Sådan omregistrerer du din bil selv
Skat giver fra i dag mulighed for, at den nye ejer af en bil selv kan omregistrere den.
Fra i dag regner Skat mere eller mindre med, at du selv klarer en eventuel omregistrering af din bil.
For et halvt år siden åbnede Skat for, at cirka 1.600 autoriserede nummerplade-operatører i Danmark kunne sælge og udlevere nummerplader. Dermed kunne forhandlere og værksteder spare turen til en af Skats 28 nummerplade-ekspeditioner.

Den manøvre fik antallet af ekspeditioner hos nummerpladekontorerne hos Skat til at falde fra cirka 140.000 til 35.000 om måneden.
Nu er det de privates tur
Nu skal de private brugere så tage systemet til sig, og Skat forventer, at mindst 100.000 private bilkøbere hvert år vil benytte sig af muligheden for at omregistrere bilen på nettet.
Den elektroniske adgang til borgerne giver mulighed for selv at skifte ejer eller bruger på brugte biler og motorcykler. Brugerne kan også bestille erstatningsnummerplader, en ny registreringsattest eller en tredje nummerplade til cykelholderen.
"Det er en fordel for både sælger og køber af en brugt bil, at den nye ejer kan omregistrere bilen, så snart handlen går igennem. Nu kan køberen spare turen til den nærmeste af SKATs nummerpladeekspeditioner, " Kristian Vengsgaard, der er fagdirektør hos Skat.
Særlige regler for særlige biler
Hvis den nyindkøbte brugte bil skal have nye nummerplader, skal de dog fortsat købes hos en af de autoriserede operatører. Men man kan stadig slippe for turen til en af Skats nummerplade-ekspeditioner. Kontorerne kan findes her.
Specielle biler som taxier og handicapbiler skal fortsat omregistreres hos Skat.
Minister: Digitalisering er vejen frem
I en pressemeddelelse fra Skat giver skatteminister Holger K. Nielsen (SF) udtryk for, at de digitale løsninger er vejen frem.
"Regeringen har en ambitiøs strategi om at skabe effektivisering gennem digitalisering. Den digitale motorregistrering er netop et af de områder, hvor der er meget store gevinster at hente for både borgerne og for det offentlige.
Vi sparer både tid og ressourcer, når borgerne selv kan klare omregistreringen af den nye stationcar, og samtidig giver vi borgerne en nemmere service. Det er den helt rigtige vej at gå," siger Holger K. Nielsen.
LÆS OGSÅ Ny nummerplade-farve kan være på vej

Mercedes er nu hurtigere end Audi og BMW

Ven: MI5 ville hverve drabsmand
Kessler glæder sig til kampen er overstået
Den danske bokser håber, at han får vist alle de ting, han har trænet på, i kampen mod Carl Froch i London. Læs artikel
Bayern vil fordrive spøgelset
Bayern München vandt senest Champions League i 2001, men tre tabte finaler spøger i høj grad i klubben. Læs artikel
Grønlandstur forhindrede Løkke i at vidne
København i overhalingsbanen
Økonomien i hovedstaden spurter i disse år fra resten af landet, viser ny analyse. Læs artikel


