*

Minuttet

Her er tricket til de sprødeste pommes frites

Se, hvordan Anders Aagaard får sine pomfritter sprøde.

GENSYN

Over sommeren byder vi på et gensyn med nogle af det seneste års mest populære tv-indslag.

Videoen her blev vist første gang i januar 2015.

Anders Aagaard

Anders Aagaard lille.png

Anders Aagaard (f. 1977) er manden bag restaurationskæden Madklubben med 12 restauranter i København.

I 2007 åbnede han sin første Madklubben i Store Kongensgade. Siden er kæden udvidet med restauranter som Gran Torino, Grill Royal og Alabama Social - og flere er på vej.

I serien her deler han på ét minut sine bedste opskrifter og tricks til arbejdet i køkkenet.

Dette indslag er optaget på Restaurant Hanzó ved Sortedam Dossering.

Duften af friture og lyden af sprøde fritter, der knaser, kan få mundvandet til at løbe hos de fleste. Om de serveres til en steak eller som selskab til tømmermændene, ændrer ikke på, at de hører til blandt klassikerne.

Anders Aagaard er indehaver af restaurantkæden Madklubben. I indslaget herover giver han sine tips til, hvordan du laver dine egne, sprøde pommes frites. Hemmeligheden er temperaturen på den olie, du steger dem i.

Aagaards pommes frites

Til 2 personer:

3 store bagekartofler

Smagsneutral olie

Salt

Skræl kartofler og skær dem på langs og på tværs, så dine pommes frites er cirka 1 cm tykke

Kartofler indeholder en del stivelse, og derfor skal de udvandes, så dine pommes frites bliver sprøde. Hæl kartoflerne i en skål med vand og lad dem stå i en times tid. Rør rundt i ny og næ og skift evt. vandet en enkelt gang.

Tør de udvandede pommes frites i et viskestykke

Og så skal de ned i olien og koges af to omgange

Først ved 130°C i 8-10 minutter

Dernæst ved 190°C i et par minutter (til de er sprøde).

Har du ikke en frituregryde, kan du fint bruge en almindelig gryde, du fylder godt med olie i, og et termometer. Vær opmærksom på, at olien ikke bliver for varm.

Sørg for et ryste dine pommes frites godt, så overskydende olie drypper af.

Velbekomme!

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Hovedfejlen ved DR er ikke en for høj licens

Ole Hyltoft, forfatter, fhv. bestyrelsesmedlem i DR
Fejlene ved DR er for meget popunderholdning, mangel på klassisk dannelse, og at medarbejderne ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her