*

Rejser

Hold tilbage, der kommer en pingvin

Uanset hvornår man besøger Peninsula Valdes på den argentinske østkyst, er der garanti for sjove og spændende dyreoplevelser. En halv million pingviner, samlet på et sted, er et af højdepunkterne.

Et par turistbusser og 20-30 personbiler holder på den støvede parkeringsplads, der ligger midt i et område, der er dækket af sand og lave, bleggrønne buske og planter. Et cafeteria, en toiletbygning og et billetsalg er de eneste bygninger. Vi har kørt et par timer fra byen Trelew gennem samme slags støvede, flade landskab og bliver nu sat af taxaen.

Chaufføren kører hen i skyggen fra en bus og sætter sig til at vente, mens vi kigger efter den halve million Magellanpingviner, der skulle holde til her ved Punta Tombo midt på den argentinske østkyst.

Ved billetsalget får vi instrukser om ikke at røre ved pingvinerne og ikke tage billeder tættere på end en meter og får så lov til at gå ind ad stien - en meter, kan det virkelig lade sig gøre at komme så tæt på? Ja, sagtens.

Den første pingvin står midt på gangbroen med ansigtet vendt mod solen, og alle de nyankomne turister knipser løs med kameraerne, mens de, der er på vej tilbage, bare går forbi. Pludselig kan vi høre skræppen fra alle sider, og da vi har bevæget os 10-20 meter længere ind i området, kan vi se hvorfor: Der er pingviner overalt.

Solbadende pingviner

De voksne pingviner står helt stille med hovederne op mod solen, mens ungerne ligger under de lave buske, løber rundt i cirkler eller forsøger at få mad fra forældrene.


De besøgende i området skal holde sig på stierne, men heldigvis er pingvinerne ligeglade både med de hvide sten, der afgrænser gangstierne, og med menneskene, så der er masser af muligheder for at studere de sort-hvide fugle på ca. en halv meters højde helt tæt på: parringsritualer, fodring af unger, redebygning, magtkampe og de langsomme gåture ned til vandet, hvor pingvinerne forvandler sig fra lidt fjollede og kluntede landdyr til elegante havdyr, der skyder frem som pile i vandet.

200.000 pingvinpar mødes hvert år i dette støvede område ved havet for at føde deres unger. Naturparken blev etableret i 1979 for at beskytte det mest varierede dyreliv i Argentina og den største Magellanpingvinkoloni på det sydamerikanske kontinent.

Stien strækker sig et par kilometer langs kysten, og de fleste besøgende holder en pause på de røde klipper ved stranden - et fantastisk sted at studere pingvinernes svømmefærdigheder - inden turen går tilbage til den støvede p-plads.

Vi tankede lidt drikkevarer og et par empañadas, inden vi hoppede ind i taxaen, som holdt klar til at fragte os tilbage til Trelew med pingviner på nethinden - og en enkelt af den plyssede slags i hånden på vores fireårige datter.

Havdyr i skema

Pingvinkolonien ved Punta Tombo er et godt eksempel på det rige dyreliv i og omkring nationalparken Peninsula Valdes - en halvø på godt 3.600 kvadratkilometer, der ligger ca. 1.500 km syd for Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Halvøen kom på UNESCO's liste over verdensarv i 1999 og ud over pingviner - som findes i mindre kolonier på selve Peninsula Valdes - samles også søløver, søelefanter, rethvaler, spækhuggere og to delfinarter på og ved kysten i løbet af året.

En ”dyrekalender” med et skema, der viser, hvornår de forskellige havdyr er på besøg, følger med et hvilket som helst turistkort over øen. Mens pingviner har sæson fra september til midt i marts, er det bedste tidspunkt at se hvaler på fra juni til december. Søelefanter og delfiner er der hele året, men eftersom sidstnævnte ikke samles på land, skal der lidt mere held til at opleve dem.

