*

Rejser

Kæmpe krydstogtskib sejlede ud i orkan

Se de vilde optagelser fra nogle af de 4.500 passagerer, som nu får pengene tilbage.

Gensyn

Over sommeren byder vi på et gensyn med nogle af det seneste års mest populære tv-indslag. Dette indslag blev også bragt i februar.

Der var varslet uvejr, da kæmpekrydstogtskibet "Anthem of the Seas" en søndag i februar skulle sejle fra Cape Liberty i New Jersey til Port Canaveral i Florida.

Alligevel stævnede skibet med 4.500 passagerer og 1.600 besætningsmedlemmer ud i Atlanterhavet og ned langs den amerikanske østkyst.

Den beslutning skulle kaptajnen senere fortryde.

"Anthem of the Seas" og dets søsterskib deler andenpladsen på listen over verdens største krydstogtskibe i drift.

Det måler 348 meter fra stævn til hæk og vejer 168.000 tons.

Størrelsen til trods kunne skibet sagtens virke lille i mødet med de op til 10 meter høje bølger og vindstyrker på 33 m/s - altså orkan.

En af passagererne, Sam Lairson, optog videoen øverst i denne artikel fra sin balkon.

I en video, som en anden passager lagde på Instagram, ses det, hvordan havemøblerne flyver rundt på balkonen:

Artiklen fortsætter under videoen

This was just a little of what we experienced. #anthemoftheseas #stoptherocking

En video slået op af Scott-Sandy Graby (@sgraby83) den

Kaptajnen beordrede alle de 4.500 passagerer til at blive i deres kahytter og sikre alle løse ejendele i skuffer og skabe.

De voldsomme naturkræfter fik skibet til at rulle. Loftsplader faldt ned flere steder, og i restauranterne blev møblerne kastet rundt.

Kaptajnen på "Anthem of the Seas" valgte at opgive sejladsen og returnere til New Jersey.

Ingen mennesker kom noget til, men skibet har fået mindre skader, som skal rettes op, før det sættes i drift igen.

Søfartssitet GCaptain.com skriver, at den amerikanske kystvagt aldrig fik meldinger om problemer på "Anthem of the Seas".

Kystvagten kontaktede dog selv besætningen efter at have set opslag som dette på de sociale medier:

Artiklen fortsætter under videoen

3:10 PM Eastern time, the calm before the Hurricane. #anthemoftheseas #royalcarribean #Cruise #Pray

En video slået op af Jacob (@jacobwrites) den

Passagererne, der havde set frem til et krydstogt i Caribien, får nu deres penge retur eller mulighed for at booke en ny tur.

Ifølge rederiet, Royal Caribbean, var vejret voldsommere, end besætningen havde regnet med.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her