*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 1. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten livsstil
Motion & Sundhed 09.01.2013 kl. 08:25
Fra at være en fattigmandsspise, er kål nu på vej til at blive ganske moderne. Arkivfoto: JP

Din alder afgør trang til kål

Men kål-sulten afhænger også af, hvor i landet man bor. Endnu.

Det er den ældre generation, der oftest jonglerer med kålhovederne i de danske køkkener. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk. Næsten 10 procent i alderen 55-74 år spiser kål en vilkårlig dag i løbet af året, mens under fem procent i alderen 15-34 år gør det samme. Kål-generationskløften er tydelig og ikke tilfældig.

Det vurderer madhistoriker Else-Marie Boyhus, der igennem en årrække har vurderet danskernes madvaner:

"Den ældre del af befolkningen har fået kål ind med modermælken, da kål var en billig grøntsag og dermed en populær hverdagsspise. Der var dog ikke den store opfindsomhed i køkkenet dengang, og jeg tror, den unge generation er blevet træt af stuvet og udkogt kål. Det betyder, at de unge skal lære at spise kål igen på en helt ny måde."

Kål er fremtidens rodfrugter

Hun vurderer, at kålen i den kommende tid vil gennemgå den samme popularitet, som rodfrugterne har gjort det de seneste 15 år.

"Rodfrugterne havde også et popularitetsproblem tidligere, og i dag er de en integreret af de danske køkkener. Dengang begyndte kokke at lave spændende tilberedninger med rodfrugter, og det forplantede sig i befolkningen og dermed supermarkederne. Det samme vil ske med kålen, hvor det nye nordiske køkken i dag bruger kålen på en masse nye og forskellige måder," siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.

Fin-kål

I dag bliver kål brugt på førende restauranter i Danmark, og det er en blåstempling af den ældgamgle grøntsag, der tidligere blev betragtet som fattigmandsspise.

"Da jeg var barn kunne man ikke tillade sig at servere kål til et selskab. Sådan er det ikke længere, og det giver kålen mulighed for at opleve en renæssance i de kommende år," siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.

Sønderjyderne gør kål på resten af landet

Hvis man er kålelsker, er Sydjylland det mest optimale sted at befinde sig. I det sydjyske er der næsten 20 procent oftere kål på aftenbordet i forhold til landsgennemsnittet. Og det er der en helt bestemt grund til.

"Det sønderjyske folk er dem, der går mest op i deres egnsretter, og som oftest laver dem. De retter indeholder hyppigt kål, og derfor er sønderjyderne så kålglade," vurderer Else-Marie Boyhus.

Omvendt er københavnerne dem, der prioriterer kålen lavest. De ligger 20 procent under landsgennemsnittet.

Kilde: Foodculture.dk
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Livsstil lige nu
Tophistorie

Følg disse råd, og du vil aldrig komme til at rode igen

Kan man komme til at elske oprydning? Det er lykkedes for denne kvinde.
forsiden lige nu

"Et valg i Grønland er uundgåeligt"

Den grønlandske regering falder fra hinanden og ifølge en ekspert er et valg på trapperne

DR’s prestigedrama til 173 mio. kr. gik i sort

Ole Bornedals dramaserie ”1864” indeholder et nutidigt spor, afslørede en kaotisk pressevisning.

Ny Nato-leder har tre prioriteringer

Natos nye generalsekretær takker sin forgænger og forsøger at holde balancen i forhold til Rusland.

Rigdommen i Europa har nået ny rekord

10 procent af de rigeste i Europa har over halvdelen af de samlede formuer, oplyser bank.

29-årig omkom ved trafikulykke ved Spjald

En mand blev dræbt og to kvinder alvorligt kvæstet, da to biler kørte frontalt sammen.

Hækkerup trods kritik: Vi er hårde nok over for Islamisk Stat-krigere

V og DF sætter spørgsmålstegn ved regeringens kamp mod Islamisk Stat på dansk jord.
Annonce
Annonce
Viva
Vinanmeldelser
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce