*

Sne og ski

På ski under Afrikas sol

Louise Nielsen fra Varde droppede at blive skiinstruktør på de store skisportssteder. I stedet tog hun til det lille afrikanske land Lesotho for at lære lokalbefolkningen at stå på ski.

En flok danske instruktører har sommeren over lært afrikanske børn hvad sne er, hvor det kommer fra – og så har de har lært dem at stå på ski. På billedet ses Louises kollega Marianne sammen med en flok af børnene. Foto: Privat

Mange unge mennesker vælger i årene efter gymnasiet at rejse til Østrig eller Norge for at være skiguide for en kortere eller længere periode. Men Louise Nielsen er ikke som de fleste. Hun fravalgte nemlig skidestinationerne med store bjerge, brede pister og masser af afterski, for i stedet at blive skiinstruktør i Lesotho i det sydlige Afrika. Her kom hun ned til et bjerg med én reel piste og voksne mennesker, der ikke vidste, hvad sne var – og det var alt det, hun havde drømt om.

De stillede spørgsmål som: ”Hvor kommer sneen fra?” Det var ikke dumme spørgsmål, for de havde jo aldrig set eller hørt om skisport før. Det var bare en vild oplevelse.

Hvad var din motivation for at tage af sted?

»Jeg ville have en fantastisk oplevelse. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi drømt om, at man kunne stå på ski i Afrika. Så samtidig med at det på ingen måde gav mening, synes jeg, at det lød rigtig spændende. Og så ville jeg gerne give noget til andre. Derfor var jobbet den perfekte kombination. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med mennesker, og jeg har altid elsket at stå på ski. Samtidig fik man også mulighed for at feste og få nye venner. Da jeg stod på ski dernede, blev jeg blot bekræftet i, at det var alt det, som jeg drømte om. Dét at blive skiinstruktør i Afrika er én af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget«.

Hvad var det for et sted, du kom ned til?

»Jeg kom ned til et meget lille skiområde. Der var én piste, én bar og én restaurant. Det var en kæmpe kontrast i forhold til alt det, jeg kom fra i Europa. Det var ikke en stor oplevelse for mig som skiløber. Jeg gjorde det for at få en anden oplevelse, end noget man kunne få i Østrig. Derudover synes jeg, det var sejt at kunne sige, jeg havde været skiinstruktør i Afrika. Det lyder for mange helt surrealistisk«.

Her er tre uberørte skidestinationer, du bør besøge

Foto: Privat

Blå bog
  • Louise Nielsen var i sommer på et fem ugers ophold i det eneste skiresort syd for Sahara, Afriski i Lesotho, hvor hun som en af få danskere underviste afrikanske børn i at stå på ski. 
  • Louise var afsted med Snowminds, der de seneste to år har givet afrikanske børn og danske skientusiaster mulighed for at få en anderledes og unik oplevelse.
  • Har du selv lyst til at blive skiinstruktør kan du se mere på www.blivskiinstruktor.dk

Hvordan er det muligt at stå på ski i Sydafrika?

»Det skyldes flere ting. For det første ligger bjergets top 3.000 meter over havets overflade, hvor der er forholdsvist koldt. Det sneede en gang i mellem. Nogle gange blev det dog for varmt midt på dagen, og så brugte vi snekanoner for at gøre det muligt at stå på ski«.

Hvad gik dit arbejde ud på?

»Jeg skulle lære lokalbefolkningen at stå på ski. Mange af dem havde aldrig set sne før. Så det var en anden oplevelse end at være skiguide i Østrig. Jeg underviste stort set lige mange voksne og børn, ligesom der var lige mange kvinder som mænd.

Jeg havde nok et lille overtal af mennesker med lys hudfarve, men idet jeg også underviste de lokale børn, har jeg også haft en hel del, der var mørke i huden. De gange jeg underviste dem med mørkere hud, fik jeg virkelig følelsen af, at jeg nu var instruktør i Afrika og ikke ”bare” Østrig. Det betød også, at man hele tiden skulle begynde med det helt basale.

Her er skiekspertens favoritpister

Man skulle forklare dem, hvad ski og sne er for noget. De stillede spørgsmål som: ”Hvor kommer sneen fra?” Det var ikke dumme spørgsmål, for de havde jo aldrig set eller hørt om skisport før. Det var bare en vild oplevelse. Men så at se deres udvikling fra at de aldrig har set hverken sne eller ski, til at de efter lektionen både kan bremse og muligvis lave sving. Det var fedt, at se udviklingen og glæden hos dem. Mange af de afrikanske børn så op til mig, fordi jeg var en god skiløber. Dermed kunne jeg også tydeligt mærke glæden hos dem, når de tips og tricks de fik, udviklede dem og gjorde dem bedre til at stå på ski«.

Louise Nielsen fravalgte Østrig og de klassiske skidestinationer og tog i stedet til Afrika – nærmere bestemt Lesotho – for at lære de lokale at stå på ski. Det er én af de bedste beslutninger, hun nogensinde har taget. Foto: Privat

Det har gjort stort indtryk og har fået mig til at indse, at man ikke skal tage det, man har for givet. For mig er sne jo blot sne, men for dem var det en førstegangsoplevelse og noget helt specielt.

