*

Viden

Forskere sætter fokus på livets skabelse

Syddansk Universitet i Odense indvier i morgen et nyt center, hvor forskerne skal arbejde med det videnskabelig grundlag for skabelse af liv.

Slår man hul på knæet af sine bukser eller går skjorten i stykker, må der en lap eller nål og sytråd til. Får man en rift i sin finger, heler den af sig selv. Men hvad skal der egentlig til for, at et materiale bliver levende?

Det er et af de spørgsmål, som forskerne skal forsøge at finde svaret på, når Center for Fundamental Living Technology (FLinT) tirsdag indvies på Syddansk Universitet i Odense.

- Den nød, som vi skal knække, er, hvordan man laver selvreplikerende - eller levende - materialer. Det helt centrale med den biologiske proces er, at den er understøttet af selvreplikerende - materialer. Når man ser på den kemiske sammensætning, er der faktisk store lighedspunkter mellem hånd og skjorte, udtaler centerleder Steen Rasmussen.

Han er Danmarks første og hidtil eneste Grundforskningsprofessor og har i flere år arbejdet på Los Alamos National Laboratory og Santa Fe Institute i New Mexico, USA, med udviklingen af hele grundlaget for Living Technology. Et arbejde han nu skal fortsætte i Odense.

Nanosystem fra grunden

- Den videnskabelige mission for FLinT er at samle et minimalt levende nano-system (en protocelle, red.) fra grunden ved hjælp af uorganiske og organiske byggestene. Den langsigtede teknologiske vision er at skabe grundlaget for en såkaldt levende teknologi, der er karakteriseret af robusthed, autonomi, lokal intelligens, tilpasningsevne, evnen til at reparere sig selv, og evolution. Disse er alle egenskaber som vores nuværende teknologi ikke har, men som liv har, forklarer Steen Rasmussen, der på sigt bliver chef for 12 medarbejdere.

Grundforskningsfonden har bevilget 20 mio. kr. til det nye center, og Det Naturvidenskabelige Fakultet har bidraget med yderligere 12 mio. kr. Med midlerne til nye laboratorier og lokaler er der i alt investeret godt 40 mio. kr. i centret, hvis økonomi er sikret i de kommende fem år.

Det er ifølge Syddansk Universitet planen, at FLinT skal indtage en ledende rolle i et internationalt netværk af forskningsinstitutioner, der i disse år er i gang med at slå bro mellem ikke-levende og levende materialer.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her