*

Mad & Vin 10.02.2012 kl. 19:39

Ville du spise kødpølse med ribs?

Kød med ribs, rabarber og salvie kan blive en realitet, hvis ny forskning bliver en succes.

Ny forskning vil undersøge muligheden for at bruge bær og urter som konserveringsmiddel i kød. Foto: Colourbox

Var det noget med en ribssalami eller et stykke med tyttebærkødpølse?

Forskere fra Aarhus Universitet er gået sammen med Danish Meat Research Institute (DMRI), Tulip Food Company og Hanegal om at udvikle en række nye økologiske og konventionelle kødprodukter, der bruger bær og urter i stedet for almindelige konserveringsmidler som nitrit og salt. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Ideen om at tilsætte bær og urter til kødprodukter kommer fra eksisterende viden, der viser, at nogle planter, rødder, bær og løg kan hæmme bakterievækst, og i nogle arter er koncentrationen så høj, at planteprodukterne måske kan bruges til at konservere fødevarer med. Det skal det nye samarbejde undersøge.

Bær og urter i stedet for nitrit

Kødprodukter får normalt tilsat salt og nitrat som konserveringsmiddel, men da der ikke må tilsættes nitrit i økologiske produkter, er de naturlige konserveringsmidler i form af bær og urter pludseligt ekstra interessante. Derfor har planteforskere fra Aarhus Universitet udarbejdet en liste over 37 arter med antibaktieriel effekt. Alle planterne er herefter blevet testet af DMRI for deres antibaktierielle effekt på tre gængse typer bakterier, så der til sidst stod 15 arter tilbage på listen.

Listen blev herefter yderligere indsnævret af DMRI og Aarhus Universitet, så den kun indeholdt planter, der var nemme at dyrke eller skaffe i Danmark. Tilbage på listen er otte plantearter, som er praktiske at dyrke, håndtere og levere, samt alle indeholder forskellige antibaktierielle stoffer.

På den korte liste står nu aronia, salvie, sar, slåen, tyttebær, ramsløg, ribs og peberrod.

Testfasen begynder

"Vores næste skridt bliver at udvikle og teste, hvordan planterne skal forarbejdes og anvendes uden at ødelægge deres konserverende egenskaber. Skal de hakkes, moses eller fryse- eller lufttørres? Skal de blandes op i vand eller olie? Og hvordan skal de pasteuriseres?" siger seniorforsker Martin Jensen fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Han skal sammen med sin kollega seniorforsker Kai Grevsen endvidere udvikle optimale dyrknings- og lagringsmetoder, så planternes ønskede egenskaber bevares bedst muligt efter høst.

Videre forskning skal desuden påvise, hvordan planteprodukterne optimalt skal fordeles i kødprodukterne. Skal de eksempelvis blandes i som et pulver eller sprayes på som en vandig substans – og med hvilken dosering?

Projektet, som løber fra 2011 til 2013, er finansieret af Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Læs mere om projektet

LÆS OGSÅ: Forskere skal forebygge økosvindel

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Venstre: Kommuner er for nærige med forældre-sanktioner

Tvangsfjernelse af radikaliserede unge må gerne foregå oftere, mener Martin Geertsen (V).

Strejke tvinger SAS til yderligere aflysninger

En fortsat strejke betyder, at mange SAS- og Cimber-fly må blive på jorden. 52 flyvninger er aflyst søndag.

Lars Jacobsen til DBU: Stop personangrebene

Landsholdets mest rutinerede spiller understreger, at DBU ikke kan skyde en kile ind mellem spillere og deres fagforening. Han opfordrer til at finde en hurtig løsning.

"I Moskva kan du gå et par gader væk fra teatret og få alle de øretæver, du vil"

Selvom drab som fredagens på Boris Nemtsov er usædvanlige selv i Rusland, er landet præget af vold, forklarer ekspert.

Sex er det eneste, den historie mangler

Da McLarens Fernando Alonso kørte galt, kom der pludselig en åbning for Kevin Magnussen. Men hvorfor kan et mindre uheld sætte svingninger i hele Formel 1-verdenen?

Almindelige menneskers liv 40 kilometer fra Helvede

Via snavset fotoalbum skildrer britisk kunstner glimt af hverdagen meget tæt på Auschwitz.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce