*

Rejser

Ny undersøgelse: Unge tror - fejlagtigt - at det er mest sikkert at betale med kontanter i udlandet

Betalingskort kan anvendes over hele verden, men mange betaler helst med lokal mønt. Visa advarer om risiko for tyveri.

Man kan nemt betale med kort i udlandet. Også i Marokko, hvor vi her ser den befæstede landsby Aït Benhaddou, berømt som kulisse i filmen Lawrence of Arabia fra 1962. Foto: Getty Images

De såkaldte millennials finder det ifølge en ny Epinion-undersøgelse mere sikkert at betale i rede penge, når turen går til udlandet.

Visa Inc. har i samarbejde med analyseinstituttet Epinion undersøgt danskernes betalingsvaner på ferien, og på trods af at flere undersøgelser har kåret danskerne som førende i brugen af kortbetalinger, så er tendensen tilsyneladende endnu ikke slået igennem på rejser til udlandet.

Det viser, at vi stadig har en opgave med at forklare, at man er bedst stillet ved at bruge kort på ferien.
Jens Damgaard, Country Manager for Danmark hos Visa.

Det er særligt iøjnefaldende, at når millennials - unge mellem 18 og 35 år - rejser til udlandet, så bruger de i højere grad kontanter end de ældre generationer.

Næsten hver anden (45 pct.) af de 18- til 34-årige foretrækker således kontanter frem for kort, hvilket er markant højere end blandt de øvrige aldersgrupper. Måske fordi de finder det sikrest – i hvert fald angiver hele 8 ud af 10 (81 pct.) unge, at kontanter er et »meget sikkert« eller »sikkert« betalingsmiddel.

Efter flere voldsomme episoder: Mallorca og Ibiza vil forbyde alkohol på flyrejser

Samtidig opfatter blot omkring halvdelen af denne gruppe betaling med debitkort/kreditkort som værende en sikker betalingsmåde på ferien i udlandet.

»Overordnet set er der stadig en præference blandt danskerne for at betale med kontanter i udlandet, men forskellen er kun tre procentpoint i forhold til betalingskort. Det er dog overraskende, at danskerne oplever kontanter som sikrest. Det viser, at vi stadig har en opgave med at forklare, at man er bedst stillet ved at bruge kort på ferien. Det er sikrest og nemmest at benytte kort – og man er ikke på samme måde i risiko for mulige tyverier, som hvis man har mange kontanter i sin pung,« siger Jens Damgaard, Country Manager for Danmark hos Visa.

Det er ifølge undersøgelsen ikke ligegyldigt, hvor rejsen går hen, når det gælder villigheden til at benytte betalingskort. Danskerne forbinder nemlig især betaling med Visa-kort med de vestlige lande.

En stor del af deltagerne i undersøgelsen tror eksempelvis ikke, man kan betale med Visa i Cambodia (24 pct. af de adspurgte), Rusland (40 pct.) og Marokko (41 pct.), hvilket man kan.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her