*

Mad & Vin 17.12.2012 kl. 17:10

Sylten deler danskerne i to

Salget af sylte eksploderer i december. men mange siger dog nej tak.

Salget af sylte eksploderer i december, viser opgørelse. Foto: Casper Balslev

Når der kommer sylte på bordet, siger halvdelen af danskerne pænt ja tak og sætter tænderne i den traditionelle spise, mens den anden halvdel ryster på hovedet og går videre til frikadeller og flæskesteg.

Brugsforeningen FDB's analyseafdeling har spurgt 1023 repræsentativt udvalgte danskere, om de spiser sylte, og her svarer halvdelen ja og halvdelen nej.

Den mest hyppige grund til, at danskerne ikke spiser sylte, er, at sylte ser uappetitlig ud - cirka hver fjerde dansker deler dette synspunkt.

Mænd og ældre

Hver ottende dansker svarer, at de ikke spiser sylte, fordi de synes, at sylte smager dårligt eller ikke kan lide tanken om det kød, sylte traditionelt laves af.

Når der er sylte på gaflen på en tilfældig dag i de danske hjem, er det i højere grad mænd end kvinder, der har bestikket i hånden. Mændene spiser nemlig over halvanden gang så ofte sylte som kvinderne.

Det er især den ældre generation, der står bag sylteforbruget i Danmark. Befolkningen i aldersgruppen 55-74 år spiser tolv gange mere sylte end de 15-34-årige.

Sæsonstart i oktober

Tallene viser også, at det er folk uden for Aarhus og København, der spiser mest sylte. Københavnerne spiser næsten 40 procent mindre sylte end landsgennemsnittet, mens nordjyderne eksempelvis spiser næsten 20 procent mere end landsgennemsnittet.

Syltesæsonen begynder ifølge FDB's løbende undersøgelser af danskernes madvaner i oktober, tager til november og eksploderer så i december. Resten af året spiser stort set ingen danskere sylte, viser opgørelsen.

Hvis man spørger danskerne i løbet af året, om de har spist sylte i går, vil én ud af 200 svare ja. I december er antallet, der svarer ja, steget til fem ud af 200.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Avis: Dødspilot var i psykiatrisk behandling i halvandet år

Ifølge Bild blev Andreas Lubitz sat tilbage i sin træning flere gange pga. psykiske problemer.

Regeringen forventer øget vækst og flere private job

Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i år fra 1,4 procent til 1,6 pct.

Apple-chef vil forære hele formuen væk

Apples topchef Tim Cook planlægger at give alle sine penge væk. Han er allerede gået i gang.

Novos markedsværdi nærmer sig en billion kroner

Novo-aktien bliver løftet så markant fredag morgen, at selskabets markedsværdi nærmer sig 1 billion, eller 1.000 mia. kr.

Hvad sker der, hvis Grækenland løber tør for penge?

Opgøret mellem Athen og dets kreditorer i eurozonen nærmer sig et dramatisk klimaks. Her er fem vigtige spørgsmål og svar.

Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce