*

Rejser

Krydstogtgæster: Vi overlevede

Desperate gæster på luksusliner brugte håndvask og brusekabine som toilet, og maden var langt fra luksuriøs.

Flere er angiveligt blevet syge på grund af de kummerlige forhold - men ingen er kommet alvorligt til skade. En enkelt passager er dog blevet evakueret fra skibet, da vedkommende i forvejen havde et skrantende helbred. Foto: G M Andrews/AP

Overfyldte toiletter, afføring og urin i kabinerne og stank af kloakvand og rådne madvarer. Mere end 4200 passagerer og ansatte har de seneste dage været vidne til et sandt luksusmareridt om bord på et kæmpe krydstogtskib i Den Mexicanske Golf.

For fire dage siden udbrød der brand i et maskinrum. Alt strømmen forsvandt på det næsten 300 meter lange skib, som siden da har drevet rundt i havbugten mellem Mexico og USA.

Efter strømnedbruddet begyndte luksusopholdet på The Carnival Triumph at udvikle sig til en overlevelsestur for de rejsende gæster: Toiletter og nedløbsrør blev overfyldte, og det ildelugtende kloakvand løb ud i kabinerne og på gangarealer.

Sko overlevede ikke

- Lad os bare sige det sådan, at jeg har et par sko, som jeg nok ikke tager med hjem, siger en af passagererne på krydstogtskibet, Julie Morgan, til CNN.

- Stanken er modbydelig. Det er en blanding af kloak og rådden mad, tilføjer hun.

Passagererne har været nødsaget til at sove i telte på dækket på grund af de uhumske forhold i kabinerne, og alt er ifølge den 30-årige amerikaner Jacob Combs blevet brugt som toilet:

- Prøv at forestil dig svineriet. Passagererne gør skøre ting som at gå på toilettet i håndvasken eller brusekabinen. Det har været umenneskeligt. Personalet har måttet gøre rent efter det hele. De har konstant gjort rent, siger han.

Strømnedbruddet på krydstogtskibet har også resulteret i, at forsyningerne af madvarer har været meget sparsomme. Passagererne har stået i kø i flere timer for at få serveret sandwich med rå løg, rapporterer avisen The Daily Mail.

"Vi overlevede"

Flere er angiveligt blevet syge på grund af de kummerlige forhold - men ingen er kommet alvorligt til skade. En enkelt passager er dog blevet evakueret fra skibet, da vedkommende i forvejen havde et skrantende helbred.

Slæbebåde ankom natten til fredag dansk tid med krydstogtskibet til havnen i byen Mobile i den amerikanske delstat Alabama, så passagererne og personalet kunne få en ende på deres mareridts-sejlads.

Passagerne jublede, da skibet endelig nåede land. Nogle af gæsterne havde endda lavet en banner, hvor der stod "Vi overlevede".

Ifølge selskabet Carnival Cruise Lines, der ejer krydstogtskibet, får de betalende gæster deres penge tilbage for rejsen samt rabatter på fremtidige ture med selskabets krydstogtsskibe. Desuden får hver passager 500 dollar oveni som kompensation.

Carnival Cruise Lines trak også overskrifter i medierne sidste år, da selskabets luksusliner Costa Concordia stødte på grund ud for Italiens kyst. Her mistede 32 mennesker livet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her