*

Mad & Vin

Forkæl gæsterne med eksotisk grill-menu

Anh Lê fra restaurant Lêlê laver oksemørbrad fra det vietnamesiske gadekøkken.

Anh Lê
  • Anh Lê er født i Vietnam, men kom som flygtning til Danmark med sin mor som 5 årig.
  • Mens hun arbejdede i sin mors grillbar, drømte Anh Lê om at åbne sit eget sted.
  • I 2003 slog Anh, hendes brødre og daværende mand dørene op til den første restaurant LêLê på Vesterbrogade i København.
  • Blandt andet Frankrig, hvor Anh Lê også har boet, og Vietnam har inspireret menukortet.
  • I dag består virksomheden af Restaurant LêLê, tre LêLê Street Kitchen & Take Away, LêLê Tiger Bar og LêLê Catering.
Lad de sprøde grillpølser og thousand island-dressingen tage en pause fra sommermenuen.

Grundlæggeren og ejeren af restaurantkæden Lêlê, Anh Lê, har nemlig en ny idé til grillmenuen.

I indslaget ovenfor viser hun, hvordan du let kan imponere sommergæsterne med en eksotisk grillopskrift fra Lêlês menukort. Opskriften findes også i bogen LêLê’s gadekøkken, hvor hele salgsoverskuddet går til SOS Børnebyerne i Vietnam.

Rejser til Vietnam, hvor Anh Lê har arbejdet med gadebørn, og det vietnamesiske gadekøkken har givet hende idéer til køkkenet i hendes restauranter.

Opskrift på sesamoksekød på grill med grøn salat

Sesamoksekød på grill:

  • 12 træspyd á ca. 15 cm.
  • 400 gram oksefilet eller oksemørbrad
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. soja
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. tør chili
  • 1 tsk. five spices
  • 2 spsk. sesam

Læg træspyddene i vand i en halv time - det gør, at de ikke brænder på grillen.

Skær kødet i tynde skiver, hak hvidløg fint og bland alle ingredienserne.

Fordel kødet på de 12 spyd og steg dem på grill i cirka et til to minutter på hver side - tiden afhænger af, hvor stegt kødet skal være.

Server spydene sammen med grøn salat.

Grøn salat:

  • 1 friseret salat
  • 2 røde æbler  
  • 3 skalotteløg
  • 1 bdt./20 g mynte
  • 50 g cashew nødder, ristede

Dressing:

  • 2 spsk. soja
  • 4 spsk. olivenolie
  • Saft af én lime
  • 1 tsk. sort peber

Skyl grøntsager, frugt og urter og skær salaten i store stykker.

Skær æblet i tynde både,  og skær skalotteløg i fine skiver. Pluk mynten

Bland det hele i en stor skål og fordel cashew nødderne over. Hæld dressingen i lige inden serveringen.

JP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her