*

Rejser

Gravide danskere bør genoverveje tur til Sydamerika

Zika-virussen spreder sig hurtigere end ventet. Det får sundhedsmyndighederne til at ændre rejsevejledning.

Fakta

Rejsende rådes til at beskytte sig mod myggestik. Og hvis man er gravid eller overvejer at blive det, rådes man til at overveje at udskyde ikke nødvendige rejser til følgende lande:

* El Salvador

* Venezuela

* Colombia

* Brasilien

* Surinam

* Fransk Guyana

* Honduras

* Mexico

* Panama

* Martinique

* Bolivia

* Guyana

* Ecuador

* Guadeloupe

* Guatemala

* Paraguay

* Puerto Rico

* Barbados

* Saint Martin

* Haiti

Kilde: Statens Serum Institut

Danske kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, bør overveje, om deres tur til Syd- og Mellemamerika er nødvendig.

Det meddeler Statens Serum Institut (SSI) efter de mange registrerede tilfælde af babyer i Sydamerika, der er blevet født med for små hoveder og dermed mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Sammenhængen mellem de medfødte defekter og mødre, der bærer den myggebårne virus zika er så tydelig, at instituttet derfor ændrer sidste uges anbefaling om blot at beskytte sig mod myg, til at man nu skal genoverveje, om man vil rejse og i stedet vente til efter fødslen.

- Der er registreret så mange tilfælde, at risikoen nu er for stor, siger Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor på SSI.

SSI følger anbefalingerne fra det europæiske og amerikanske sundhedsagentur. Det er her, man har strammet anbefalingerne.

- Man har fået nye opgørelser over, hvor mange børn med små hoveder, der faktisk er født. Og de tal har forskrækket, siger overlægen til Ritzau.

FAKTA: Der findes ingen kur mod den frygtede zikavirus

- Det er en meget kraftig melding, når de siger, man skal overveje om den her rejse overhovedet er nødvendig.

Zika-virussen er som sådan ikke farlig, men læger har siden oktober påvist en sammenhæng mellem gravide, der bærer virussen, og microcephali, som er skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte.

Anders Fomsgaard mener ikke, at man har taget sygdommen alvorligt nok. Men situationen har vist sig at være værre, end man havde ventet, og professoren siger, at der er visse lighedstræk med ebola, der fra 2013 udviklede sig til en epidemi i Afrika.

Fordi sygdommen spreder sig så hurtigt, kan Anders Fomsgaard heller ikke sige, præcist hvilke lande man bør overveje at holde sig fra.

- Det er en sygdom, der spreder sig med lynets hast. Vi kan ikke følge med. Opgørelserne og registreringerne i nogle af landene halter bagefter, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Landet hvor man ikke kommer uden om fodbold: Oplev Lissabons storhold på lysets stadion
Stemningen på tribunerne er en stor del af oplevelsen, når et af verdens bedste hold går på grønsværen i Portugals hovedstad. Klublegenden og tidligere storspiller Michael Manniche er en af dem, der bliver ved med at vende tilbage til Estádio da Luz. 
Se flere
Biler
Clio fortsætter, som om intet var hændt
Renault Clio var den første nye Renault, der fik et markant ændret design. Nyeste version ligner sig selv, men hvorfor også ændre på noget, der fungerer? 
Se flere
Landet hvor man ikke kommer uden om fodbold: Oplev Lissabons storhold på lysets stadion
Stemningen på tribunerne er en stor del af oplevelsen, når et af verdens bedste hold går på grønsværen i Portugals hovedstad. Klublegenden og tidligere storspiller Michael Manniche er en af dem, der bliver ved med at vende tilbage til Estádio da Luz. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her