Danskere med i stort rumprojekt
Satellitten LOFT sendes i 2022 ud i rummet med et danskbygget røntgenkamera om bord.
I foråret 2011 skulle Esa (European Space Agency) udvælge fire ’mellemklasse-missioner’ - missioner som er over nationale projekter, og som får delvis finansiel støtte af Esa - ud af 57 forslag. De fire rummissioner gik videre til finalen om at blive opsendt i år 2022.
En af de missioner, som blev udvalgt, var satellitten LOFT. En gruppe danske forskere er med til at udtænke og designe instrumenter til LOFT-satellitten, som skal studere sammensætningen af mystiske fænomener som sorte huller og neutronstjerner.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Dansk teleskop skal finde liv i rummet
Nu er konkurrencen spidset til, mens forskerne i hvert af de fire projekter kæmper for at blive færdige, så de kan præsentere et gennemtænkt design og budget i år 2013 – og overbevise Esa om, at nåleøjet lige passer til deres mission.
»Det er svært at vurdere vores chancer på nuværende tidspunkt – man kan spille i Champions League og have det bedste fodboldhold, men det er alligevel ikke altid nok til at vinde,« siger seniorforsker Søren Brandt fra DTU Space. Han har ansvaret for at udarbejde det højt avancerede røntgen-kamera, som er et af de to instrumenter, der skal være om bord på LOFT.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Det er svært at ’gøre det’ i rummet
Det, der gør LOFT-projektet til noget helt særligt, er blandt andet størrelsen på røntgendetektoren. Dens 15 kvadratmeter store areal er 20 gange større, end noget røntgenkamera man tidligere har sendt ud i rummet.
Størrelsen betyder, at LOFT vil kunne observere i langt større detalje og bringe mange flere data tilbage fra objekter, man retter den imod, end andre satellitter tidligere har kunnet.
»Vores primære mål med missionen vil være at kigge på neutronstjerner og sorte huller i detalje og finde ud af, hvordan de er skruet sammen. Vi vil finde ud af, nøjagtigt hvordan stoffet opfører sig i nærheden af neutronstjernen og det sorte hul for at få bekræftet, at den teori, vi har for tyngdekraften, er rigtig,« siger Søren Brandt.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet
LOFT-satellitten kan observere et meget lille stykke af himlen ad gangen meget detaljeret med den store detektor, som kaldes LAD (Large Area Detector). Men for at finde ud af, hvor man skal rette satellitten hen, er man nødt til også at have et bredere overblik. Og det er netop det, danskernes bidrag skal bruges til.
»Populært sagt kigger man ud gennem et lille rør, så man kun observerer en lille del af himlen på én gang. På den måde kan man være nogenlunde sikker på, hvad det er for en neutronstjerne, man kigger på,« siger Søren Brandt og fortsætter:
»Røntgen-kameraet kan til gengæld danne billeder i røntgen-stråling af en stor del af himlen på én gang og finde de interessante kilder, som vi skal rette satellitten hen i mod.«
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Neutronstjernes opførsel bryder med alle teorier
Inde i deres centrum har alle stjerner en enorm tyngdekraft, som bliver svagere og svagere ud mod stjernens overflade. En neutronstjerne består reelt set kun af en afdød stjernes centrum, og derfor har den et ekstremt kraftigt tyngdekraftsfelt i hele dens masse.
Med den nye satellit håber forskerne på at kunne finde ud af, hvordan det meget tætte stof opfører sig inde i neutronstjernerne.
»Kernestoffet inde i en neutronstjerne er totalt presset sammen og har en massefylde, som er lige så stor som en atomkerne. Det er af fundamental fysisk interesse at finde ud af, hvordan stof opfører sig i de tætheder, fordi det kan fortælle os noget om, hvordan partikel- og kernefysik i virkeligheden virker,« siger Søren Brandt.
Læs mere om det danske projekt og dets konkurrenter på Videnskab.dk