*

Viden

Forskere på sporet af det kunstige liv

Forskere arbejder verden over på at skabe kunstigt liv. Organismer, der både vil kunne hjælpe os - og misbruges.

"Hvis man manipulerer for meget med naturen, har det det med at gå grueligt galt," siger professor i filosofi på Roskilde Universitetscenter, Vincent F. Hendricks. Foto: Sophie Bech

Turen til tandlægen kan i fremtiden blive erstattet af bittesmå maskiner i munden, der automatisk ordner huller i tænderne og producerer ny emalje. Forskere herhjemme og i udlandet er på sporet af det kunstige liv, der på godt og ondt kan få store konsekvenser for vores levevis.

På Fundamental Living Technology (FLinT) ved Syddansk Universitet i Odense (SDU) arbejder professor og centerleder Steen Rasmussen og hans medarbejdere på at skabe et minimalt levende nano-system - en kunstig protocelle - helt fra grunden ved hjælp af uorganiske og organiske byggesten.

»Ret beset står vi som de gamle alkymister med kolber og forsøger at skabe tingene helt fra grunden. De ting, som vi arbejder med, minder om olivenolie, håndsæbe, optisk hvidt fra vaskepulver og dna,« siger Steen Rasmussen.

Det lyder simpelt, men det handler dybest set om at finde ud af, hvordan verden er skruet sammen, og hvad der skal til for at skabe kunstigt liv af materialer, der ikke er levende. Steen Rasmussen har fået en femårig bevilling på godt 40 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond og SDU til arbejdet, der på sigt kan føre til molekylære nanomaskiner, skibsmaling der reparerer sig selv, og materialer som danner luftens overskydende kuldioxid om til grus.

Teknologisk revolution
»Vi står overfor en teknologisk revolution på linje med opdagelsen af ilden, opfindelsen af transistoren og opsplitningen af atomer,« siger Steen Rasmussen.

Han understreger, at den kunstige protocelle ikke er skabt endnu, og at der er langt fra forskning til sciencefiction og forestillingen om kunstigt liv i form af Frankenstein-lignende personager, der spankulerer rundt blandt os andre.

»F.eks. kan de processer, som vi arbejder med, ikke tåle ilt. Og selv når det lykkes at skabe en protocelle, bliver der tale om en organisme, der er mere ussel end den mest usle bakterie, som vi kender i dag. Det vil tage tid, før protocellen kan overleve uden for et laboratorium, og den skal beskyttes mod ”glubske rovdyr” som de moderne bakterier, der har udviklet sig over milliarder af år,« siger Steen Rasmussen.

Vigtig debat
Det kunstigt skabte liv kan deles op i tre grupper: Protoceller baseret på våd kulstof-kemi, robotter og de levende processer, som bæres oppe af computere og computernetværk. De sidste eksisterer for så vidt allerede i dag, og kun fantasien synes at sætte grænser for anvendelsesmuligheder, når forskerne for alvor knækker koderne til det kunstige liv opbygget af celler. Midt i begejstringen for den teknologiske udvikling rejser der sig flere spørgsmål. Hvordan vil det kunstige liv påvirke os - og vil vi kunne kontrollere det?

I august sætter Roskilde Universitetscenter (RUC) fokus på det kunstige liv, og på hvordan vi overlever os selv med konferencen ”Sunrise”. Det er en vigtig diskussion mener Steen Rasmussen, der efterlyser et overordnet statsligt organ i Danmark, som også på dette område løbende følger videnskaben og den teknologiske udvikling.

»Det er klart, at vi skal tænke os godt om i forhold til at skabe kunstigt liv. På kort sigt i forhold til om det er farligt for os selv. Vi elsker at debattere og råbe ”vagt i gevær” i Danmark omkring videnskab og ny teknologi, men samtidig har vi ingen statslige institutioner, der sikrer en lødig og kvalificeret debat om de udfordringer og problemstillinger, som vi står overfor,« siger Steen Rasmussen.

Han var indtil for få måneder siden ansat ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA, hvor atombomben blev skabt, og militæret har altid fulgt ny viden og forskning tæt - det gælder også det kunstige liv.

Vincent F. Hendricks, professor i filosofi på RUC og initiativtager til konferencen ”Sunrice”, mener, at der er grund til at være forsigtig.

»Der er helt klart mange positive perspektiver i syntetisk liv, men det er også et godt princip at være forsigtig. Nye videnskabelige opdagelser har før vist sig at få negative konsekvenser eller at blive misbrugt. Det samme kan ske med kunstigt liv i form af biologisk krigsførelse og udvikling af biologiske våben,« siger Vincent F. Hendricks.

Det kan gå grueligt galt
»Det er nogle meget primitive organismer, der arbejdes med, men ingen ved, hvad der på sigt kan ske. Om kunstigt liv og kunstige organismer i sidste ende udvikler sig på en sådan måde, at de bliver vores egen undergang. Hvis man manipulerer for meget med naturen, har det det med at gå grueligt galt,« siger han.

Ud over risikoen for at det kunstige liv kan blive misbrugt, skaber forskningen også mange etiske og eksistentielle overvejelser.

»I sidste ende piller det kunstige liv ved hele vores selvforståelse og forståelsen af, hvad liv er. Vi kommer til at stå over for, at der både findes et naturligt skabt liv og et kunstigt liv, hvor man i princippet kan fremstille nye arter eller modificere og lave om på os selv,« siger Vincent F. Hendricks.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Ældre Sagen har kæmpet under valgkampen: »Jeg håber, at der blev tænkt på de ældre i stemmeboksen«
Niels Mark fra Ældre Sagens lokalafdeling i Hadsten, der repræsenterer 6.500 ældre fra Favrskov Kommune, har gennem valgkampen kæmpet for de ældre, men kampen fortsætter også efter valgresultatet har tikket ind. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her