*

Viden

Matematisk model strammer nettet om voldtægtsforbrydere

En dansk og en australsk matematiker har udviklet en matematisk model, der kan blive et vigtigt værktøj for domstolene.

Der bliver begået mindst 3.600 voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark hvert år, men det er ifølge Center for Voldtægtsofre kun ca. 400, der bliver meldt til politiet. Foto: Thomas Fredberg

I fremtiden kan det blive endnu vanskeligere at slippe af sted med en voldtægt.

Det viser et studie af et forskerpar fra Aalborg Universitet og University of Melbourne i Australien, der har regnet på sandsynligheden for, at to mænd har samme genetiske profil. Det skriver Videnskab.dk.

Ved voldtægtssager bliver gerningsmandens DNA mixet med DNA fra offeret, og derfor er det også svært at finde ud af, hvilket DNA der stammer fra hvem.

Men med den nye matematiske model bliver det lettere for domstolene at finde ud af, hvor meget vægt de kan tillægge DNA-materiale i retssager.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Genetics

Y-kromosom kan finde gerningsmand i voldtægtsager

Den nye model bygger på, at der findes én meget betydelig forskel på offer og gerningsmand i de fleste voldtægtssager, og det er, at manden har et Y-kromosom, hvilket kvinden ikke har.

Læs også: Forsker: DNA-register kunne fælde serieforbryder

Denne betydelige forskel kan domstolene bruge til at afgøre eksempelvis voldtægtssager, men det har været uklart, hvor meget vægt de har kunnet lægge i et match mellem en mistænkt og Y-kromosom-DNA fra et gerningssted. Indtil nu.

»Vægtningen af Y-kromosomet i denne type sager afhænger af sandsynligheden for, at to mænd har samme Y-kromosomprofil, og det er denne vægtning, som vi nu har beregnet,« fortæller Mikkel Meyer Andersen.

Kan også afgøre faderskabssager

Det nye forskningsresultat kan blive anvendeligt i en lang række sager.

Det vurderer Niels Morling, der er professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og en af Danmarks førende eksperter på området, men ikke har deltaget i det nye forskningsarbejde.

Fra Kina skriver han i en mail til Videnskab.dk:

»Den nye statistiske metode til vurdering af Y-kromosom-DNA er et værdifuldt nyt værktøj til vurdering af den bevismæssige vægt i faderskabs-, familiesammenførings- og straffesager.«

Læs også: Prutter og bøvser kan blive fremtidens beviser i retssalen

Indsnævrer feltet af gerningsmænd til under 50 i verden

I forskningen har Mikkel Meyer Andersen og kollegaen David Balding fundet ud af, at for langt de fleste Y-kromosomprofiler vil under 50 mænd i verden have profiler, der er ens, og ofte vil tallet være langt mindre.

Tallet er sandsynligvis endnu mindre, hvis man kun kigger i lokalområdet omkring et gerningssted.

Finder politiet et match mellem DNA på et gerningssted og DNA fra en potentiel gerningsmand, kan de altså nu finde ud af, hvor mange andre mænd der sandsynligvis også vil have matchende Y-profil.

Kun mænd i samme familie har ens Y-kromosomer 

Samtidig viser det nye studie også, at mænd, der er tæt beslægtede, oftere har ens y-kromosomer end mænd, der ikke er tæt beslægtede.

Faktisk er det ifølge Mikkel Meyer Andersen usandsynligt, at mænd, der er langt fra hinanden slægtsmæssigt, vil have matchende Y-profil.

Det vil sige, at hvis politiet finder et match mellem en mand og en Y-kromosom-DNA-profil på gerningsstedet og senere finder ud af, at manden ikke kan have begået forbrydelsen, er sandsynligheden stor for, at gerningsmanden skal findes i den nærmeste familie.

Læs også: Forsker fælder dom over DNA-beviset

»Men det betyder ikke nødvendigvis, at mændene kender hinanden. De kan være grandfætre eller længere ude og dermed så langt fra hinanden, at de ikke ved, at de er i familie,« siger Mikkel Meyer Andersen.

Forskeren slår desuden fast, at de ikke kan sige noget om sandsynligheden for, at en mand er gerningsmanden, men at de udelukkende kan sige noget om, hvor mange mænd man kan forvente at have samme DNA-profil som den, der er fundet på gerningsstedet.

»Så er det op til domstolene at afgøre, om beviserne fra DNA sammen med øvrige beviser skal føre til domsfældelse eller frifindelse,« siger Mikkel Meyer Andersen

Kan blive brugt af domstole med det samme

Mikkel Meyer Andersen håber, at forskningsresultatet hurtigt kan blive brugt i retssager af enten forsvarere eller anklagere.

Y-kromosom-analyser er ikke lige så stærke som andre typer DNA-analyser, men det kan være med til at afgøre sager, hvor det er det eneste genetiske materiale, som domstolene har til rådighed.

»Man har stået med det her materiale før, men vi har ikke før nu kunnet sige, om 10.000 mænd har den samme Y-kromosom-profil eller 10,« siger Mikkel Meyer Andersen.

»Vores forskning snævrer feltet meget ind og placerer potentielle gerningsmænd i en sandsynlig samme slægt. Samtidig kan man udelukke en mulig gerningsmand, hvis hans Y-kromosom-profil ikke matcher profilen fra gerningsstedet.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her