*

Vin

Kåring af Danmarks bedste rødvin

Kunne det ikke være dejligt, hvis man kunne slippe for at vide noget om druer og årgange og bare få lov at betale for en god flaske vin? Hjælpen er nær, når Jyllands-Posten afholder DM i rødvin 2017.

Foto: Rune Pedersen

Vin, altså. Hvorfor skal det være så svært?

Det er lidt som om, at enten er man tvunget til at læse sig til en doktorgrad i jordbundsforhold, nedbørsskemaer og druekloner eller blot være ligeglad og leve med tilfældig plonkvin fra nærmeste supermarked – og helst på tilbud.

Hvad nu hvis man kunne skrælle al vinnørderiet væk og bare forholde sig til, om en vin er god eller ej? “Joooo, siger vinnørderne, men god til hvad? En vin skal jo passe ind i given kontekst og bla bla bla”. Hånden på glasset, så er der kun ét kriterium for, om en vin er god. Det er, at du synes, at den smager godt. “Jooo, siger vinnørderne, men i forhold til hvad? En vin, der er god til pighvar, duer ikke til bøf bearnaise og bla bla bla”. Lige meget. Men hvis vi partout skal vurdere vine i forhold til noget, hvad så med at lade dem kæmpe mod hinanden?

Om Anders Halskov-Jensen og Nana Wad

38593909.png
Anders Halskov-Jensen, vinanmelder for Jyllands-Posten og Danmarksmester i blindsmagning for hold 2015.

32184408.png
Nana Wad, sommerlier og vinskribent, forfatter til bøgerne “Kend din Vin Kvinde” og “Værd at vide om vin”.

Det sker nu, når Jyllands-Posten afholder “DM i vin – Danmarks bedst rødvinskøb 2017”. Organiseret som en fodboldturnering møder vinene hinanden i kamp en mod en. Og der er både kvalifikationsrunde, gruppespil og slutrunde, indtil én rødvin kan kalde sig Danmarks bedste vinkøb 2017.

Vi har opfordret importørerne til at indsende vine, der er appellerende og velsmagende og samtidig autentiske, så de afspejler deres oprindelsesland og de anvendte druesorter. Derfor har vi også sat et prisniveau på 75-125 kr. Så er de værst manipulerede vine skilt fra, og vi er stadig på et rimeligt prisniveau for “en god flaske vin”. Vi har inviteret både supermarkeder, vinbutikker og webshops til at deltage.

Som i en fodboldturnering møder vinene hinanden to og to og bedømmes af erfarne vineksperter ved blindsmagning. Vinene vinder kampen ud fra det simple kriterium: "Hvilken vin ville jeg helst drikke ud af de to foran mig?". Kampene foregår på den københavnske vinbar Il Senso. Her møder dommerne op og bedømmer alle vine i kamp mod hinanden.

Ud af alle tilsendte er 48 vine blevet udvalgt i en udvælgelsesprøve ved blindsmagning. Efter det blev der foretaget gruppelodtrækning, og gruppespillet afvikles fuldstændig som i en større fodboldturnering. Alle vine i gruppen møder hinanden og får 3 point for at vinde en kamp, og 1 point for at spille uafgjort. Slutspillet afvikles med ottendedelsfinaler, kvartfinaler og så fremdeles, indtil én vin står tilbage som Danmarks bedste rødvinskøb.

Hele idéen med turneringen er at gøre det nemt for dig, der gerne vil købe en god flaske vin, men helst er fri for at lære om skiferbund og pinot-varianter. Turneringen starter her og strækker sig over flere uger frem mod sommerferien. Du kan fremover følge den på vores sektion for mad og vin: www.jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/

Her ser du listen over de deltagende vine:

GrupperForhandler NavnÅrgang
AVinoble Kaiken Reserva Malbec2015
ALaudrup VinEl Pedrosal2013
ATheis Vine Barbazul 2013
AOtto Suenson Nostre Païs Rouge2014
ATheis Vine Les Jamelles – Pinot Noir2015
APhilipson WineEl Enemigo Cabernet Franc2013
BLaudrup VinMorgan Bay Cellars Zinfandel2014
BK&S Côtes du Rhône Domaine de Javone 2015
BErik Sørensen VinLes Grimaudes 2013
BBichel VineClos des Fous2012
BJysk Vin Zuccardi Q – Cabernet Sauvignon2011
BK&S Red Diamond Shiraz2013
CPhilipson WineTelmo Rodriquez Rioja Cuvee Philipson2010
CErik Sørensen VinLes Darons by Jeff Carrel2015
CVinslottet Odoardi Terra Damia2013
CLaudrup VinGoverno All'Uso Toscano San Leonino2014
CJysk Vin La Bastide Saint Dominique Cotes du Rhone Villages 2014
CH.J. Hansen Solum 2015
DVinslottet Quinta de la Rosa2014
DErik Sørensen VinI Quattro Conti 2015
DTheis Vine Domaine St. Gayan Cotes du Rhone Trescartes 2014
DErik Sørensen VinGrenache Noir VV2015
DFøtex Clos del Prior 2015
DDistinto Chateau de Gaure2015
ETheis Vine Elqui Wines Carmenere-Syrah-Malbec 2012
EOtto Suenson ColleMassari Montecucco Rosso Riserva2013
ECoop Domaine de la Baume Merlot2015
EH.J. Hansen Rizzardi Pojega Ripasso2014
EK&S La Garnacha Salvaje del Moncayo 2014
EDS Vigorello San Felice2011
FVinoble Two Vines Merlot 2013
FH.J. Hansen Domaine du Seminaire Valreas Cotes du Rhone Villages 2015
FPhilipson WineCatena Malbec 2013
FLaudrup VinTime waits for no one2015
FVinoble Negroamaro, I Tratturi Feudi di San Marzano 2014
FVinoble Cline Zinfandel 2015
GPhilipson WineFelino Vina Cobos Malbec2015
GCoop Spier 1692 Vintage Selection - Shiraz Mourvedre Viognier 2014
GOtto Suenson Veramonte Cabernet Sauvignon Reserva 2014
GH.J. Hansen Anduco Malbec2013
GBichel VineDomaine Remejeanne Cotes du Rhone Les Arbousiers 2013
GErik Sørensen VinDomaine Fond Croze Cuvée Romanaise 2015
HPhilipson WineGuigal Côtes du Rhône Cuvee Philipson 2010
HJysk Vin Massimo Rivetti Garasin Langhe2013
HLaudrup VinBertani Valpolicella Ripasso2014
HAtomwine Querciabella Chianti Classico2013
HTheis Vine La Ferme du Mont “Première Côte”2014
HDistinto Gabbas Lillové2014

Gruppespillet i gruppe A

Kaiken Reserva Malbec mod El Pedrosal

Turneringen "DM i vin – Danmarks bedste rødvinskøb" er i gang. De to første hold på grønsværen er argentinske Kaiken Reserva Malbec mod spanske El Pedrosal fra Ribera del Duero.

Kaiken Reserva Malbec En fyrig argentiner på druen malbec, tilsat en sjat cabernet sauvignon. Venter der latinsk temperament eller sydlandsk charme? Forhandler: Vinoble

Kaiken er en lækkerbisken af en vin. Havde det virkelig været et fodboldhold, ville Kaiken selv for fodbold-ignoranter være en fornøjelse at betragte. Forestil dig et hold argentinske unge, stærke, smidige spillere, der bevæger sig atletisk rundt efter bolden. Vinen er øjeblikkeligt appellerende med lækker frisk kirsebærfrugt, sprælsk syre, men også med en del alkohol, der giver varme i munden.

El Pedrosal Ren tempranillo-drue fra Ribera del Duero. På papiret en publikumsfavorit, men hvordan klarer den sig i kamp? Forhandler: Laudrup

Den spanske modstander El Pedrosal fremstår langt mere alvorlig, som et hold af fysisk tungere spillere med masser af råstyrke og fremdrift sammenlignet med de næsten legende spillere fra Kaiken. Vinen er mørk med tydeligt fadpræg, tung moden frugt og tydelig alkohol.

Resultat: Uafgjort
To aldeles forskellige vine, men hver for sig lige gode.

 

Les Jamelles mod Barbazul

I gruppens næste kamp mødes det franske hold Les Jamelles og spanske Barbazul.

Barbazul Fyrig fætter fra Cadiz i Spanien, lavet primært på den relativt ukendte drue tintilla de rota sammen med mere velkendte spillere som druerne syrah, merlot og cabernet sauvignon. Underdog eller favorit? Forhandler: Theis Vine

Barbazul-holdet agerer professionelt, men mangler lidt spillerpersonligheder på holdet. Det er måske også lige meget, hvis man i vin mest går efter den bredt appellerende helhedsoplevelse, som her er smagen af varme brombær og behageligt cremet mundfornemmelse. Syren er dog lidt distraherende – lidt som når spillere trækker tiden i håb om, at slutfløjtet lyder. Sådan er det lidt med den vin.

