*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 23. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten nyviden

Viden - i samarbejde med

Videnskab.dk
Viden 04.04.2009 kl. 08:25

Forskere: Sprængstof i støvet fra WTC

World Trade Center styrtede måske i grus, fordi nogen havde anbragt brandbart nanomateriale i bygningerne, og ikke fordi to fly hamrede ind i dem.

Det var tilsyneladende ikke kun kontormaterialer, vægge og lofter, som blev pulveriseret og spredt ud over store dele af New York, da World Trade Center i 2001 blev ramt af to fly under et voldsomt terrorangreb mod USA.

Støvet indeholdt ifølge en videnskabelig artikel også rester af vellavet nanotermit - et specialfremstillet materiale med så meget energi, at det kan udvikle enorm varme og være decideret eksplosivt. Det skriver videnskab.dk.

Dansker: Et fagligt gennembrud

Den kemiske reaktion danner flydende metal, der med temperaturer på omkring 2.500 grader celsius kan have smeltet de stålbjælker, som var kernen i tårnene i World Trade Center.

Fundet er gjort af en international gruppe, som har lavet grundige analyser af fire forskellige støvprøver, der blev samlet sammen på Manhattan i New York i timerne og dagene efter terrorangrebet 11. september 2001. De opsigtsvækkende resultater er netop offentliggjort i The Open Chemical Physics Journal - et gratis online-tidsskrift med peer-review. Det betyder, at analyser og resultater i artiklen er gennemgået og blåstemplet af professionelle fagfolk.

Én af artiklens ni forfattere er Niels Harrit, lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Det her er et gennembrud rent fagligt. Det er første gang, nogen påviser på højeste videnskabelige plan, at der var eksplosiver i World Trade Center,« siger Niels Harrit til videnskab.dk.

Sprængstof kom ikke fra flyene

Han tilføjer, at den sprængstoflignende blanding må have været plantet i selve bygningerne.

»Termitten kan ikke være kommet fra de to fly. Nanotermit skal ligesom andre sprængstoffer placeres ordentligt og tæt på de bærende stålbjælker, mens selve sprængningen kan styres elektronisk,« lyder det fra Niels Harrit.

Den største officielle undersøgelse af angrebet på tårnene 11. september fra National Institute of Standards and Technology har ikke analyseret ruiner eller støv for rester af termit. I stedet konkluderer den, at der ikke er grund til at tro, at der var nogen former for sprængstoffer eller lignende i de to tårne.

Men ifølge forfatterne er virkeligheden en anden. Niels Harrit siger, at støvprøverne indikerer, at »mange tons ureageret termit« er blevet spredt rundt i New Yorks gader og lejligheder efter de to tårnes kollaps.

Terrorforsker er skeptisk

Den danske terrorforsker Martin Harrow interesserer sig blandt andet for den tekniske del af terrorhandlinger. Han har aldrig hørt om nanotermit, og da han får det beskrevet af videnskab.dk og hører, at det skulle være brugt under terrorangrebet 11. september, er han skeptisk.

»Man eksponerer sig selv enormt meget, når man laver den slags ting. Når man tænker på, hvor meget en organisation gør for at holde sådan en operation hemmelig i forvejen, så bliver det kun sværere, hvis vi taler avancerede sprængstoffer. Det lyder mærkeligt, at al-Qaeda pludselig skulle bruge mange tons avanceret sprængstof, og hvis man alternativt forestiller sig, at en efterretningstjeneste skulle løbe risikoen for at blive opdaget, lyder det næsten endnu mere mærkeligt,« mener Martin Harrow, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier.

Niels Harrit og medforfatterne er i forvejen kendt som skeptikere over for den officielle forklaring på, hvad der skete i tvillingetårnene, da de styrtede sammen. De forholder sig ikke til, hvordan nanotermitterne er havnet i støvet fra World Trade Center, men erklærer i stedet, at deres analyser formentlig kan indgå som tekniske beviser i en eventuel retssag i forbindelse med terrorangrebet.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
Ny viden lige nu
Tophistorie

Det vrimler med liv under polarisen

Forskere har fundet tusindvis af mikrober 800 meter nede i Sydpolens iskappe.
forsiden lige nu

Hver tredje dansker vil sætte politikerne ned i løn

De folkevalgte, der er i gang med at ændre egne lønvilkår, har i den grad fået befolkningen på nakken.

Dagpengeuroen vokser blandt Thornings tropper

18 ud af 30 medlemmer af folketingsgruppen ønsker ændringer på dagpengeområdet.

Russisk lastbilinvasion forværrer konflikt

Ingen støttede Rusland på møde i FN's Sikkerhedsråd, siger diplomat.

Hamas: Vi bortførte og dræbte israelske teenagere

Eksilleder af Hamas indrømmer, at gruppen stod bag drabene.

USA raser efter luftkrig med kinesisk kampfly

Kinesisk kampfly provokerer ved at flyve få meter fra amerikansk militærfly.

Optakt: Stjerneparade i Spanien Rundt

Årets Vuelta har et historisk stærkt felt. Og mange har noget at bevise efter det kaotiske Tour de France.
Annonce
Annonce
Newton
Newton brevkasse
Hvordan modvirkes ”vrid” i propelfly?
Halerotoren på en helikopter skal modvirke det store drejningsmoment – ”vrid” – fra hovedrotoren. Hvorfor ses der intet, der blot minder om noget tilsvarende på f.eks. et jagerfly? 
TV
Foto
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce