*

Rejser 05.02.2013 kl. 07:19

Her er verdens dyreste storbyer

Det er blevet meget dyrere at realisere drømmen om at slå sig ned i surf- og solparadiset Australien.

Sydney og Melbourne er for alvor ved at bide sig fast som nogle af de dyreste byer at bosætte sig i. Foto:© George Hall/Clay Lacy 2005

Leveomkostningerne i Australien drøner i vejret, og metropolerne Sydney og Melbourne er nu blandt verdens fem største byer at slå sig ned i.

Verdens dyreste byer

Leveomkostningerne i Australien drøner i vejret, og Sydney og Melbourne er nu blandt verdens fem dyreste byer.

Verdens 10 dyreste byer målt på leveomkostninger.

  • 1. Tokyo, Japan (+1)
  • 2. Osaka, Japan (+1)
  • 3. Sydney, Australien (+4)
  • 4. Oslo, Norge (+1)
  • 4. Melbourne, Australien (+4)
  • 6. Singapore (+3)
  • 7. Zürich, Schweiz (-6)
  • 8. Paris, Frankrig (-2)
  • 9. Caracas, Venezuela (+25)
  • 10. Geneve, Schweiz (-7)

... Og de billigste:

  • 1. Karachi, Pakistan
  • 1. Mumbai, Indien
  • 3. Delhi, Indien
  • 4. Katmandu, Nepal
  • 5. Algier, Algeriet
  • 5. Bukarest, Rumænien
  • 7. Colombo, Sri Lanka
  • 8. Panama City, Panama
  • 9. Jeddah, Saudi Arabien
  • 10. Teheran, Iran

Kilde: The Economist Intelligence Unit, The Guardian.

Det fremgår af den årlige undersøgelse over de globale leveomkostninger fra tidsskriftet The Economist, skriver The Guardian.

Der er ingen nordamerikanske byer blandt de 20 dyreste byer.

Listen domineres af Asien og Australien med 11 byer. Resten er fra Europa med undtagelse af Venezuelas hovedstad, Caracas.

Tokyo genvinder titlen som verdens dyreste by efter at være fortrængt fra positionen af Zürich på grund af udsving i valutakurserne. Den schweiziske by er nu nede på syvendepladsen, mens Osaka er ny på andenpladsen.

Men det mest bemærkelsesværdige i dette års undersøgelse er ifølge Jon Copestake, der har ansvaret for indekset, de markant stigende omkostninger ved at bo i Australien

Sydney er nu verdens tredjedyreste by, og Melbourne er oppe på en delt fjerdeplads sammen med Oslo.

- For 10 år siden var der ingen australske byer i top 50. Jeg har ikke før oplevet byer klatre op på denne måde. Men den økonomiske vækst og en stærk australsk dollar i forhold til andre valutaer har presset leveomkostningerne op, siger han.

Gennem stort set hele 2012 kostede en "aussie-dollar" over seks danske kroner. I december 2008, da finanskrisen rasede, kunne den købes 3,60 kroner. Dollaren toppede i 6,38 kroner i august 2012. Aktuelt er den noteret i niveauet 5,75-5,80 kroner.

Og det er ikke kun rigtig dyrt for at bo Down Under. Turister mærker også forskellen fra tidligere, bemærker Jon Copestake ifølge The Guardian.

Indekset er udregnet på baggrund af over 160 priser: Lige fra mad og tøj til telefoni, elektricitet, telefoni, transport og hjemmehjælp.

Blandt de 10 billigste byer optræder Bukarest, Panama City og Teheran. Den billigste er Karachi i Pakistan efterfulgt af Mumbai og Delhi i Indien.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Undersøgelse: Anbragte børn trives

For første gang er anbragte børn og unges dagligdag kortlagt.

Lydoptagelse: IS truer med at dræbe gidsel ved solnedgang

Islamisk Stat har angiveligt sat en ny deadline for, hvornår gruppen vil dræbe jordansk pilot.

Politikere: Trussel om strømsvigt ligner afpresning

Dong forsøger at afpresse staten med trusler om strømsvigt, mener politikere.

Omstridt skolereform skræmmer lærerne væk

Skolereformen har skræmt mange lærere væk, og det store problem er, at der er alt for få til at erstatte dem.

Bankaktier er blevet vor tids obligationer

De store banker har siden finanskrisen udviklet til velpolstrede og konservative pengemaskiner.

Offer for Sydney-gidseldrama blev dræbt af politikugler

Et gidsel blev likvideret, mens en mor til tre blev dræbt af politiet, viser ligsyn af ofre for gidseltagning.
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce