*

Rejsereportage

På norsk weekendvandring i Vestlandet

Mellem Vestlandets to største byer, Bergen og Stavanger, snor den historiske “Discovery Route” sig. Opdagelsesruten byder undervejs på storslået fjordvandring, iskold laksesafari og en lodret klatretur mod himlen. Og så kan det hele nås på en forlænget weekend.

Hvis du vandrer bare 10 minutter forbi Preikestolen i Vestlandet i Norge, har du den helt perfekte udsigt over fjorden og fjeldene. Foto: Mads Severinsen

Fakta

Rejsen dertil

Med fly fra Danmark til Stavanger t/r eller med hjemrejse fra Bergen. Rejsetid fra Kastrup Lufthavn er ca. én time i luften. Priser fra ca. 1.750 kr. t/r.

Vil du have din egen bil med, kan du alternativt sejle fra Hirtshals til Stavanger. Rejsetid er 10,5 timer t/r. Priserne varierer alt efter tidspunkt, antal passagerer og biltype, men et godt bud er ca. 2.500 kr. t/r. (directferries.dk).

Du kan leje bil i Stavanger lufthavn og aflevere den i Stavanger/Bergen lufthavn. Billeje koster fra ca. 2.200 kr. om ugen (rentalcars.dk).

Discovery Route følger hovedvej 13.

Jyllands-Posten var inviteret af Fjord Norway.

B972346620Z.1_20160728151238_000+GCMUP25U.1-0.png

Kører du til Preikestolen?« spørger vi manden med chaufførhatten på det forreste sæde i bussen. Han nikker med en vis form for undrende selvfølge. Som om han tænker: ”Naturligvis, det kunne I da have sagt jer selv.”

Det kunne vi måske også. Den lille landsby Tau, hvis havn vi er ankommet til med færge fra Stavanger, gemmer rigtig nok på 25-30 vandreruter, alle sammen ubefolkede og gudesmukke. Men regionens trækplaster er og bliver Preikestolen. Det er blevet et punkt på oplevelseslisten så at sige. Alene på grund af dette ikoniske udsigtspunkt valfarter 280.000 mennesker fra hele verden hvert år til Tau, søger mod Lysefjorden og svinger selfie-sticks i flæng. I højsæsonen når hele 5-6.000 mennesker toppen hver dag.

Så jo, selvfølgelig kører chaufføren til Preikestolen.

En prædike for turismen

For et par år siden valgte stiftelsen, der varetager Preikestolen, at forbedre rutens tilgængelighed. Der blev bygget stentrapper på de stejleste passager, og flere steder blev stien udvidet, så der fortsat kunne være plads til det stigende antal vandrere. Uden tvivl en god idé og måske en direkte nødvendighed. Men også en beslutning, der fastslår opfattelsen af ruten: Det er mere en turistattraktion, end det er en klassisk tur på fjeldet i norsk forstand.

Det første stykke fjeld består dog af grus og sten på størrelse med fodbolde, der ligger hulter til bulter, som naturen nu engang har dikteret. Det går stejlt opad, og sveden drypper af panden i takt med vandrestøvlernes møde med underlaget. Men så er det godt, at omgivelserne inviterer til pauser, hvor udsigten kan nydes.

Tip til Italien: Få opskrifter fra cafeen ved en af Italiens smukkeste pladser

De grønne trætoppe synes længere og længere fra hinanden, som vi stiger i højdegraderne. De frodige skovdækkede fjeldsider står i skarp kontrast til den klare blå himmel, vi har oven over os. Efter små to timers vandring har vi frit udsyn til Lysefjorden, som snor sig i en blød kurve, og vandoverfladens glitrende, blålige skær afbrydes kun af nogle enkelte både, som har valgt at se på fjeldene i det modsatte perspektiv.

Trolltunga er mærket som en sort vandrerute. Vejen til toppen er stejl og tager ca. fem timer. Foto: Mads Severinsen

Vi tager de sidste skridt mod plateauet – den reelle prædikestol. Skåret ud af klippevæggen står den som ét af de mest ikoniske monumenter over de norske fjeldes stolthed. Og der sker noget her på toppen. Så mange nationaliteter, så mange kulturer, der mødes på tværs. Flere har sat sig ned og nyder den ikoniske udsigt med lidt lækkert til ganen. Andre har været så praktiske at smøre madpakker. Nogle læner sig helt ud over kanten for at tage billeder, imens de mindre vovede har det fint med at flade ud på midten.

Stærk strøm og vilde laks

“Discovery Route” kan dateres helt tilbage til 1880, og dens formål har altid været af turistmæssig karakter. Den appellerer både til hurtige roadtrip, hvis du finder glæde i at iagttage de kontrastfyldte landskaber fra landevejen, og længere ophold, hvis du ønsker at dykke ned i områdets aktiviteter.

