*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 21. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten motor
Motor 06.02.2012 kl. 10:53
Ikke bare gamle lig ender i disse dage på en af Dansk Autohjælps redningsvogne. Også bilister med nye biler med såkaldt "sikre" batterier har oplevet startproblemer. Arkivfoto: Mathilde Bech

Streng frost rammer "sikre" batterier

Mange danskere kan ikke få liv i bilen i disse dage. Også bilejere som troede, at de var sikrede.

Med temperaturer på ned til 23 frostgrader i weekenden har tusinder af danske bilejere med bange anelser stukket bilnøglen i tændingslåsen.

I mange tilfælde har frosten slået batteriet ud, og det givet kimende telefoner hos autohjælpselskaberne. Og mandag morgen er startet nærmest rødglødende, efterhånden som danskerne er kommet ud til deres biler, som har stået stille i weekenden.

Mange kunder i telefonkø

"Vi har mandag morgen frem til klokken ni haft 942 assistancer, hvoraf 528 har været til starthjælp. Og det stiger yderligere i dag, for vi har en massiv telefonkø af kunder," siger vagtcentralchef Ellen Trolle fra Dansk Autohjælp.

Situationen er eskaleret over de få februardage med stærk frost, som har frosset Danmark godt og grundigt ned. Og den er kommet godt og grundigt bag på Dansk Autohjælp, som ved udgangen af januar havde sat næsen op efter at komme ud af vinteren uden sne og streng frost.

Men det håb blev aflivet den 1. februar, da den sibiriske kulde satte ind, siden har telefonerne kimet hos Dansk Autohjælp. Den 1. februar havde selskabet 367 sager med starthjælp, den 3. februar var antallet oppe på 931, og søndag toppede antallet af assistancer med omkring 1.330 starthjælpssager.

Værre dag for dag

"Det er blevet værre dag for dag, og nu oplever vi, at selv bilister der vedligeholder deres bil og aldrig tidligere har haft brug for starthjælp, også er blevet ramt," forklarer Ellen Trolle.

En del af forklaringen på, at også bilister med "sikre" batterier har fået problemer, er at moderne biler stiller enorme krav til strømforsyningen.

"Strømforsyning til biler er blevet langt mere komplekst end før i tiden. Tidligere kunne man tage sit batteri med ind i varmen natten over, men gør man det i dag, kan bilens computer miste sine data og risikerer at gå i fejlkode. Desuden har mange moderne biler ikke bare ét batteri, men flere batterier, som leverer strøm til forskellige systemer," forklarer redningschef Jan Larsen fra Dansk Autohjælp.

Batterierne har ganske enkelt fået en meget central betydning for bilernes drift, og nye forskningsresultater tyder på, at batteriers levetid i fremtiden højst bliver på to år, oplyser Jan Larsen.

Regn med ventetid

Danmarks andet store firma på markedet for autohjælp, Falck, havde fra lørdag ved midnat til søndag ved 16-tiden omkring 2.800 assistancer, der var "kulderelateret", som autohjælpselskabet betegner det.

Mandag ved 10-tiden var antallet af assistancer steget dramatisk til 2.666 "kulderelaterede" sager - opgjort fra midnat.

Natten til mandag var der for tredje nat i træk ned til mindst 15 graders frost i Danmark, og i både Falck og Dansk Autohjælp har man indstillet sig på en travl uge. Alt disponibelt mandskab kaldt ind, og bilister med en startproblemer må forvente en vis ventetid, varsler selskaberne.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

S indfører interne dummebøder

Socialdemokraternes interne kamp om mandaterne bliver så hård, at der er indført økonomisk bødestraf for at føre valgkamp i andres kredse.

19 direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune tjener over 1 mio.

Direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune har årslønninger i millionklassen. De lønninger sættes nu til debat.

USA

New York: To betjente skudt gennem rude til politibil

En mand dræbte ifølge vidner uprovokeret de to betjente, der sad i deres patruljevogn i bydelen Brooklyn.

Avis: Islamisk Stat dræber egne udenlandske krigere

Den ekstremistiske IS-bevægelse dræber sine udenlandske krigere, hvis de prøver at desertere, siger kilde.

Flygtet fange er måske bevæbnet

En fange overfaldt personalet og stjal nøglerne til en ansats bil, som han flygtede i.

Kineser åbnede nødudgang på fly for at ”få frisk luft”

Kinesisk førstegangsflyvende lykkedes med at åbne en dør i kabinen.
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce