*

Rejser

Her skal du rejse hen for at se nordlys

Du kan rejse efter de bedste muligheder, men har du tålmodigheden, kan du også vente på, at det sagnomspundne nordlys kommer til Danmark.

Foto: Jacob Ehrbahn

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at de bedste steder i verden at se nordlys er kolde fornøjelser. Men faktisk behøver din ferie ikke at foregå et fjernt og øde sted, hvis du vil opleve det fascinerende himmelfænomen.

Rejsehjemmesiden Skyscanner har offentliggjort en ny liste over de bedste steder i verden at se nordlys i 2016, og mens det måske ikke kilder i dankortet for at rejse til Svalbard, så er der andre mulige destinationer, som er både populære og billige.

Island figurerer som nummer fire på listen. Hovedstaden Reykjavik er ifølge Skyscanner et af de billigste steder at rejse til, hvis man rejser for at se nordlyset.

Men er drømmen om nordlys noget, du ikke har råd til at jage, så har du faktisk også en anden mulighed, som dog kræver en del mere tålmodighed. Det fortæller fotograf Jesper Grønne:

»Jeg har faktisk aldrig rejst for at se nordlyset. De seneste år har jeg kunnet fotografere det herhjemme mellem tre og fem gange om året, hvor man også har kunnet se det med det blotte øje, siger han til Ritzau Fokus.

De seks bedste destinationer at rejse til, hvis du vil have de bedste chancer for at se nordlys:

1. Svalbard, Norge

2. Kakslauttanen, Finland

3. Jukkasjärvi, Sverige

4. Reykjavik, Island

5. Det nordlige Canada

6. Det nordlige Skotland, Storbritannien

Kilde: Skyscanner.net

Jesper Grønne orienterer sig på hjemmesiden spaceweather.com, der altid viser på forsiden, hvordan nordlyset folder sig ud over jordkloden netop nu.

Ved at holde øje med hjemmesiden, der viser nordlysets aktuelle spændevidde på den nordlige halvkugle, kan man nemlig lure, om der er en chance for at se de smukke farver på himlen i Danmark.

»Som regel består nordlyset af blå eller grønne farver i de nordligste egne, men hvis farverne på kortet skifter til gule og røde og bevæger sig ned mod midten eller den sydlige del af Norge, så kan man faktisk også se det fra Danmark, forklarer Jesper Grønne.

Farverne på rumkortet skifter, når der har været et stort udbrud af magnetisk materiale fra solen, som rammer jordens atmosfære. På spaceweather kan man holde sig opdateret om, hvorvidt disse partikler har retning mod jorden.

»Selv hvis nordlyset kan ses i Danmark, skal man søge væk fra bylyset for at have en chance for at se det med det blotte øje. Det gælder jo alle steder, hvor man skal observere himmelfænomener, siger Jesper Grønne.

Aurora Borealis - også kendt som nordlys - har ikke nogen bestemt højsæson, som man kan notere i kalenderen.

Fænomenet knytter sig kun til solens opførsel, og derfor kan du godt komme til at vente længe, hvis du insisterer på at se det herhjemme.

/ritzau/FOKUS
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Top 10: Her er de dyreste liebhaver-sommerhuse på Danmarks guldkyst
Mellem Tisvildeleje og Hornbæk i Nordsjælland ligger landets suverænt dyreste sommerhuse. Er du klar til at smide et stort millionbeløb efter en nyt sommerresidens, er der her garanti for ren liebhaver-luksus. 
Se flere
I erindringslejligheden kan et liv ændre sig ved synet af en tæppebanker
I februar modtog museumslærer ved Den Gamle By Henning Lindberg en pris for sit og museets erindringsforløb for mennesker med demens. Erindringslejligheden besøges hvert år af 1.500 demente - blandt dem er Eigil, Asta og Ellen, som du kan møde her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her