*

Viden

Verden vil klare sig - uden os

Livet går videre, hvis mennesket forsvinder fra Jorden. På godt og ondt.

Palmetræerne har vokset sig helt op under det kuppelformede glastag på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

Præcis som træer, planter og vild natur i løbet af knap 100 år ville skyde op mellem fliserne på den nærliggende Rådhusplads, mellem forlystelserne i Tivoli og i alle byer verden over, hvis mennesket pludselig forsvandt fra Jorden.

»Det er en teoretisk mulighed, hvis der f.eks. bliver udviklet en luftbåren dræbervirus eller udbryder en atomkrig,« siger den amerikanske miljø- og videnskabsjournalist, Alan Weisman.

Han er i København for at fortælle om sit tankeeksperiment i sin bog ”Verden uden os”, hvor han indledningsvis udrydder hele menneskeheden.

»Jeg eliminerer mennesket for at sætte fokus på, hvad der var her før os, hvad der vil komme efter os, hvad der vil ske med den infrastruktur, som vi har opbygget, og hvordan naturen vil regenerere sig selv,« siger han.

”Verden uden os” er baseret på interviews med videnskabsfolk og eksperter verden over. De kommer med deres bud på, hvilke arter der ville overleve, hvis mennesket forsvandt, og hvor lang tid der vil gå, før menneskets skader på naturen vil være genoprettet.

Alan Weisman har bl.a. besøgt det forhenværende atomkraftværk i Tjernobyl for at se, hvordan planter og træer igen vokser frem, og dyr og mennesker vender tilbage.

Kender ikke konsekvenserne
»Det sker på trods af den stadig høje radioaktive stråling i området. Og på trods af, at ingen med sikkerhed kender konsekvenserne på længere sigt,« siger han.

Alan Weisman mener, at mange mennesker længes efter Paradiset Have, men afviser, at ”Verden uden os” er en miljøbibel.

»Der er skrevet mange skræmmende bøger om, hvordan miljøproblemer vil påvirke os. Mit ønske er at sætte fokus på, hvad der ville ske med verden, hvis vi pludselig forsvandt, og få folk til at forstå, hvordan vi har påvirket Jorden,« siger han.

»Lige som det finansielle system i verden er blevet pumpet op for at skabe en kunstig velfærd, som nu krakelerer med finanskrisen, er Jordens økosystem blevet presset til det yderste med kunstgødning og kunstige metoder til at øge produktionen af fødevarer. Med det resultat, at der bliver født endnu flere mennesker, som også skal have mad, og endnu flere vil i sidste ende komme til at sulte,« siger han.

Naturen vinder altid
Ifølge Alan Weisman er der ingen grund til at bekymre sig om, hvorvidt Jorden vil kunne klare sig uden mennesket.

»Planeten vil klare sig fint uden os. Jeg er mere bekymret for, hvordan menneskeheden klarer sig, hvis vi ikke finder en måde at leve på, der er i bedre balance med naturen. I stedet for at bekrige den, som vi gør i dag,« siger han.

Den holdning deles på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Mennesket er en biologisk organisme. Vi er underlagt naturens love. Kan vi ikke selv finde ud af at regulere vores adfærd og påvirkning af Jorden, vil naturen gøre det. I form af hungersnød eller epidemier. Naturen vinder altid,« siger professor John R. Porter, der er medlem af FN's Klimapanel, som i fjor modtog Nobels Fredspris.

Grøn romantik
Fremtidsforsker Martin Kruse, Instituttet for Fremtidsforskning, mener ikke, at man kan fjerne følelser og politik fra miljødebatten ved at fjerne mennesket fra Jorden i et tankeeksperiment .

»Tværtimod tilfører man følelser til en holistisk forståelse af verden og den grønne romantik og drøm om den rene, uberørte natur, hvor der engang var store smukke skove, inden de slemme mennesker kom og ødelagde det hele,« siger Martin Kruse.

»Der kan ske så meget, der gør, at vi pludselig forsvinder, som hvis Jorden f.eks. bliver ramt af en meteorit. Og allerede om nogle tusinde år kan vi have en begyndende istid, der vil mase Den Lille Havfrue langt ned i Sydtyskland. En istid, der vel at mærke kan blive accelereret af vores udledning af klimagasser,« siger han.

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Mest læste cykling
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her