt nemmere for deltagerne at identificere duften fra ældre mennesker.

"Ældre mennesker har en mærkbar duft fra underarmen, som yngre mennesker anser for at være nogenlunde neutral og ikke ubehagelig," fortæller Johan N. Lundström til PA.

At duften blev opfattet som neutral forbavsede forskerne.

"Det var overraskende, da den populære opfattelse af lugten af alderdom anses for at være ubehagelig. Det er imidlertid muligt, at andre kropsdufte såsom hud eller ånde kan have andre egenskaber," siger Johan N. Lundström.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Halvnøgne Facebook-billeder kan give bagslag

Man skal vise, hvad man interesserer sig for - ellers risikerer man at blive betegnet som mindre intelligent.
forsiden lige nu

»Indbyggerne er trætte, udmattede og vil bare have, at krigen hører op«

Den humanitære situation i Gaza er yderst alvorlig, fortæller Røde Kors’ talskvinde fra den nordlige del af den krigshærgede stribe land.

Ukrainsk militærkilde: Det var os der nedskød MH17

En ukrainsk kilde mener, at det kan have været et ukrainsk missil, der ramte MH17.

Sommertilbud: Billige fastrentelån

Den lave rente gør de fastforrentede lån mere attraktive.

Eksperter: Syriske krigere er trænet i terror

Hvis det er rigtigt, at syriske terrorister er på vej mod Norge, er det alvorligt.

Litauer vandt flad Tour de France-etape

Sprinterne blev snydt for en massespurt på 19. etape af Tour de France.

70 European Tour-vindere stiller til start i Himmerland

Made in Denmark får et stærkt felt om få uger, når European Tour vender retur til Danmark efter 11 års fravær.
Annonce
Annonce
Newton
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce