*

Viden

Studie: Kæmpe bjergkæde i polarhavet blev foldet for 470 mio. år siden

Nyt dansk studie kommer med et bud på, hvordan og hvornår den kæmpemæssige bjergryg Lomonosovryggen blev skabt.

Lomonosovryggen er på størrelse med Alperne og løber forbi Nordpolen - under vandet. 3D-illustration: Data fra IBCAO, figur fra GEUS/a76.dk via Videnskab.dk

Midt i Polhavet – tæt på klodens nordligste punkt Nordpolen – ligger Lomonosovryggen begravet af hav og is.

Den undersøiske bjergryg strækker sig 1.800 kilometer tværs henover det nordligste af vores klode, men vores viden den kæmpemæssige bjergryg er fortsat sparsom. Det skriver Videnskab.dk.

»Det skyldes først og fremmest, at der kun findes få prøver fra selve Lomonosovryggen,« forklarer professor Victoria Pease fra Institutionen for Geologiske Videnskaber på Stockholm Universitet, til Videnskab.dk.

I et nyt studie præsenterer danske forskere en række unikke stenprøver, som er hevet op fra det iskolde dyb. Ved at analysere stenene forsøger de at rekonstruere Lomonosovryggens historie.

»Så vidt, vi ved, er vores stenprøver taget fra det nordligste sted på Lomonosovryggen, hvor der hidtil er indsamlet prøver af bjergkædens klipper,« siger den ledende forfatter på studiet, Christian Knudsen, som er geolog og seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

»Vores resultater peger på, at stenene i Lomonosovryggen blev udsat for en voldsom begivenhed for 470 millioner år siden, hvor to kontinenter stødte sammen,« tilføjer han.

Læs også: Denne sten kan være med til at udvide Kongeriget Danmark

Skabt af bjergkædefoldning

Inden stenprøverne blev opsamlet af forskerne, befandt de sig på Lomonosovryggen, hvor de havde op til tre kilometers vandmasser og isbjerge ovenover sig.

De fleste af de prøver, der blev hevet op fra dybet, var sandsten, og forskerne kan se, at stenene har været udsat for en bjergkædefoldning – det vil sige en heftig begivenhed, hvor to kontinenter er stødt sammen.

»Man kan se, at lagene i stenen er blevet foldet og presset sammen, da kontinenterne stødte sammen. Der blev også dannet nye mineraler i stenen, som er orienteret i forhold til det tryk, stenen har været udsat for,« forklarer Christian Knudsen.

Læs også: Menneskers aktivitet skyld i eksplosion af nye mineraler på Jorden

Mineraler afslører alder

De mineraler, som sidder indlejret i stenene, er af typen glimmermineraler. Disse glimmermineraler kan give forskerne indblik i, hvornår Lomonosovryggen blev udsat for bjergkædefoldning.

»Vi kan se, at mineralerne er blevet dannet samtidig med foldningen. Mineralerne kan kun dannes under tryk, så de er blevet dannet under trykket fra bjergkædefoldningen. De mineraler, som blev dannet, indeholder kalium. Kalium kan vi bruge til at afsløre, hvor gamle mineralerne er,« forklarer Christian Knudsen.

Grundstoffet kalium findes naturligt i flere udgaver (isotoper), herunder den ustabile Kalium-40-isotop. Kalium 40 kan med tiden ændre sig (henfalde) og blive til grundstoffet Argon (Argon 40).

Jo mere af dette Argon, man finder i en prøve, des ældre er den – og dermed kan Argon-indholdet i mineralerne afsløre, hvor lang tid der er gået, siden mineralerne blev dannet, forklarer Christian Knudsen.

»Ved at måle på indholdet af det nydannede Argon kan vi få en alder på mineralerne. Fordi mineralerne blev dannet ved bjergkædefoldningen, kan alderen afsløre, hvornår foldningen skete. Det, vi finder, er, at begivenheden skete for 470 millioner år siden,« siger Christian Knudsen.

Læs også: Bjergkæde begravet under Antarktis' is

Brug for mere forskning

Med andre ord tyder GEUS-forskernes nye studie på, at Lomonosovryggen blev skabt ved en bjergkædefoldning for 470 millioner år siden. Professor Victoria Pease, som ikke har været med til at lave studiet, mener, at studiet er interessant.

Men hun påpeger, at der skal mere forskning til, før vi endeligt kan fastslå, hvornår og hvordan Lomonosovryggen blev skabt.

»Det er første gang, at denne alder på 470 millioner år er blevet sat på Lomonosovryggen. Det er sandsynligt, at prøverne har en kompleks historie, og jeg vil gerne se yderligere dateringer af prøverne med andre metoder, så vi bedre kan forstå dem,« siger Victoria Pease, som er geolog og forsker i Lomonosovryggen ved Universitetet i Stockholm.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her