*

Rejsereportage

I Buddhas skygge

I den lille indiske flække Bodh Gaya kommer man tættere på den nulevende buddhisme end de fleste andre steder. At det sker i oldgamle tempelomgivelser, gør kun oplevelsen stærkere.

Fuld fokus. For mange pilgrimme er rejsen til Bodh Gaya en begivenhed, der kun finder sted én gang i livet. Foto: Tore Grønne

Langt ude på landet i den indiske stat Bihar – derude hvor mangotræerne gror, ungerne langs de hullede småveje gnaver i sukkerrør, og vandbøflernes brede rygge glinser i mudrede floder – ligger Bodh Gaya.

En lille landsby i et frodigt område, hvor sommertemperaturerne truer med at sprænge kviksølvet i termometeret, og luftfugtigheden får sveden til at pible frem ved selv den mindste aktivitet. På afstand ligner den en ganske almindelig indisk landsby. Landevejen fører forbi marker og stenhuse med flade tage.

En familie kommer trillende i en oksekærre med træhjul. En mand kommer langsommeligt cyklende på en Hero – den indiske jernhest af en cykel – med hælene på pedalerne og tåspidserne strittende ud til siden. Kvinder i spraglede kjoler spankulerer i vejkanten, børn leger og en overlæsset bus dytter. Et ganske almindeligt indisk landskabsbillede. Bodh Gaya er dog ikke som de andre landsbyer i staten, hvor omtrent 70 millioner mennesker bor på landet og i landsbyer – og det på et område kun lidt mere end dobbelt så stort som Danmark.

Rejsen dertil

Flyv retur fra København til Kolkata fra omtrent 4.400 kroner. Flyver du fra Billund, koster det normalt omkring 500 kroner mere.

Fra Kolkata kan du tage toget til Gaya. Tjek www.indianrail.gov.in for priser og reservationer. Turen tager omtrent 6,5 timer. Fra Gaya kan du tage en taxa de sidste små 15 kilometer til Bodh Gaya. Find en ved togstationen, og aftal pris, inden du kører af sted.

For her i landsbyen, under et figentræ, sad Siddhartha Gautama og mediterede for omtrent 2.600 år siden. Her opnåede han oplysning og blev kendt under navnet, vi kender ham under i dag: Buddha.

Ind til templet

Som man kommer tættere på landsbyens midte, går det op for én, at der er noget usædvanligt på færde. Langs vejen ligger små buddhistiske templer, buddhistiske klostre og restauranter, der langer en kombination af klassiske tibetanske retter og typiske indiske måltider over disken. Der er masser af liv på gaden, og de fleste folk er på vej til fods mod Mahabodhi-templet. Folk i skrædderstilling, viklet ind i tæpper, tigger almisser i vejkanten, og et par krøblinge møver sig over vejen med tynde, muskelløse ben slæbende efter sig på asfalten.

Bihar er blandt de fattigste stater i Indien og et af de få steder i verden, hvor polio ikke er udryddet. På det tibetanske flygtningemarked ligger turkisfarvede smykker side om side med bedeflag, bedemøller, syngeskåle og konkylier til at blæse i under religiøse ceremonier. Og nu kan man høre dem – pilgrimmene. Lyden af fødder, der slæber hen over vejen, og lavmælt messen hænger i luften.

Der ligger det, templet. 55 meter højt og rigt dekoreret med udskæringer fra top til tå. Masser af Buddha-statuer i små nicher. Her blev første gang bygget et tempel allerede omkring år 250 f.v.t., men den nuværende struktur stammer fra engang i det 5. eller 6. århundrede. Briterne renoverede templet til dets nuværende form i 1880’erne.

Månen skinner over Mahabodhi-templet. Foto: Tore Grønne

Mahabodhi-templet ligger midt i et skyggefuldt tempelkompleks. Ved siden af det gror et træ, der er en direkte efterkommer af det oprindelige træ – bodhi-træet – hvor Buddha sad og mediterede for mange århundreder siden. Det blev plantet her i år 280 f.v.t., og pilgrimme fra hele den buddhistiske verden flokkes hertil. Her er pilgrimme og munke fra Tibet, Nepal, Indien, Sri Lanka, Burma, Thailand, Cambodja, Japan og Californien.

Her er munke i mørkerøde, safranfarvede, sølvgrå og kridhvide klæder. Pilgrimme svinger håndholdte bedemøller, der har lange stykker pergamentpapir inde i den lille tromle. Hver gang hjulet tager en omgang, bliver alle bønnerne, der er trykt på papiret, bedt. Lyden fra de hjerteformede blades rislen i den varme brise blander sig med den mumlende messen fra hundred- og atter hundredvis af stemmer, der fremsiger buddhistiske mantraer. Alene eller i grupper. Her summer af liv, men er stadig fredeligt.

Munke mediterer under bodhi-træet. Foto: Tore Grønne

Stemningen er afslappet, dog ophøjet. Man er ikke et sekund i tvivl om, at det her er et stort øjeblik for alle. Det ser man skinne i øjnene på folk. Man ser det på kropsholdninger, smilene, koncentrationen.

