Annonce
Annonce
lørdag 18. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten motor
Motor 27.08.10 kl. 13:42

Slip din indre Schumacher løs

Køreren i Formelraceren her kunne være dig. Og nej, det kræver ikke, at du indleder en professionel karriere i racerverdenen, end ikke at du køber en så fin bil - du kan prøve suset af verdens fornemste type racerbil på FDM Jyllandsringen for (nærmest) en slik.

Tankevækkende sætninger står i kø, når du melder sig som ”Schumacher” til en ekstraordinær køreoplevelse på FDM Jyllandsringen. Et par prøver:

”Når man træder på både bremsen og speederen på én gang, er det altid speederen, der vinder”.

”Nej, vi har ikke byttet rundt på dem” - sagt om gearene i Formel-racerens gear.

”Brug kun det sorte; ikke det gule og det grønne” - der menes henholdsvis asfalten, gruset og græsset.

”Bilerne kan repareres med strips og gaffatape, og hvad har vi. Men det kan I ikke”.

Inden du melder dig til FDM Motorsport Event, tænker du måske: ”Hvor hurtigt mon sådan en RIGTIG Formel-racer er? Skrider den ud, hvis jeg giver for meget gas? Hvilket Formel 1-team mon jeg først skal ringe til og fortælle om mine omgangstider?”

Så hurtigt, som nerverne tillader

Ingen tvivl; det er Formel-bilerne, der sætter netop dette arrangement i en klasse for sig. FDM Motorsports Event foregår på foreningens egen bane, Danmarks motorsportsstation, Jyllandsringen lidt nord for Silkeborg. Her kører man også i tunede standardvogne, man kan få highspeedture med landets største kørere, bl.a. Casper Elgaard og Le Mans-Nielsen, men det særlige, herlige er, at du kommer til at køre en rigtig Formel-racer. Og der lukkes op for, at du kan køre nøjagtig lige så hurtigt, som du kan (og tør!).

Som for præcis to uger siden, da Tour tog en af pladserne på kurset for på egen krop og sjæl at føle suget af en ægte Formelvogns-racer.

Bilerne i kurset er tre velpræparerede, flot velholdte Formel Renault-racerbiler. Dette med ”flot velholdte” er ikke bare en detalje, det fortæller tydeligt, hvor seriøst et kursus dette er. Jeg har set og prøvet tilsvarende kursus-racere mange steder i verden, og intet sted har bilerne været i så flot stand som her på Jyllandsringen. Og Formel Renault er altså ikke hvilken som helst amatørklasse; er du hurtig nok i international Formel Renault-racing, kan du ryge direkte herfra til Formel 1. Ikke bare teori, det er set før.

Men bag drømmen om at mærke farten og suset af at stå øverst på podiet, lurer alvoren. At køre en racerbil med stor fart kan ende galt. Hvis vi havde glemt det, bliver vi mindet om det, straks dagens sprechstallmeister, Jesper Carlsen, indleder ”timen”, for ja, dagen starter ganske vist med rundstykker, når de er bedst, men fortsætter med klasseundervisning. Jespers intro serveres letløbende med en rask bemærkning her og der; men bag ordene er alvoren og viljen til, at der ikke ”sker noget” i dag.

Vi lærer, at bremserne er effektive, men at der skal trædes hårdt, H Å R D T, når enden af langsiden kommer farende. Vi lærer, at pedalerne sidder tæt i sådan en raket. Og hvis man ikke er helt opmærksomme på den i midten og den til højre, kan man hurtigt komme til at træde på dem begge to på én gang,”… og så er det, at speederen vinder!”

Det er ikke fysik det her, det handler slet og ret om, at hvis det sker, at en kører komme til at træde på både bremsepedal og speederpedal på én og samme gang, vil han (eller hun) opleve, at raceren ikke bremser. Og hvad gør man så? Træder hårdere selvfølgelig. Hvorefter bilen bare kører hurtigere endnu. Og så kommer sandkassen (det gule) altså farende med en fart, ingen har lyst til at opleve.

Og vi får den store tur gennem motorsportens flag: Gult betyder overhal ikke, sort betyder, at du er en bølle, rødt betyder ned med farten og kør i pit, ternet betyder, ”du er verdensmester”. Eller hvordan det nu lige var!

artiklen fortsættes...
1 - 2
Annonce
Motor lige nu
Tophistorie

Der er gået inflation i gearene

VW barsler med en ti-trins automatgearkasse, mens GM og Ford overvejer det samme. Læs artikel
forsiden lige nu

Storhold på randen af fiasko

Aalborg Håndbold er favoritter til DM-guldet efter 29-21 over KIF Kolding København i den første DM-finale. Læs artikel

Flere end 500 værdifulde kunstværker stjålet

I løbet af de seneste otte år er der blevet stjålet 500 værdifulde kunstværker fra ungarsk samling. Læs artikel

Lig af ung mand fundet ved Juelsminde

Politiet ved endnu ikke, hvem den døde er, eller hvad han er død af. Læs artikel

Emmelie har et trick til finalen

Den danske sangerinde har et helt specielt par trusser på, når hun går på scenen i Malmø i aften. Læs artikel

EL: Dagpengeaftale senest tirsdag

Regeringen og EL forhandler om dagpengeaftale. Det store spørgsmål er, hvem der skal betale regningen. Læs artikel

Ny varmerekord: 27,7 grader i Nordsjælland

Lørdag er årets hidtil varmeste dag med høj sol. Men i næste uge bliver det efterårsvejr. Læs artikel
Tempo
Vølver digitalt
Annonce
JP TV
Søg i vejviseren
Annonce