*

Rejser

27-årig kvinde har besøgt alle verdens lande på 1,5 år

18 måneder og 26 dage tog det at rejse til 196 lande. Rekorden er ifølge Guinness Rekordbog over tre år.

Der er talrige eksempler på unge mennesker, der tager ud og oplever verden i længere perioder. Det er dog nok de færreste, der sætter sig for at besøge alle lande i verden.

Men det er præcis, hvad den i dag 27-årige amerikanske kvinde Cassie De Pecol har brugt det seneste halvandet års tid på. Det skriver det amerikanske medie CNN

På 18 måneder og 26 dage har den unge globetrotter besøgt alle 196 suveræne nationer på Jorden.

Dermed har hun ifølge CNN klaret missionen på under det halve af den tid, som det tog den tidligere rekordholder i Guinness Rekordbog. I 2010 rejste Yili Liu fra den amerikanske stat Michigan til de 196 lande på tre år og tre måneder.

I de kommende uger skal Guinness Rekordbog gennemgå og godkende alle Cassie De Pecols rejsedokumenter.

Når det er gjort, kan hun sandsynligvis se frem til at kunne præsentere sig selv som den person, der har besøgt alle lande på kortest tid, skriver CNN.

#fbf to Angkor Wat

Et billede slået op af ?????? ?? ?????| ???????? ???? (@expedition_196) den

Den 27-årige kvinde har læst miljøstudier på universitetet.

Hun besluttede i juli 2015, da rejsen begyndte, at det overordnede formål med rejsen skulle være at fremme bæredygtig turisme i de lande, hun besøgte.

Hendes mål er at gøre rejsens store CO2-fodaftryk neutralt ved at plante træer.

Gløgg anyone? • • • #Expedition196 #PeaceThroughTourism #EveryCountryInTheWorld #Denmark #Tivoli #WinterWonderland

Et billede slået op af ?????? ?? ?????| ???????? ???? (@expedition_196) den

Det er lykkedes hende at plante træer i 50 lande, og hun regner med at plante cirka 500 flere, når hun kommer hjem til Connecticut i USA, hvor hun er fra.

- Hvis du ender med at slå et træ ihjel ved at flyve fra Bangalore i Indien til Colombo og videre til Sri Lanka, så er målet at plante to træer, så det ikke bare er bæredygtig turisme, men regenererende turisme, siger hun til CNN.

Hun fortæller, at en af de største udfordringer på rejsen har været at få de nødvendige visa. Det var særligt svært at komme ind i Nordkorea, som amerikanere skal betale en høj pris for at få lov til at besøge.

- Visummet kostede cirka 1000 dollar for tre dage. Den gruppe kinesere, jeg rejste ind i landet med, skulle betale cirka 300 dollar for tre dage, siger hun.

Rejsen blev hovedsageligt betalt af sponsorer.

 

Se resten af hendes billeder her

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her