Hvilken oplevelse var det?

»Mange afrikanere havde slet ikke motorikken til at stå på ski. Det var derfor for langt de fleste afrikanere sværere at lære, end det ville have været for eksempelvis danskere. Mange følte sig også uduelige og var overbevist om, at de måtte være de værste elever, jeg nogensinde havde haft. Selv om det i store træk var rigtigt, fortalte jeg dem bare, at jeg havde set langt værre. Det løftede deres humør, selvtillid og troen på, at de nok skulle lære det«.

Hvilket indtryk gjorde det på dig at undervise de afrikanske børn?

»De var utroligt livsglade og taknemmelige. Det var fedt at føle at blot ved at gøre mit job, var de evigt taknemmelige for min hjælp og tilstedeværelse. Dét at børnene satte så stor pris på min arbejdskraft, gjorde også, at jeg var mere villig til at yde en ekstra indsats for at give dem en helt særlig oplevelse. Det var også helt fantastisk at se glæden i børnenes øjne, da de fik lov at lege med sneen, smage på den og ikke mindst at lære at stå på ski på den. Det har gjort stort indtryk og har fået mig til at indse, at man ikke skal tage det, man har for givet. For mig er sne jo blot sne, men for dem var det en førstegangsoplevelse og noget helt specielt«.

Hvad er den sjoveste oplevelse, du har haft i Afrika?

»Det er super svært at stemple én bestemt oplevelse som den sjoveste, idet Afrika var fuld af sjove oplevelser. Jeg har nydt at undervise både børn og voksne og haft sjove oplevelser med alle aldersgrupper. Der er dem, der ser vildt sjove ud, når de står på ski. Dem der kører direkte ind i nettet, fordi de panikker og glemmer, hvordan de skal bremse. Dem der langt hellere vil lege og have det sjovt frem for at lære at stå på ski. Og dem der kigger overrasket op mod himlen, så snart der falder sne«.

Bjergets top ligger 3.000 meter over havets overflade, hvor det engang i mellem sner. For at sikre et ordentligt snedække bruger man snekanoner. Foto: Privat

Det var jo bare mit job, men alligevel var de så søde, høflige, velopdragne og taknemmelige over, at jeg tog mig tid til at lære dem sådan et lille trick.

Hvad lavede du, når du ikke stod på ski?

»Det var lidt det samme som at være skiinstruktør i Østrig. Det var fest og glade dage. I den måned jeg var der, var jeg ikke nede fra bjerget en eneste gang. Det er ret besværligt, og der er to timer til nærmeste by. Til gengæld var der næsten hver eftermiddag og aften underholdning og aktiviteter. Nogle dage slappede man af og nød livet. Andre dage tog vi på ture i området. Vi tog ud og så solnedgang, vandrede og kiggede på stjerner«.

Norefjell byder på skiforkælelse i luksusklassen

Hvad var den mest unikke oplevelse for dig ved mødet med den afrikanske kultur?

»Det har på mange måder været helt specielt at opleve den afrikanske kultur. Dét at der ikke altid er varmt vand i badet, dét at elektriciteten kommer og går afhængigt af vejret, dét at maden ikke altid er lige god, og dét at internet ikke er tilgængeligt hele tiden, har været helt specielt at opleve. Vi danskere tager disse ting for givet, da det for os er basale ting. Det er for os en selvfølge, at alle disse ting virker og konstant er tilstede. Så det har givet en del stof til eftertanke og fået mig til at indse, hvor privilegeret vi danskere er. Jeg håber derfor, det er noget, jeg fremover vil huske på og forhåbentligt huske at værdsætte«.

Foto: Privat

Hvad har du lært af det?

»Jeg har lært meget. Det var spændende at se forskellen mellem afrikanere og europæere. Afrikanerne var meget mere taknemmelige over den hjælp, vi gav dem. Jeg lærte eksempelvis nogle af dem, hvordan de nemt rejser sig efter at være faldet. Det var jo bare mit job, men alligevel var de så søde, høflige, velopdragne og taknemmelige over, at jeg tog mig tid til at lære dem sådan et lille trick. De er langt bedre til at værdsætte og takke én for det, man gør, end man er vant til i Danmark. Så har jeg nok fået mere mod, har forbedret mit engelske sprog, er blevet mere selvsikker og generelt bare blevet bedre til at stå på egne ben. Jeg er også blevet mere tålmodig, idet tålmodighed har været en stor del af arbejdet i Afrika. Så i store træk er jeg blevet mere selvstændig, fået større mod på at rejse igen og ikke mindst lært endnu mere om mig selv. På sådan en rejse lærer man utrolig meget om sig selv og sine grænser, og det er alle ting, som jeg helt sikkert kan bruge fremadrettet«.

Ville du gøre det igen?

»Ja. Det var super fedt. Jeg skal faktisk snart til Lesotho igen for at lære mere om landet og dets kultur«.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her