*

Minuttet

Sådan laver du nemmest den "svære" risotto

Se, hvordan du laver nem og lækker aftensmad med ganske få ingredienser.

Anders Aagaard

Anders Aagaard lille.png 

Anders Aagaard (f. 1977) er manden bag restaurationskæden Madklubben med 12 restauranter i København.

I 2007 åbnede han sin første Madklubben i Store Kongensgade. Siden er kæden udvidet med restauranter som Gran Torino, Grill Royal og Alabama Social - og flere er på vej.

I serien her deler han på ét minut sine bedste opskrifter og tricks til arbejdet i køkkenet.

Dette indslag er optaget på Restaurant Hanzó ved Sortedam Dossering.

Risottoen en af de retter, der afslører et restaurationskøkkens sande formåen.

Den perfekte risotto har den helt perfekte balance mellem bid og blødhed. Den mislykkede har kogt bare få minutter længere og er helt og aldeles ligegyldig.

"Det tager 15-16 minutter for risene at absorbere væden i en risotto. Ellers har du gjort det forkert," siger Anders Aagaard fra Madklubben i København.

I videoen herover laver han sin risotto med svampe, men du kan også bruge fremgangsmåden til en risotto med f.eks. chorizo-pølse, skaldyr, kylling - eller til en helt ren risotto uden andet end ris.

Aagaards svamperisotto

2 personer

  • 1 fintsnittet skalotteløg
  • 1 fed fintsnittet hvidløg
  • Olivenolie
  • Et par kvist timian
  • 300 gram rensede svampe, f.eks. champignon, portobello og bøgehat.
  • 1,5 dl. hvidvin
  • 2,5 dl risottoris.
  • 1/2 l. kogende hønsefond
  • 100 g. smør
  • 100 g. friskrevet parmesanost.
  • Evt. frisk merian.

Svits løg og hvidløg i olien i en sauterpande, og tilsæt timian. Tilsæt de rensede, skivede svampe og lad dem stege nogle minutter.

Hæld risene i panden og lad dem riste nogle minutter, inden du tilsætter hvidvin.

Nu skal hønsefonden langsomt arbejdes ind i risene. Tilsæt den varme væske lidt efter lidt, og lad risene opsuge det meste af væsken, inden du tilsætter mere. Processen tager ca. 15-16 minutter, når den er vellykket.

Tilsæt smør og parmesan og lad det smelte ind i retten.

Server risottoen straks, pyntet med merian, friskkværnet peber og gerne mere parmesan.

Velbekomme.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her