Norsk nytænkning og lokale lækkerier

Fra Tau og Preikestolen bevæger vi os dagen efter i bus videre på ruten. Der er helt stille blandt passagererne, som bussen snor sig på vejene. Alle er bjergtaget af udsigten til de omkringliggende fjelde og fjorde. Ligesom et flammehav har naturen her også noget over sig, der gør, at du bliver ved med at stirre, ved med at finde nye detaljer.

I højsæsonen når hele 5-6.000 mennesker toppen af Preikestolen hver dag. Foto: Mads Severinsen

Næste stop er Mo Laksegard i Sand. Gården fungerer som et lille intimt center for naturaktiviteter i området. Mange af dem naturligvis med laks som omdrejningspunkt, og i dag kaster vi os ud i gårdens absolutte specialitet: laksesafari. En flydetur på flere kilometer i den iskolde overflade af Suldalfloden med vilde laks svømmende under os.

Fakta

Attraktioner på “Discovery Route”

Der er et væld af attraktioner og aktiviteter på ruten mellem Stavanger og Bergen.

Preikestolen og Trolltunga er blandt de absolut største naturoplevelser. De er begge gratis at bestige. Vil du have en guidet tur med klatring til Trolltunga inkl. leje af gear og mountainbike, koster det 840 kr. pr. person.

Blandt øvrige attraktioner er små aktivitetscentre som Mo Laksegard.

Sæsonen for naturaktiviteterne går cirka fra maj til oktober alt efter vind og vejr.

Der går også en national turistvej på strækningen i Vestlandet. Her finder du arkitektoniske installationer midt i naturen – eksempelvis Høse Bro.

Første step er at få styr på tøj og udstyr. Vi får udleveret termodragter, der skal holde os varme. Dernæst vandtætte, gule våddragter, som både skal holde det 10 grader kolde vand væk fra huden og gøre os nemme at spotte i floden. Også sko, handsker, hætte, dykkermaske og snorkel udleveres, før vi er klar til step to: træning.

Havde du i de næste par minutter været en flue på væggen, en fugl i luften eller måske et får på fjeldet lige bag ved Mo Laksegard, ville dit blik været blevet mødt af otte skabninger i gule, nærmest rumlignende dragter, der på skift lader sig falde bagover ned i en ca. 20 kvadratmeter stor swimmingpool med store plask og grin til følge. Dragternes møde med vandet udløser en oppustelig effekt, som får os alle til at ligne flydende Michelin-figurer. Men efter et par minutter i poolen har vi alle fået vendt os om, kontrolleret dykkermaskens tæthed og snorklens sugeevne. Vi kommer en smule klodset op af poolen og bevæger os mod Suldals bred.

Hamborg vil fri fra Berlins skygge: Oplev det pulserende kulturliv bag Red Light District

Som den eneste del af kroppen er ansigtet ikke beskyttet. En ekstrem følelse af kulde rammer derfor særligt kinderne, da vi ligger i vandoverfladen med hovedet nedad. Strømmen er stærk og flytter vores kroppe i højere fart, end vi ville kunne cykle langs bredden. Der er ca. en meter fra glasset i dykkerbrillerne til bunden af flodens univers, som er en smule grumset og dækket af ler. Indtil videre er der ingen laks, kun en masse planter, der ser ud til at kæmpe med at holde deres rødder fast på bunden i den stærke strøm. Enkelte steder er der sket skred under vandet, hvilket har efterladt dybe huller.

Efter den første kilometer i vandoverfladen spotter vi et par laks, men med få lynhurtige bevægelser er de snart væk igen. Kun en enkelt laks mere vælger at vise sig, mens vi flyder, men det gør ikke det store. Førstehåndsoplevelsen af den stærke flods kræfter har været overraskende og sjov.

Du kan klatre til toppen af Trolltunga. Du skal dog have papirerne i orden eller en guide med. Foto: Mads Severinsen

Det kræver lidt kræfter at bryde strømmen og komme ind til bredden igen. Vi slutter eftermiddagen af med lidt historier fra laksegården. Den største laks, guiden har fanget i år, vejede over 20 kg.

Stigen til himlen

Klokken er 06.30 den følgende dag. Vi sidder atter i en bus på opdagelsesruten med udsigt til de sceniske landskaber. I dag på vej mod Skjeggedal og startpunktet for endnu ét af Norges mest spektakulære naturmonomunter: Trolltunga.