En munk sidder på en forhøjet platform. Han udstråler en utrolig ro. Det ser ud, som om han kan begynde at svæve når som helst. En tibetansk munk sidder og gnider på en bedeskål af sølv, der giver en klar, syngende tone. En anden har taget et lavt træbord med, hvor der ligger pengesedler, en bønnebog, skåle med vand i og fyrfadslys – præcis som man ser det i de buddhistiske templer i Tibet.

Andre mediterer i skrædderstilling. Øjnene er lukkede. Helt nede ved templet, hvor bodhi-træet gror, sidder en gruppe japanske munke i hvidt og mediterer i fællesskab, mens andre går rundt og rundt og rundt om templet. En evig malstrøm af pilgrimme, der messer mantraet: »Om mani padme hum«.

Andre vandrer lydløst med hænderne holdt mod hinanden foran brystet. Og så er der dem, der laver glidefald: holder hænderne sammen foran panden, foran brystet, lægger sig ned og rører jorden med panden, stiller sig op, tager to skridt og gentager mønsteret.

Et par gadehunde daser i eftermiddagssolen på det kølige marmor ved templet. Pilgrimmene ænser det ikke, men glider blot ned ved deres side.

Én gang i livet

Solen vandrer over himlen, og stemningen ændrer sig i løbet af dagen. Pilgrimme kommer og går. Lyset på Mahabodhi-templet bliver blødere, da solen synker mod horisonten, og da det naturlige lys forsvinder, brænder tusindvis af fyrfadslys i mørket. De små flammer flakker i den lune aftenluft, men aktiviteten aftager ikke. For mange pilgrimme er rejsen til Bodh Gaya en begivenhed, der kun finder sted én gang i livet. Dag efter dag, og for mange pilgrimme uge efter uge, vender de tilbage til templet for at bede, lave glidefald, messe mantraer. Forbedre deres karma.

Når mørket falder på, flakker tusindvis af fyrfadslys i den lune nat. Foto: Tore Grønne

Det er dog, som om mørket bidrager med en anden ro end dagslyset. Her er spillevende uden på nogen måde at være hektisk. Og sætter man sig på en af de mange små mure, bænke eller forhøjninger, der ligger omkring templet, sidder man på første række til en forestilling, der er så fin; en stemning, der er udpræget højtidelig, men skønt tilbagelænet; et tempel, der skinner hvidt i dagslyset, men er blændende gyldent i natten; en spraglet forsamling, der alle tilbeder, men gør det på hver deres måde. I fred og harmoni med hinanden. Og ligesom pilgrimmene vender tilbage dag efter dag, risikerer man selv at blive draget tilbage dag efter dag til templet og bodhi-træet.

3  råd til rejsen

Meditationskursus:
Der findes et væld af steder, hvor du kan tage meditationskurser på alt fra en dag til flere uger. Tjek f.eks. Root Institute (www.rootinstitute.com), der ligger fint i udkanten af byen. Under længere kurser kan du også bo og spise dine måltider her. Samtidig er det en buddhistisk fond, der driver en sundhedsklinik for lokale.

Indisk litteratur:
I små boder og butikker tæt på Mahabodhi-templet finder man glimrende små boghandler, hvor ejerne hjertens gerne kommer med gode råd om klassikere fra og om Indien. Kast dig f.eks. over ”A Fine Balance” af Rohinton Mistry, ”A Suitable Boy” af Vikram Seth, ”The White Tiger” af Aravind Adiga, ”The God of Small Things” af Arundhati Roy eller ”Shantaram” af Gregory David Roberts.

Lej en cykel:
Du skal ikke langt uden for Bodh Gaya, før du er på landet i en særdeles landlig del af Indien. Der er noget helt særligt over at trille gennem små landsbyer, langs sukkerrørsmarker og forbi mangotræer, og du kan være sikker på, at du nok skal møde nogle, der gerne vil snakke.

Buddhismens 4 pilgrimssteder

Det er benhårdt arbejde for pilgrimmene at lave det tilsyneladende endeløse antal glidefald. Foto: Tore Grønne

Buddha levede sit liv på Ganges-sletten i det, der i dag er det nordlige Indien og sydlige Nepal. Selv om Bodh Gaya er det mest imponerende af de fire vigtigste pilgrimssteder i buddhismen, er det også værd at besøge de tre andre:

Lumbini i det sydlige Nepal, hvor Buddha blev født som Siddhartha Gautama i 623 f.v.t. Her er templer, monumenter, museum og klostre.

Sarnath ligger lige uden for millionbyen Varanasi. Det var her, Buddha holdt sin første tale, Benares-talen, efter at han havde opnået oplysning i Bodh Gaya.

Kusinara i delstaten Uttar Praadesh, hvor Buddha døde. Her finder man ruinerne efter et oldgammelt tempel, der i århundreder lå begravet under jorden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her