*

Ferie i Danmark

Bunkersafari på Fanø

Tag med på rundvisning eller gå på opdagelse på egen hånd i betonklodserne, som var en vigtig del af forsvarslinjen Atlantvolden langs Europas vestkyst.

Bunkere er ikke lige det første ord, der falder én ind, når feriemålet er Fanø. Men de ligger der – hen ad 400, hvoraf 350 er registrerede – strøet ud over Fanøs 56 km² som store, grå sten, der kunne lede tankerne hen på klipper.

Rejsen dertil

Fanø ligger i Vadehavet 12 minutters sejlads fra Esbjerg.

Fanø i Atlantvolden bestod af fem batterier:

Fanø Nord, Grådyb, Vesterhavsbad-Gneisenau, Pælebjerg og Mosdalsbjerg.

De fleste af Fanøs hen mod 400 bunkere og betonanlæg blev opført i 1943-45.

Nybyvej tværs over øen blev anlagt af tyskerne som betonvej.

Foreningen "Fanø i Atlantvolden" blev startet i 1999 med henblik på at formidle Fanøs historie under Anden Verdenskrig. Foreningen har udgivet en 90-siders bog om emnet på danske og tysk samt renoveret flakstillingen "Fanø Nord", hvor der er rundvisninger og museum. Man kan også booke rundvisninger uden for sæsonen.

Læs mere på:
www.fanoe-i-atlantvolden.dk

I højsæsonen sker tilmelding til rundvisning til Fanø Turistbureau. Turen varer ca. to timer og er uegnet for gangbesværede. Pris 80 kr. for voksne, 40 kr. for unge under 15 år og gratis for børn under 10 år ifølge med voksne.
www.visitfanoe.dk

Oversigt over befæstningen på Fanø ved krigens slutning. Oversigten kan ses på foreningens hjemmeside. Der er mere information, hvis man klikker på de enkelte stillinger. Læs mere på: www.fanoe-i-atlantvolden.dk
Men Fanø består af sand, og de fleste bunkere ligger delvist begravet i klitterne, nogle er helt dækket af bevoksning, og dele af dem dukker måske frem, når en strid blæst flytter rundt på sandet.

Vi sidder på en græsklædt skråning i bunden af en hulvej ved indgangen til en af dem lidt nord for Nordby, mens Henning Brinch beretter om tyskernes befæstning af Fanø under Anden Verdenskrig. Han er formand for "Fanø i Atlantvolden", stiftet i 1999, er guide på rundvisninger i antiluftsskytsbatteriet Fanø Nord og har en fortid i forsvaret. 22 år blev det til.

»Mange tyske turister er interesserede i at besøge det såkaldte smørhul, som en del af deres landsmænd havnede i under krigen,« fortæller Henning Brinch, mens vinden stryger hen over vore hoveder.

En overgang var der 2.500 tyske soldater på Fanø, og de yngste var kun 13 år, oplyser Henning Brinch, som jævnligt får nye informationer, effekter og fotos i relation til besættelsestiden og sidder inde med viden, der ikke står i turistbrochurerne. F.eks. at de enkelte batterier var som byer for sig. Man mængede sig ikke med de andre.

»To kommandanter fra hvert sit batteri kunne om morgenen stå på hver sin klittop uden at hilse på hinanden.«

Events i bunker

Vi spadserer videre, snart på toppen af tilgroede klitter med vid udsigt over havet mod vest, over øen mod syd og til fastlandet mod øst. Snart følger vi smalle stier, der skærer sig dybt ned mellem klitterne. Undervejs stopper vi, når Henning Brinch vil udpege noget af særlig interesse.

Vi er inde i flere af bunkerne, og det kan være lidt af en udfordring. Der er måske mørkt. Der kan stå vand på betongulvet. Det kan være vanskeligt overhovedet at komme ind. Nogle steder er der trapper; andre steder er der en regulær indgang i fuld højde, og andre steder igen kan det kræve lidt akrobatik og en hjælpende hånd, hvis åbningen er af størrelse som et vindue – i vindueshøjde.

I ammunitionsbunkeren FI246 er de enkelte rum forholdsvis store med relativt god loftshøjde og døråbninger med smukt afrundede buer (stærkere end almindelige døråbninger). Denne bunker indgår i foreningens fremtidsvisioner, som går ud på events i utraditionelle omgivelser så som modeopvisninger, vinsmagning, kunstudstillinger, koncerter osv. Lidt udsmykning og levende lys til at skabe ekstra stemning, mener Henning Brinch og tilføjer: børnefødselsdage med indbygget spænding.

Men ting tager tid, når de er baseret på frivillig arbejdskraft. Og så er der et lille aber dabei. Det er nødvendigt at forbedre adgangsforholdene, og indtil nu har lodsejeren ikke givet accept til udgravning.

Sanitetsbunkeren R638 i Fanø Nord er indrettet med en udstilling med plancher og beskrivelser af de forskellige typer bunkere og diverse former for befæstning, der indgik i Atlantvolden. Fanø var særlig vigtig, idet tyskerne herfra kunne imødegå en allieret invasion på kysten.

Henning Brinch viser placeringen af de fem stillinger på øen: tre på den nordlige del, en ca. midtpå og en på den sydlige del. Der var endvidere radaranlæg, lyskastere, infanteristøttepunkter, tankgrave og meget mere.

Foreningen "Fanø i Atlantvolden" står bag projektet, og den har udgivet en bog om emnet. Formålet er at udbrede og bevare Fanøs historie under Anden Verdenskrig. R638 er som den eneste aflåst og kan kun besøges i forbindelse med rundvisning.

