*

Viden

Studie: Menneskers fodring kan have ændret musvittens næb

Mennesket har muligvis skabt evolution i deres egne haver, mener forskerne.

Musvitterne i Oxfordshire havde længere næb end muvitterne i Holland. Har de tilpasset sig fodringsinstallationerne i haverne? Foto: Carsten Ingemann

Briternes passionerede fodring af fugle er muligvis er årsag til, at musvitterne har udviklet et langt og mere frødispenser-venligt næb.

Hvis resultatet holder, kan det være et moderne eksempel på, hvordan fysiske egenskaber bliver udviklet, så de gavner arten mest muligt. Det skriver Videnskab.dk.

Forskere i Holland og Storbritannien har sammenlignet musvitter i de to lande og præsenterer forskningen i tidsskriftet Science.

»Det er spændende, at studiet viser, at der er genetiske forskelle mellem musvitterne i de to områder, og at de kan kobles til næblængden. Andre studier er tidligere kommet frem til lignende resultater, men de er ikke så detaljerede som dette studie,« fortæller Tore Slagsvold, der er professor ved CEES - Center for Økologisk og Evolutionær Syntese ved Universitetet i Oslo.

Han forsker både i musvitternes og andre fugles adfærd, reproduktion og levevis i deres respektive miljøer, men har ikke deltaget i studiet.

Ligheder med Darwins Galápagos-finker

Forskerne har undersøgt gener i blodprøver fra 3.000 musvitter samt observeret bestande og næb igennem adskillige årtier.

Læs også: Darwins finker blev billedet på evolutionsteorien

Resultatet viste, at der faktisk var forskel på de hollandske og de britiske musvitter; både i generne og næblængden.

Generne, det drejede sig om i dette tilfælde, havde åbenlyse ligheder med de gener, der var med til at diktere udseendet på næbbet blandt Darwins Galápagos-finker.

Charles Darwin gjorde finkerne på Galápagosøerne berømte, da han brugte dem som eksempler på, hvordan evolutionen kunne forme en art.

Og generne var heller ikke helt forskellige fra de gener, som, forskerne mener, er med til at forme menneskeansigtet.

Sker evolution hurtigere end antaget?

Da forskerne sammenstillede ældre observationer af musvitbestandene med genanalyser, fandt de, at ændringerne blandt de britiske fugle formentlig var sket i løbet af meget kort tid.

Den forøgelse af næblængden, som forskerne har påvist, er på 0,1 millimeter i løbet af perioden, som de har målinger fra.

Det betyder, at næbbet er vokset fra 13,5 til 13,6 millimeter på 25 år.

Læs også: Byens musvitter synger i diskant

»Det er forbløffende, at det overhovedet er muligt at bevise, at det sker i dette tempo,« fortæller Tore Slagsvold, som fortsætter:

»Det lyder måske ikke af så meget for os, men [...] det viser, at evolutionen blandt visse arter måske sker hurtigere, end vi troede, hvis fødeforholdene forandrer sig, og at der findes forskelle blandt dyr, hvor de egenskaber, som bedst formår at udnytte det nye miljø, føres videre,« forklarer Tore Slagsvold.

De britiske musvitter flyver antageligt ikke over til det europæiske kontinent eller Skandinavien, og derfor har de måske haft mulighed for at udvikle næbbene uden alt for meget indblanding fra fugle udefra, tror han.

Er teorien for søgt?

Men nu tilbage til teorien om den intense fodring fra foderautomater, hvilket ifølge forskerne muligvis har været drivkraften bag musvittens evolution på de britiske øer.

Hvad ligger til grund for forskernes påstand?

Læs også: Musvitter bider hovedet af flagermus

De har observeret en forandring blandt fuglene i England, som ikke har fundet sted i Holland.

Desuden har forskerne undersøgt, hvor meget fuglefrø og hvor mange frødispensere briterne køber - og det er ikke i småtingsfdelingen.

»I Storbritannien bruger vi cirka dobbelt så mange penge på fuglefrø og fodringsystemer, som man gør på det europæiske kontinent, og sådan har det været ret længe,« fortæller én af forskerne bag studiet, Lewis Spurgin fra University of East Anglia i en pressemeddelse.

»Selvom vi ikke kan sige med sikkerhed at fodringssystemerne er  forklaringen, er det rimeligt at antage, at de længere næb blandt britiske musvitter muligvis er en reaktion på dette supplement til deres føde,« tilføjer Lewis Spurgin.

Tore Slagsold mener da heller ikke, at det kan siges med sikkerhed, at briternes 'overdrevne' fodring af fuglene er skyld i musvitternes længere næb.

Det er på trods af, at studiet indikerer, at musvitterne med længere næb oftere var at finde ved frødispenserne og fodringssystemerne end musvitterne med kortere næb.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her