Les Jamelles Pinot Noir Sydfransk pinot til en billig penge? Ikke just en publikumsdarling, men lad os se, hvad der sker på banen. Forhandler: Theis Vine

Les Jamelles er til gengæld mere elitær. Vinen vil nok appellere til detaljekrævende vinelskere med en hel del vinerfaring og vinindsigt, men har sværere ved at charmere det brede publikum. Som et velspillende, men arrogant fodboldhold, der spiller lidt humørforladt. God vin dog, autentisk, slank og glat mundfornemmelse og nydelig smag af boysenbær uden leflende sød frugt.

Resultat: uafgjort
Begge vine har masser af egen-kvaliteter, men sat over for hinanden er de så forskellige stilmæssigt, at kampen ender uafgjort.

 

Nostre Païs mod El Enemigo

Nu skal gruppens sidste to hold – franske Nostre Païs og argentinske El Enemigo – i duel.

Nostre Païs Rouge Danskerne er glade for de kraftige vine fra Costieres de Nimes. Grenache, mourvedre, syrah og carignan plejer nok at spille godt sammen. Forhandler: Otto Suenson

Havde Nostre Païs været et fodboldhold, ville det være en stor fornøjelse at betragte, ikke mindst som kvinde. Nana havde muskuløse brune fodboldben for sit indre blik under smagningen, mens Anders fandt vinen decideret behagesyg på den gode måde. Skøn, rank og elegant vin med lige dele mørk frugt, knibske friske bær og meget bred appel.

El Enemigo Cabernet Franc En drue, der normalvis har en kølig og reserveret spillestil, men alt kan ske, når holdet er argentinsk. Forhandler: Philipson

Argentinske El Enemigo er tilsvarende et yderst velspillende hold med både fylde, bløde, runde kanter og dejlig sund og solmoden frugt. Dejlig, dejlig, dejlig som fodboldspillere der sender lange, præcise, elegante spark over grønsværen og fornøjer med elegant løb.

Resultat: sejr til Nostre Païs
Virkelig en klassisk, underholdende kamp! Nostre Païs vinder en målrig kamp, hvor elegance og dribleben i kampens sidste minutter giver holdet det afgørende mål. Dommerne var særligt fornøjede under den her kamp, hvor to forskellige udtryk af vinøs elegance mødte hinanden.

Vurdering

Det er interessant, når vine pludselig møder hinanden i kamp – en mod en. Når vi kigger på resultatet af gruppespillet i Gruppe A, er der flere interessante ting, der falder i øjnene. Alle seks vine er på papiret stærke hold, der falder i mange danskeres smag. Men der viser sig et tydeligt resultat, efter at alle 15 kampe er spillet. Tre vine kæmper om topplaceringer i gruppen, nemlig Nostre Païs, Les Jamelles og El Enemigo. To vine, Kaiken og El Pedrosal formår ikke rigtig at gøre sig gældende over for de andre vine og gruppens sidste vin, Barbazul, placerer sig i midten af det hele.

Selv om det kunne antyde, at der er markant kvalitetsforskel mellem vinene, er virkeligheden lidt mere kompleks end det. Det viser et af møderne mellem to hold fra hver ende af gruppen, Kaiken og Nostre Païs. Her har vinene været på banen/bordet over flere gange – og mødt hinanden på kryds og tværs.

Kaiken: Vinen har udviklet en fin smag af lakrids og lidt hindbærkompot – stadig en behagelig pleaser-vin. Nostre Païs: Fortsætter i samme ekspressive stil – med behagelige kaffenoter.

Resultaterne:

  Vin 1 pointVin 2 point
KaikenEl Pedrosal11
KaikenBarbazul03
KaikenNostre Païs03
KaikenLes Jamelles03
KaikenEl Enemigo03
El PedrosalBarbazul11
El PedrosalNostre Païs03
El PedrosalLes Jamelles03
El PedrosalEl Enemigo03
BarbazulNostre Païs03
BarbazulLes Jamelles11
BarbazulEl Enemigo03
Nostre PaïsLes Jamelles03
Nostre PaïsEl Enemigo30
Les JamellesEl Enemigo11

Dommernes afgørelse: Nostre Païs vinder for mere afdæmpet, smidig stil og velformet facon i en ellers relativt lige kamp. Summa summarum. Efter 15 kampe bliver pointfordelingen således:

VinPoint
Nostre Païs12
Le Jamelles11
El Enemigo10
Barbazul5
El Pedrosal2
Kaiken1

Tillykke til Nostre Païs!

Følg med på jp.dk - snart afgøres det, hvem der vinder gruppe B.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her