Museumscenter Fanø Bad

Er man på egen hånd og gerne vil vide mere om besættelsestiden på Fanø, er et besøg i kælderen i Victoria's Palace, Fanø Bad, nostalgimuseum og -butik løsningen – tilmed gratis og åbent året rundt. Her har foreningen opbygget en lille appetitvækker til Videncenter Fanø i Atlantvolden, der bliver en del af det kommende Museumscenter Fanø Bad.

Fanøfærgen klarer sejladsen Esbjerg-Nordby på 12 minutter. På Fanø er der intet ønske om en bro til fastlandet. Foto: Rederiet Færgen

»Interessen er allerede stor,« fortæller Gitte Thiesen, indehaver af Victoria's Palace og initiativtager til museumscentret.

»Folk kommer med effekter, de har fundet i deres gemmer, og et af klenodierne er en læderdragt, som en tysk feriegæst havde med. Den havde tilhørt en af hans slægtninge, der var udstationeret på Fanø.«

»Det kunne også være interessant rent lokalhistorisk at vide mere om, hvordan øens egne indbyggere, knap 3.000, oplevede besættelsesårene med næsten lige så mange tyske soldater plus den store arbejdsstyrke udefra, høre beretninger om små og store oplevelser,« fortsætter Gitte Thiesen, hvis slægt på fædrene side har boet på Fanø i 500 år.

Hun har fået fortalt, at hendes far og farbror var små drenge, da krigen sluttede. De sneg sig ind i førerbunkeren, måbede over en kopi af Fanø ned til mindste detalje, fandt ammunition og slæbte så meget ud, som de kunne, og gemte den bag deres mormors grubekedel. Rygterne gik, og til alt held fandt politiet ammunitionen inden næste vaskedag.

125-års jubilæum

Allerede august 2015, når Fanø Bad kan fejre 125-års jubilæum som Danmarks første internationale kurbad, forventer man at være så langt med Museumscenter Fanø Bad, at udstillingen om Fanø Bads historie kan vises foruden Fanø i Atlantvolden, Gitte Thiesens nostalgimuseum og formentligt også ravmuseet, der flyttes fra Esbjerg. Dertil kommer et turismemuseum, informationscentret Nationalpark Vadehavet og café som i gamle dage samt lokaler til kurser, selskaber og kulturelle arrangementer osv.

De fysiske rammer skabes ved at udbygge det nuværende Feriecenter Vesterhavets servicebygning. Budgettet er på 15 mio. kr., oplyser Gitte Thiesen, der er formand for den tilknyttede venneforening og arbejder på at søge fondsmidler.

Fanø Nord var armeret med fire 10,5 cm flakkanoner, der kunne række 15,3 km. Foto: Hanne Würtz

Tankerne bag museumscentret er at skabe noget, der kan tiltrække turister hele året, at informere om, hvad der kan opleves uden for badesæsonen. Allerede nu er der nye tiltag med ræs på stranden som i gamle dage med deltagelse af 75 gamle lokale køretøjer, første gang i august 2014, og en Vadehavs-Fanø festival med natur, kultur, mad, musik m.m. i efteråret 2014.

Den blodige søndag

Flakbatteriet Fanø Nord var udrustet med fire flakkanoner, som kunne dække 354 grader horisontalt, 80 grader vertikalt og række 15,3 km. De kunne med andre ord snildt ramme mål i Esbjerg og omegn og var da også i brug for 70 år siden – den blodige søndag den 27. august 1944, da allierede fly angreb Esbjerg Flyveplads og tilfældige mål i Vestjylland, bl.a. vej- og togtrafikken. 15 danskere blev dræbt.

Redskaber og udstyr, der blev brugt i bunkerne. Foto: Hanne Würtz

Den kraftige befæstning af Fanø var et led i Atlantvolden, der strakte sig ca. 2.800 km fra Nordkap til Pyrenæerne og op langs den jyske vestkyst. Det var dog først efter feltmarskal Rommels inspektion på Fanø i 1943, at befæstningen her tog fart. Han krævede stærkere lofter i bunkerne, så der blev støbt i våd cement fra Aalborg Portland og med sand fra Tjæreborg, fortæller Henning Brinch. 1.200-1.600 danske bygningsarbejdere var beskæftiget med bunkerbyggeriet, og de blev betalt af den danske stat – ikke af tyskerne – og fik dobbelt hyre i forhold til dem, der arbejdede på fastlandet.

49.000 miner

Der blev også lagt miner ud på Fanø, 49.000 stk., som tyskerne selv fjernede sommeren 1945. Det krævede 20 tyske menneskeliv. De fik dog ikke dem alle med. Så sent som i år fandt en tysk familie en pansermine på stranden, ligesom en bunker dukkede frem ved Fanø Vesterhavsbad tidligt i år. Den viste sig at være tom.

Der er ikke langt til Esbjerg. I forgrunden taget af endnu en bunker, der ligger som en stor grå sten. Foto: Hanne Würtz

Rundvisningerne indgår i Fanøs aktivitetskalender i højsæsonen, men der er mulighed for at booke rundvisning hele året.

I øvrigt er man velkommen til selv at udforske bunkerne bortset fra dem, der ligger på privat grund. Det er på eget ansvar. Nogle steder stikker der rustne jernpigge ud fra betonen, og der står ofte vand inde i bunkerne. Der siver ikke meget dagslys ind, så det tilrådes at udstyre sig med lommelygte, gummistøvler og en varm trøje.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her