Punta Tumbo ligger godt 250 kilometer syd for Peninsula Valdes. Derfor tog vi et par overnatninger i den nærmeste større by, Trelew. Men da byen i sig selv ikke har ret meget at byde på - ud over et flot dinosaurmuseum - fandt vi derefter et hotel på selve halvøen i byen Puerto Piramides, hvor der blot bor omkring 300 indbyggere.

På trods af størrelsen har Piramides overnatningsmuligheder i forskellige prisklasser, restauranter, diverse butikker, vaskeri osv. og den gode placering i nationalparken sparer en masse transport, når havdyrskolonierne skal studeres.

På tur med Hector

Vi hyrede vores egen guide og chauffør for en dag. Hector hentede os ved hotellet og var perfekt til at vise rundt i den kæmpe zoo uden hegn, som Peninsula Valdes næsten er.

På vej ud til de forskellige havdyrskolonier så vi de yndefulde guanacoer, der beskrives som lamaernes vilde slægtning, bæltedyr og nanduer - en strudsefugl, der minder om en emu, foruden et væld af rovfugle og andre fugle. Der er ca. 180 fuglearter på halvøen.

Første egentlige stop - for naturligvis måtte vi også stoppe, når et bæltedyr løb over vejen, eller når en gruppe græssende guanacoer rejste hovederne for at overveje, hvilken form for fare Hectors sorte bil udgjorde - var ved en søløvekoloni.

På flere 100 meter strand lå søløver i alle størrelser på række, lige fra de sorte unger, der vejer 10-14 kg ved fødslen, til hannerne, der vejer op til 350 kg og kan blive 2,3 m lange.

En larm, der mest af alt mindede om lydene fra en kostald og en fåreflok på en gang, steg op fra stranden. De største brøl kom selvfølgelig fra hannerne, der ustandseligt skal mærke territorium - eller hunner af. Og hvis et brøl ikke kan gøre det, møver hannerne hen over hunner og unger for at skubbe til en anmassende udfordrer.

Søelefanter uden snabel

Efter et stop ved en mindre pingvinkoloni og en køretur langs den smukke kyststrækning med turkisblåt vand var det tid til frokost og søelefanter. Frokosten bestod af det, som Hector beskrev som ”fastfood”, dvs. helstegt lam og en stor og varieret salatbar.

Søelefanterne er den største af verdens 19 sælarter. Træterrasser i forskellige niveauer ned ad skrænten til stranden gav et godt overblik over dyrene.

Desværre var der kun unge søelefanter og hunner ”hjemme”, og det er kun de voksne hanner, der har den karakteristiske snabel, der hænger ned over munden. Søelefanterne opholder sig mere end 90 pct. af tiden under vand, og vi så kun omkring 20 dyr ligge og dovne på stranden, selvom 45.000 søelefanter holder til i havet ved Peninsula Valdes.

Vi havde også håbet på at se en enkelt spækhugger eller to på turen, men de holdt sig væk, så pingviner, søløver og søelefanter kunne nyde solen på stranden uden fare for et pludseligt angreb fra den sort-hvide dræberhval.

Sandsurfing i klitterne

Derefter gik turen tværs over halvøen tilbage til Puerto Piramides.

Den lille by udstråler afslapning. På varme dag er stranden velbesøgt, og de lokale drenge sandsurfer ned ad klitterne. I køligere temperaturer er det oplagt med en gå- eller køretur til søløvekolonien fem km væk.

Med den rette timing kan solnedgangen nydes akkompagneret af søløvernes brølen. Selvfølgelig kan den lyserøde himmel også bare beundres fra en af restauranterne ved stranden, mens vandet langsomt trækker sig mange hundrede meter tilbage - for at vende tilbage igen næste morgen til en ny dag i dyrenes tegn.

LÆS OGSÅ: Galapagos - dyrenes paradis

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Darwins Galapagos
Et fem uger langt ophold på Galapagos Øerne var i 1835 nok for Charles Darwin til at revolutionere hele verdens opfattelse af dyr og menneskers udvikling.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her