Spiste stenaldermanden efter madpyramiden?
Stenalderkosten var ikke bare blodig mammutbøf. Vilde nytteplanter kan have været brugt til bagning længe før, vi begyndte at dyrke jorden, antyder arkæologer.
Mod slutningen af den sidste istid jagtede menneskene i Europa mammut og rensdyr og levede stort set kun af proteiner fra vilde dyr. Sådan lyder en almindelig opfattelse af stenaldermenneskets kost.
Mange mener desuden, at en kost i den stil fortsat er den mest naturlige for os.
Billedet af den ensidige, kødbaserede stenalderkost kan nu imidlertid stå for fald. Nye arkæologiske fund viser, at mennesket allerede for 30.000 år siden beherskede kompleks madlavning, muligvis med produktion af mel.
Mikroskopiske spor efter planter
Fund fra stenalderbopladser i Europa, der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at det sædvanlige billede af huleboernes madvaner skal nuanceres betragteligt.
Forskere har gransket stenredskaber fra tre forskellige bosteder og afsløret mikroskopiske spor efter maling af vilde nytteplanter.
Fundene opfattes som bevis for, at forskellige planter blev malet 20.000 år før, agerbruget opstod i Mellemøsten.
De forskellige udgravningssteder i Italien, Tjekkiet og Rusland repræsenterer forskellige geografiske og miljømæssige omgivelser og indikerer, at omfattende bearbejdning af planter var udbredt.
Det nye er fundet af planterester på redskaberne. Redskaberne i sig selv har ikke tidligere kunnet give noget entydigt vidnesbyrd for, hvad de har været brugt til.
En omfattende proces
Anna Revedin ved Italian Institute of Prehistoric and Early History i Firenze i Italien er en af forskerne bag det nye studie.
Hun skriver i en email til reaktionen, at deres fund tyder på, at et stort antal planter blev brugt af de grupper af nomadiske jæger-samler-folk, som for 30.000 år siden levede i Europa.
Og rødder kan have været særligt vigtige.
Forsker Knut Andreas Bergsvik ved Universitetet i Bergen siger, at få fagfolk vil blive overraskede over, at stenaldermennesker havde planter på menuen. Det har for eksempel længe været kendt, at nødder har været en del af kosten.
Han hæfter sig ved det, de nye resultater fortæller om evnen til at bearbejde maden fra naturen. Her er der ikke bare tale om at plukke nødder eller bær.
Det er en omfattende proces at samle rødder, skrælle og tørre dem - for så at male dem til mel.
»Det er helt sikkert, at det har været en ganske kompliceret proces. Ud fra det, man kan se i det botaniske materiale, har det krævet en ganske omfattende behandling, før det kunne bruges som mad,« siger Bergsvik.
Fundstederne er dateret til mellem 28.000 og 31.000 år siden. Nordeuropa lå på det tidspunkt begravet under is.
Læs hele artiklen på Videnskab.dk: Hulemanden bagte måske brød