*

Viden

Tilliden til videnskab vakler: Sådan løser vi krisen

Ansvaret er ikke kun forskernes og mediernes – det er også dit, vurderer forskere.

Store dele af befolkningen har ikke tillid til videnskabsfolk og forskningen. Det kan ende med at blive et problem for demokratiet, vurderer forskere. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Videnskabens resultater har været med til at lægge fundamentet for Vestens samfund lige fra infrastruktur til sundhedsvæsen. Men videnskabens autoritet hos befolkningen lader til at være ved at smuldre.

En ny undersøgelse viser ifølge Aftenposten.no, at hele 46 procent af nordmænd er af den opfattelse, at forskningsresultater ofte er købt af industrien eller myndighederne og derfor ikke er til at stole på. Det skriver Videnskab.dk.

Vi kan desværre forvente, at lignende tal gør sig gældende i Danmark, vurderer professor David Budtz.

»Der er ingen tvivl om, at større dele af befolkningen har mistet tillid til forskere og eksperter, og det er noget, vi skal tage enormt alvorligt,« siger David Budtz, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Læs også: Stephen Hawking: Vi er midt i et oprør mod eksperter

Selvom den norske undersøgelse har fået kritik af flere kilder på Videnskab.dk’s norske søstersite, Forskning.no, er tallene meget lig resultaterne i Europa-Kommissionens undersøgelse Eurobarometer fra 2010, der viser, at tilliden til forskere og videnskab er lav over hele Europa – inklusive Danmark.

Folk ser videnskaben som elitær

Det er ikke kun på grund af internettet og sociale medier, at folk betvivler forskere og videnskabelige institutioner, mener David Budtz.

Det skyldes også, at videnskab kan fremstå elitært og dermed virke fremmedgørende.

»Mange ser forskere og videnskabelige institutioner som endnu en type virksomhed, der arbejder med sine egne koder og interesser, og det er svært at få tryghed om, at systemet vil vores alles bedste,« siger David Budtz.

Læs også: Ugens podcast: Kan journalistik om videnskab være objektiv?

Der er flere mulige måder, man kan imødekomme problematikken og gøre videnskaben mere vedkommende for alle, der ikke arbejder med den til daglig, lyder det fra David Budtz.

»Videnskab er jo noget, der har betydning for folks liv, og her skal vi måske være bedre til at opmuntre og gøre folk til en del af fortællingen,« siger han.

Medier og journalister bærer en del af ansvaret

Den store mistillid til forskerne er dog ikke kun et problem, som universiteterne og forskere skal tage alvorligt.

Pressen bærer også en del af ansvaret, siger Vincent Hendricks, der er professor i filosofi på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Købehavns Universitet.  

Læs også: Trump kan kickstarte katastrofal klimalavine

»Pressen lever i en opmærksomhedsøkonomi, og den forskning, der kommer i æteren, er meget rabalderagtig, for at gøre det nemmere for folk at tage et ekstremt standpunkt. Det er et vigtigt ansvar hos journalister, at de ikke oversælger forskningen,« siger Vincent Hendricks.

Til sidst er det også op til den enkelte borger at udfordre sig selv og sine egne forestillinger, siger Vincent Hendricks.

»Hver gang man har et standpunkt, er det interessant at spørge sig selv: Hvorfor? Du skal søge informationer flere steder og afprøve, om du kunne tage fejl. Det er vigtigt, for så kan man have en oplyst diskussion om, hvorvidt en påstand er sand eller ej,« opfordrer Vincent Hendricks og slutter:

»Der er altså en forpligtelse hos flere, og både borgere, presse og politikere skal se på sandhed, frem for hvad der fanger opmærksomheden og passer ind den enkeltes kram.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her