Ligesom sin klippekammerat i Lysefjorden er Trolltunga et populært vandremål for turister verden over, men der er klar forskel på de to. Vejen til toppen ”går svært bratt”, som nordmændene ville sige det. Der er tale om 4-5 udfordrende og stejle timer hver vej. Derfor er det også “kun” omtrent 40.000 mennesker, der hvert år sætter deres ben på troldens tunge.

Godt 2.500 af dem klatrer de sidste 600 meter mod klippetoppen. Den statistik er vi på vej til at skrive os ind i.

I højsæsonen når hele 5-6.000 mennesker toppen af Preikestolen hver dag.Foto: Mads Severinsen

»Lad os finde noget gear og nogle cykler til jer,« siger Mads – vores guide på fjeldet, som i dag har fået os at lege med. Han forklarer, at vi først skal cykle godt syv kilometer på mountainbikes, så vandre op ad dalen i et par timer for til sidst at klatre.

Det forfærdelige uheld

I starten af september 2015 skete der et forfærdeligt uheld på Trolltunga, da en norsk kvinde faldt ud over tungens kant i et frit fald på 200-300 meter, inden hun ramte dalen. Kvinden omkom på stedet.

Det er meget, meget sjældent, at der opstår faldulykker i de norske fjelde. Som nordmændene plejer at sige, falder man ikke, medmindre man vil falde.

I lyset af denne tragiske ulykke skal der dog lyde en ekstra opfordring til at have stor respekt for naturen og de risici, der følger med at kravle, klatre og vandre i fjeldene.

Vi cykler samtlige syv kilometer langs fjorden. Det småregner fra den mørkegrå himmel, hvilket giver fjeldene et dramatisk udtryk. Da vi når dalen, stiller vi cyklerne og begynder vores vej op ad bjergsiden. Allerede her er det stejlt. Enkelte steder må vi trække os op i de opsatte torve, og andre steder må vi hoppe fra sten til sten. Efter et par timer i samme spor spiser vi lidt medbragt frokost, før vi fortsætter det sidste stykke mod klatrerutens startpunkt.

Klatreruten går under navnet Himmelstigen. Det giver god mening her fra frøperspektivet. Mens Mads gennemgår den nødvendige sikkerhedsprocedure for klartringen, kan vi ane to personer, der næsten har nået toppen. De ligner små tændstikmænd.

Hvad har lime-tærter, halvtykke "snow birds" og ikoniske kæmpefisk til fælles?

Vi begynder så småt vores bestigning. Ét trin ad gangen, flytter vores karabinhager fra wire til wire. Vinden tager til, i takt med at fjorden og dalen forsvinder under os. Undervejs møder vi så stejle passager, at vi må klatre bagover.

Efter en lang time i et fornuftigt tempo rammer vi toppen af Himmelstigen. Vi vandrer en lille kilometer til Trolltunga. Landskabet er drastisk anderledes sammenlignet med den frodige dal, vi netop er kommet fra. Så langt øjet rækker, ses der kun stenklipper, og underlaget er fyldt med sne. Menneskemængden er taget til, og alle synes at sætte tempoet op i jagten på den udsigt, der venter lige på den anden side af den næste høj.

Og der er den så. Efter sammenlagt fem timer kan vi endelig se Trolltunga. Et klippestykke, der spinkelt læner sig ud over dalen, som var den en vippe i en svømmehal. Under den er der ca. 900 meters luft til fjorden, der snor sig i horisonten for foden af de omkringliggende fjelde. På skift går folk helt ud på enden, lader benene dingle eller laver et lille hop, imens der tages et billede, for så at skynde sig ind igen. Der er en vis stolthed og lettelse blandt alle de tilstedeværende over at have nået toppen, og snakken går på tværs.

Så er det vores tur til at kravle ud på tungen. Guide-Mads sørger for at forevige vores bedrift og giver thumbs up som tegn på, at billederne er i kassen. Vi suger et sidste indtryk fra omgivelserne til os. Så snart vi er nede igen, ruller bussen videre på “Discovery Route” til Bergen, hvorfra vi flyver hjem. Det har været et smukt, sjovt og udfordrende møde med Vestlandet.

Men først venter der fem timer med klatring, vandring og mountainbiking.

Tre råd til rejsen

Fortsæt et stykke længere op end Preikestolen. Kun 20 minutters vandring mere, og du har naturen næsten for dig selv i ro og fred og endda udsigt til plateauet.

Det kan ikke siges nok: sørg for at have et par ordentlige og gode vandrestøvler, før du kaster dig ud i den krævende, norske natur.

Smag på områdets lokale cider. Vestlandet nørder æbledrikken, som Sydeuropa nørder vin, og du kan få den i mange forskellige smagsvarianter, så find din favorit.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her