*

Annonce
Mad & Vin 23.02.2012 kl. 07:26

Den marinerede sild er i krise

Prisen på marinerede sild og karrysild stiger voldsomt, fordi alle vil have norske sild, og så går det galt.

I butikkerne meldes der om prisstigninger på mellem fem og 10 kroner pr. glas. Foto: Anders Find

Der er dystre nyheder på vej mod påskebordet, hvor der meldes om stærkt stigende priser på marinerede sild.

Årsagen er, at nordmændene har beskåret sildekvoten med 40 procent, og det har sendt priserne på himmelflugt, fortæller formand for Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Susanne Folmer til DR Sjælland.

- Der er stor efterspørgsel efter de store norske sild i Rusland, Polen og Sverige, ja selv et land som Nigeria importerer norske sild. Alle vil have sild, og så går det galt med priserne, siger Susanne Folmer.

Råvareprisen for de norske sild er steget med 77 procent. Det betyder kraftige prisstigninger på alt fra kryddersild til marinerede sild og karrysild.

Små sild

- Det er voldsomme stigninger, som forbrugerne skal regne med, siger Susanne Folmer, der også er direktør for landets ældste sildeproducent, Lykkeberg Sild i Hørve i Nordvestsjælland, til DR Sjælland.

I butikkerne meldes der om prisstigninger på mellem fem og 10 kroner pr. glas.

Mens den norske sildestamme er trængt, går det til gengæld godt for den danske. Her er kvoterne øget med 120 procent, oplyser Danmarks Fiskeriforening til DR Sjælland.

Ingen af de fire hjemlige producenter af marinerede sild anvender danske sild, der er en del mindre end de norske. De danske sild eksporteres typisk til Tyskland, hvor der er et stort marked for små sild.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Ups, jeg er kommet til at slå nogen ihjel
I det stemningsfulde gyserspil Until Dawn får hver lille beslutning, du tager, afgørende betydning for otte teenageres liv – og død. Tør du spille det i mørke? 
Se flere
Ups, jeg er kommet til at slå nogen ihjel
I det stemningsfulde gyserspil Until Dawn får hver lille beslutning, du tager, afgørende betydning for otte teenageres liv – og død. Tør du spille det i mørke? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her