*

Vin

Danmarks bedste rødvin - syvende runde

To garvede vinsmagere har sat sig for at kåre Danmarks bedste rødvin.

Dysten om af blive kåret som Danmarks bedste rødvin nærmer sig sin slutning. Foto: Steen Tronsgaard

Kære læser. Vi er i gang med de sidste indledende runder i turneringen om at blive Danmarks bedste rødvinskøb. 48 vine kvalificerede sig og i dag afslører vi resultatet af gruppespillet i Gruppe G, den næstsidste af i alt 8 grupper med 6 vine i hver. Her har du dagens kombatanter:

Domaine Fond Croze Cuvée Romanaise: Endnu en rustik charmeur fra Rhône. Forhandler: Erik Sørensen

Spier 1692 Vintage Selection - Shiraz Mourvedre Viognier: Krydret sydafrikaner fra populært hus. Forhandler: COOP

Veramonte Cabernet Sauvignon Reserva: Verdenskendt drue på chilenske plader. Forhandler: Otto Suenson

Anduco Malbec 2013: Endnu en vin fra Argentina. Hvem klarer sig bedst? Forandler: HJ Hansen

Domaine Remejeanne Cotes du Rhone Les Arbousiers: Sydfransk elegantier fra evigtpopulære Rhône. Forhandler: Bichel

Felino Vina Cobos Malbec 2015: Fyrig argentiner med gåpåmod. Forhandler: Philipson

De to første hold på banen var franske Fond Croze mod sydafrikanske Spier. En stille kamp, hvor Fond Croze med sin krydrede næse og spændstige mund gjorde det udmærket, mens Spier virkede som en flok individualister, der endnu ikke mestrede holdspillet, hvorfor sejren gik til Fond Croze.

DM i vin

Turneringen er en cup-turnering. 48 vine fordelt ved lodtrækning i 8 grupper spiller gruppespil, hvor alle vine i gruppen møder hinanden. 3 point for vundet kamp, 1 point for uafgjort.
De bedste to vine fra hver gruppe går videre til finalerunden, der består ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinale og den store finale, hvor én vin kan bryste sig af titlen ”Danmarks bedste rødvinskøb 2017”. Alle vine er smagt og vurderet ved blindsmagning.

I næste kamp var der også fransk deltagelse, denne gang med Remejeanne fra Côtes du Rhône, der mødte chilenske Veramonte. En noget mere lige kamp, hvor begge hold spiller lidt urent. Veramonte er lige lovlig krydret af engelsk vingummi og Remejeanne spiller en tand for stramtandet. Uafgjort.

Danmarks bedste rødvin - femte runde

Gruppens to sidste vine stod for et nationalt opgør hvor Felino Malbec mødte Anduco i en ren argentinsk kamp.  Anduco starter flot med solvarm og behagelig næse og fin, saftig mund. Felino folder sig ikke ud i næsen, men munden er helstøbt og meget drikkevenlig. Det bliver aldrig en rigtigt spændende kamp, men Felino trækker en kneben sejr hjem.

Og der blev kamp om topplaceringerne i gruppe G. Felino lægger sig hurtigt i spidsen og vinder sine resterende kampe og bliver dermed gruppens vinder. Spier kommer aldrig rigtigt op i fart og får tildelt flere gule kort pga. en lidt uren, svovlet næse, der trods flaskeudskiftning ikke lægger sig.

Sjette runde: Danmarks bedste rødvin

Med en vin i top og en anden i bund, kæmper de sidste 4 vine således intenst om andenpladsen og en chance i finalerunden. Da alle kampe på nær en er spillet har Fond Croze slået Remejeannne, men tabt til Veramonte, der til gengæld taber til Anduco, der derefter taber til Remejeanne. Og nu har alle 4 vine i midten 7 point.

Så går Remejeanne og Felino på banen i gruppens sidste kamp. Felino har tævet de øvrige modstandere og hvis den også vinder over Remejeanne skal vi ud i omkampe, men hvis Remejeanne kan spille uafgjort eller vinde, bliver den gruppens runner up. 

Remejeanne giver bolden op med sart næse, krydret af røde bær og en saftig mund. Felino spiller med vanlig selvsikkerhed og modig fadnæse, der balanceres af forsvaret med en smooth og cremet mund. Dette er en kamp mellem det kølige, elegante og det varmblodige charmerende. Begge hold kommer flot til afslutninger og da dommerens fløjt lyder står det lige i en målrig og flot kamp. Dermed når Remejeanne op på 8 point og bliver gruppens runner up, der sammen med Felino skal kæmpe videre i ottendedelsfinalerne. Bliv på kanalen, vi vender snart tilbage med resultatet af den sidste gruppe inden det spændende finalespil.

Gruppespillet i gruppe G

  Vin 1 PointVin 2 Point
Fond CrozeSpier

3

0

Fond CrozeVeramonte

0

3

Fond CrozeAnduco

1

1

Fond CrozeRemejeanne

3

0

Fond CrozeFelino

0

3

SpierVeramonte

0

3

SpierAnduco

0

3

SpierRemejeanne

0

3

SpierFelino

0

3

VeramonteAnduco

0

3

VeramonteRemejeanne

1

1

VeramonteFelino

0

3

AnducoRemejeanne

0

3

AnducoFelino

0

3

RemejeanneFelino

1

1

Point gruppe G

Fond Croze 7
Spier 0
Veramonte 7
Anduco 7
Remejeanne 8
Felino 13
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her