*

Minuttet

Anders Aagaards rødkål

Få Anders Aagaards opskrift på rødkålen til julebordet.

Anders Aagaard

Anders Aagaard lille.png 

Anders Aagaard (f. 1977) er manden bag restaurationskæden Madklubben med 11 restauranter i København.

I 2007 åbnede han sin første Madklubben i Store Kongensgade. Siden er kæden udvidet med restauranter som Gran Torino, Grill Royal og Hanzó - og flere er på vej.

I serien her deler han på ét minut sine bedste opskrifter og tricks til arbejdet i køkkenet.

Dette indslag er optaget på Hanzó ved Sortedam Dossering.

Rødkålen er en af de retter, du med fordel kan lave allerede lillejuleaften. Så har du det mindre at lave den 24. december, og kålen har kun godt af at trække smag i et døgn eller længere.

I indslaget herover viser Anders Aagaard fra Madklubben, hvordan han laver sin rødkål til julebordet.

Det er vigtigt, at du ikke snitter kålen alt for fint. Da risikerer du nemlig, at kålen koger ud og bliver smattet.

Aagaards julerødkål

Fire personer

  • Halvdelen af et stort rødkålshoved
  • 20 gram smør.
  • 1 lille rødløg, fintsnittet
  • En halv flaske rødvin.
  • 3-4 kviste timian.
  • 2-3 laurbærblade.
  • 1 stor spiseske ribsgele.
  • 1 dl mørk eddike, fx. rødvins- eller kirsebæreddike.
  • 2 spiseskefulde andefedt
  • Salt og peber

Fjern stokken fra rødkålen og snit den - ikke for fint, for da bliver den smattet.

Smelt smørret i en stor gryde og sautér rødløget heri.

Tilsæt rødkålen og lad den sautere i fem minutter.

Hæld rødvinen i gryden, og lad den koge lidt ned i ca. 10 minutter.

Bind timiankviste og laurbærblade sammen med en stegesnor. Tilsæt krydderurterne sammen med gele og eddike.

Tilsæt andefedtet for at give  kålen glans og fedme til smagen. Har du endnu ikke stegt andestegen, så smelt noget af fedtafpudset, f.eks. gumpen, til rødkålen.

Tilsæt salt og peber.

Lad kålen koge ved svag varme i en halv til en hel time under låg, indtil væden næsten er kogt fra. Pas på, at kålen ikke brænder på.

Stil kålen på køl, hvis den ikke skal serveres straks.

Ved genopvarmning lunes kålen med en lille smule rødvin eller vand i en gryde under låg.

Velbekomme!

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
TV anbefaler
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her